pap far
BREV
så jeg synes det er iriterned at min mor har ændret sig mega meget efter hun har mødt min pap far, og jeg synes det er mega iritrende fordi at hun bestemmer aldrig selv noget
og de har taget min telefon fra mig i cirka 1 til 3 månedere og ved virklig ikke hvad jeg skal gøre og jeg har heller ikke lyst til at bo hjemme mere, men min mor er mega overbeskyttene
og jeg gider det ikke mere altså jeg vil godt leve mit liv og ikke bare være her hjemme uden telefon og lave ikke en skid og ikke have nogen venner og min kæreste vil godt snart mødes med mig igen så ved virklig ikke hvad jeg skal gøre, please hjælp
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. Dit svar kommer her:
Kære Pige 13 år
Tak for dit brev. Det lyder som om at det hele er lidt svært lige nu. Det er modigt at du skriver for at få et råd. Selv om jeg er voksen, håber jeg at det er okay, at jeg deler mine tanker med dig.
Du oplever at din mor har ændret sig ret meget efter at hun har mødt din papfar. Jeg ved ikke hvor længe de har kendt hinanden, men jeg tror at de har været sammen i et stykke tid. Har jeg min ret i det?
Det der med at ens mor møder en ny mand, kan godt være rigtig svært at være i. Du oplever sikkert at han gerne vil hjælpe din mor med at være en god forældre, så han opdrager på dig. Det kan godt være rigtig svært når man er 13 år. Måske har du prøvet at han beder dig om noget og det virker træls at skulle gøre som en anden voksen siger. Så har du måske slet ikke lyst til at gøre det, for du får følelsen af, at han vil bestemme over dig.
Det er din mor der bestemmer over dig så længe du er under 18. Men hun skal passe på dig og lytte til dig. Jeg tænker at du måske også oplever, at du ikke er så meget sammen med din mor som du før har været. Kender du det?
Jeg forstår at du er frustreret over, at de har taget din telefon? Ved du hvorfor de har taget den? En telefon er for mange en livline, en måde at være i kontakt med sine venner og sine forældre. Så har du ikke har den, gør at du føler dig udenfor og ikke kan komme i kontakt med dem, du vil.
Jeg tænker om det kunne være en ide, at du stille og roligt spurgte dem om de har tid til at tale med dig om noget, du synes er vigtigt. Så kan du fortælle dem, at du har brug for at fortælle dem, at du er klar over at de vil passe på dig, når de er overbeskyttende. MEN du har også brug for at kunne komme i kontakt med dine venner og din kæreste. Måske kan I lave en aftale om hvordan du kan få din telefon tilbage.
Det kræver selvfølgelig også at du viser dem, at de kan regne med dig, og det er jeg sikker på, at de kan. Du kan vise, at du vil gøre noget ved det, der svært, ved at skrive til BørneTelefonen. Det er modigt af dig.
Du kan også ringe til Børnenes skilsmisse telefon Her kan du tale med en voksen som kender til de tanker, du tumler med lige nu.
Jeg håber at mit svar kan give dig mod til at tale med din mor og papfar og at i sammen finder en god løsning.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen