Kære pige på 11 år,
Jeg forestiller mig øjeblikket, hvor du finder ud af, at de andre har holdt det hemmeligt. Du må have været så chokeret.
Du skriver du ikke kunne trække vejret. Det er klart. Jeg kan godt forstå, at du fik lyst til at kaste med sakse og stole.
Jeg tror mange ville blive rigtig frustrerede i den situation. Men det vil også være helt okay at have andre følelser. Fx vrede eller være kede af det. Måske havde du også nogle af de følelser?
Det er nogle rigtig grimme ting, de kalder dig. Det skal stoppes og jeg tænker vi sammen kan se på, hvordan du kan få hjælp. Det har du nemlig ret til.
I Børnekonventionen står der, at:
- alle børn har ret til beskyttelse og ret til, at nogen tager sig af dem.
- børn og unge må ikke udsættes for fysisk eller psykisk vold – mobning er psykisk vold.
Derfor har du også ret til en skole uden mobning. Det betyder, at:
- skolen skal være et sundt og sikkert sted, hvor du har mulighed for at udvikle dig og lære noget.
Lige nu forestiller jeg mig, at de dumme rygter fylder rigtig meget. Måske så meget, at det er svært at koncentrere dig. Måske det også har gjort dig utryg ved at være i skolen. Det er helt forståeligt, hvis du har det sådan.
Det du beskriver lyder som mobning.
På nogle skoler opstår der en rigtig usund kultur, hvor der går mange ubehagelige rygter. Det kan give en følelse af at være udenfor eller at der ikke er plads til én i fællesskabet. Når det er sådan, kan man nemt begynde at tvivle på sig selv.
Men det er vigtigt for mig at fortælle dig, at du ikke har gjort noget galt! Det er helt forkert, at du skal kaldes for luder og der skal gå mange rygter om dig.
Derfor er det rigtig godt, at du nu kender dine rettigheder!
Med rettigheder bliver man mere klar over, hvad man kan sige fra overfor. Samtidig er det sådan, at hvis ens rettigheder ikke overholdes, så kan man få hjælp. Det er også godt at vide.
Du har sagt fra!
Jeg kan mærke, at du er en stærk person. Du reagerer og viser din frustration, når du mærker den!
At kaste med sakse og stole er også en måde, at sige fra og vise, at man føler sig uretfærdigt behandlet.
Men jeg kom til at tænke på, at det måske også har føltes voldsomt for dig. Og det hjalp måske slet ikke på, at du ikke kunne trække vejret. Det ved jeg selvfølgelig ikke.
Jeg fik allermest lyst til at give dig en stor krammer og hjælpe dig, da jeg læste dit brev. Derfor bliver jeg også lidt nysgerrig på, hvordan dine lærere reagerede.
Jeg kom til at tænke på om der mon var nogen, der så det og hjalp dig? Som du nu ved, så har du jo ret til beskyttelse, når du oplever mobning.
Det betyder, at de voksne skal hjælpe med at stoppe det, hvis de ved, at det foregår.
Derfor tror jeg, det er rigtig vigtigt, at du får talt med en af dine forældre eller lærere, hvis de ikke ved, hvad der foregår.
Du skriver ikke så meget om dit forhold til dine forældre. Nogle gange skriver andre, at de er bange for deres reaktion eller måske de frygter, at de ikke kan hjælpe. Måske har du det også sådan?
Jeg ved fra andre, at det tit er sværest at sige højt første gang. Men det har du faktisk gjort nu til Brevkassen. Jeg håber, at jeg har vist dig, at du gerne må bede om hjælp og det er de voksnes ansvar, at du får det godt i skolen.
Vi har også samlet nogle gode råd, som du måske kan bruge, hvis du synes det er svært at sige højt. Den finder du her.
Læs mere om mobning
Her til sidst vil jeg give dig et link til vores side om mobning. Jeg håber, at du vil gå ind og læse nogle andre breve, så du kan se, at du har ret til hjælp og at du ikke har gjort noget galt. Her vil du også kunne finde andre råd.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os på 116 111. Her sidder der en rådgiver klar til at snakke. Det håber jeg virkelig at du vil overveje, hvis det er svært at sige højt.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
