Kære pige, 12 år
Hvor er det godt, du skriver herind. Det kan være svært at gå alene rundt med sådan nogle store tanker, og derfor er det sejt, at du tør åbne op og dele dem med mig.
Jeg kan godt forstå, du er nysgerrig på, om du har ADHD eller ej. Jeg er hverken læge eller psykolog, så jeg kan ikke svare på, om du har ADHD, men jeg tænker da, det kunne være rart for dig at finde ud af.
Når jeg læser dit brev, lyder det til, at du måske har læst om ADHD på nettet. Du skriver, dine venner og dig blandt andet har taget nogle tests. Måske er det der har givet dig tanker om ADHD?
Diagnoser er til for at psykologer og læger kan forsøge at hjælpe mennesker, der har bestemte udfordringer.
En diagnose består af nogle forskellige symptomer, som til sammen kan gøre, at en diagnose ”passer” på én. Men ét symptom kan godt passe på mange forskellige diagnoser. Og man kan også have et symptom uden at have en diagnose.
For eksempel kan koncentrationsbesvær og glemsomhed både være et symptom på depression, ADHD, ordblindhed og meget andet.
Det kan være fint (og også nogle gange lidt sjovt) at tage en test på nettet, men man skal ikke tage den alt for seriøst. At stille en korrekt diagnose kræver, at man har læst mange år på universitetet, fordi det er ret kompliceret.
For at få stillet en diagnose, skal man udredes (det hedder det, når man undersøges for, om man har ADHD eller en anden diagnose).
Det er en læge, psykolog eller en psykiater med mange års uddannelse og erfaring, der laver udredningen.
Jeg kan godt forstå, at du selv ønsker en afklaring i forhold til, om du mon har ADHD.
Du skriver, du ikke tror, at dine forældre eller din lærer ville forstå det. Jeg tolker det sådan, at du ikke har forsøgt at snakke med dem om dine tanker om ADHD endnu?
Måske er du bange for, at de ikke vil tage dig seriøst? Omvendt kan du ikke rigtig vide det, hvis du ikke giver dem en chance.
Mange forældre kan godt virke lidt afvisende eller blive forskrækkede, når deres børn deler nogle svære tanker og følelser, og så skal de lige have lidt mere hjælp til at forstå det.
Når jeg skal fortælle mine forældre noget, der er lidt alvorligt, synes jeg ofte, det sværeste er, hvordan jeg ”starter snakken”. Måske du har det på samme måde?
Mange børn og unge har haft glæde af at lave en aftale med deres forældre, hvis de gerne vil snakke om noget vigtigt.
For eksempel kunne man sige eller sende dem en sms, hvor man kunne skrive “Jeg har noget vigtigt, jeg gerne vil tale med jer om. Kan vi sætte os sammen i aften eller gå en tur sammen?”
Jeg synes, du skal prøve at give dem en chance. Det er svært for dem at hjælpe, hvis de slet ikke ved, at du går rundt med de her tanker.
Hvis du fortsat ikke mener, at dine forældre vil forstå eller tage det seriøst, så kunne der måske være en anden voksen, som du er tryg ved at tale med?
En bedsteforælder, en moster eller skolens sundhedsplejerske? Det kan også være, du føler, du kan tale rigtig godt med en af dine venners forældre?
Med hjælp fra en voksen kan du få lavet en aftale om at blive udredt.
Det kan både være noget, som skolen sætter i gang, men man kan også selv bestille tid ved egen læge for at få en henvisning. Lægens telefonnummer finder du på dit gule sundhedskort.
Du kan ringe ind og fortælle dem, at du ønsker at snakke med en læge, fordi du er i tvivl, om du har ADHD. Det vil dog være allerbedst, hvis du kan få hjælp og støtte af dine forældre eller en anden voksen til dette.
Når jeg læser dit brev, får jeg et klart billede af, at du er en handlestærk pige med ”krudt i røven”. Derfor tror jeg også, at du har mod på at prøve at åbne op for en voksen, som du har gjort over for mig.
Hvis du synes, det virker uoverskueligt, må du naturligvis meget gerne skrive herind igen, eller du kan ringe til en sød rådgiver på BørneTelefonen på 116111. Så kan du også øve dig på os først.
Du skal vide, at jeg tror på dig!
Mange kærlige hilsner
Børnetelefonen
