Hvordan får jeg dette til at stoppe?
BREV
hej børnetelefonen.
Jeg har fået mig denne kæreste, som vil have mig til at gøre uønskede ting for ham som jeg ikke har givet sammentykke til. Hvordan får jeg ham til at fatte, at jeg ikke vil udføre oral-sex på ham uden at skuffe ham?
Please hjælp mig.
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære pige på 14 år
Hvor er det godt, at du vælger at skrive herind til BørneTelefonen, når du står i en situation, som nu, hvor du er i tvivl. Det er sejt at bede om hjælp. Det skal du vide. Og det er du god til. Det har du vist ved at skrive herind.
Først vil jeg sige til dig, at det lyder dejligt for dig, at du har fået en kæreste. Du fortæller, at din kæreste gerne vil have, at du udfører oralsex på ham, trods du ikke har givet samtykke til det. Men du har ikke lyst til at skuffe ham.
Det kan jeg godt forstå er en svær situation at stå i for dig.
Sex er noget man er to om. Det betyder, at det er vigtigt, at begge partnere har lyst til det, der skal ske. Har den ene ikke lyst, så skal den anden respektere dette, ellers er det faktisk ulovligt.
Du har nemlig altid ret til at sige nej!
Det er dejligt at være kærester, og der er meget man gerne vil prøve sammen. Måske har han/du eller jer begge set pornofilm, og set noget i har lyst til at prøve af?
Men det er vigtigt at i husker på, at pornofilm ikke virkelighed. Det siger jeg fordi, at nogle gange kan man se noget, og få lyst til at prøve det, uden at vide, at det ikke vil fungere i virkeligheden.
Derfor er det er super vigtigt, at tage et skridt af gangen, både i parforholdet og i sexlivet. Og det skal være i et tempo, i begge er med på. Stille og roligt.
Og I skal altid begge lytte efter, hvad i har lyst til og ikke lyst til. Dette skal I begge respektere, ellers er det måske ikke det rigtige forhold. Det kan du måske også sige til din kæreste. Fordi hvordan vil han mon føle, hvis du beder ham om noget, som HAN ikke har lyst til?
Her kan du se andre unge, der ligesom dig tænker over hvordan man siger fra, og hvordan man ‘giver samtykke’: https://www.youtube.com/watch?v=otTDZ6kJ2qU
Det er vigtigt at være tydelig og ærlig overfor din kæreste om, hvad du vil og ikke vil. Nogle gange er det vigtigt at sætte konkrete grænser, og derfor kunne du måske sige hvad du så har lyst til, nusse, kramme, kæle, handjob eller noget helt andet.
Men, det vigtigste er, at du ikke overskrider dine egne grænser, og du er tro mod dig selv. Så det er super godt, at du står ved dig selv, og siger fra overfor oralsex, når du ikke har lyst til det.
Hvis din kæreste er den rette for dig, vil han også respektere dit valg
Jeg tror ikke på du skuffer ham, men måske vil du skuffe dig selv, hvis du overskrider dine egne grænser, og gør noget, som du ikke har lyst til. Så stå ved dig selv og dine grænser. Det er det bedste, du kan gøre for dig selv og for ham.
For ved at sige fra er du ærlig, og den ærlighed vil i bære med jer i jeres forhold.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og tror på, at du nok skal finde det rette øjeblik, til at tale med din kæreste om alt det, som du har skrevet ind til os om.
Hvis du synes den samtale er svær at starte, så kan du eventuelt skrive din kæreste et brev. Du kan også følge vores guide: Skriv.
Jeg håber, at mit svar er til hjælp, ellers er du altid velkommen til at ringe ind på 116 111 og snakke med en rådgiver på BørneTelefonen. De sidder klar til at hjælpe dig.
Alt godt til dig og stort kram fra
BørneTelefonen
Seksuel krænkelse Andre der hjælper
Anmeld digital krænkelse
Læs mere
Anmeld seksuelt overgrebsmateriale
Læs mere
Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.