Føler mig nedtrykt
BREV
Hej børnetelefon.
Jeg er lige fyldt 18 og det har haft en negativ påvirkning på mig. Det er som om at jeg forstiller mig at der er en masse forventninger til mig nu hvor jeg er “voksen”. Jeg føler mig også meget bagud i forhold til mine venner og jævnaldrende. Jeg ved godt at der slet intet pres ligger på mig, men det føler jeg alligevel at der er indirekte. Det stresser mig helt vildt. Særligt med at jeg føler mig bagud i forhold til kærester, sex også videre. Jeg er nemlig selv jomfru og har aldrig haft en kæreste. Mine veninder derimod har kærester og haft sex. Derfor føler jeg mig virkelig bagud. Dog tror jeg at jeg sagtes ville kunne få det til at ske for der har været flere drenge der har været interesseret i mig. Problemet er bare at hver gang der er en der viser interesse for mig, synes jeg altid at de er uinteressante i længden. Det er sjovt nok en aften, men hver gang de vil udvikle noget mere, eller have et forhold føler jeg at det er vildt overvældende. Jeg kan slet ikke have det og bliver mega stresset. Dog føler jeg mig samtidig presset til at udvikle noget mere med dem fordi det er det de andre gør. Samtidig vil jeg heller ikke bare have en overfladisk relation når jeg ikke er interesseret men de er. Jeg er bare mega forvirret og ked af det. Alt er bare så uoverskueligt. Jeg vil vildt gerne have en kæreste, men jeg gider heller ikke at nøjes med en eller anden dum fyr der synes jeg er pæn. Er det normalt at føle sådan? Og hvad kan jeg eventuelt gøre ved det?
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære pige, 18 år
Tak for din besked til BørneTelefonen. Hvor er det godt, du skriver herind.
Du fortæller i dit brev, at du lige er fyldt 18 år, og at dette har haft en negativ påvirkning på dig. Du forestiller dig, at der er en masse forventninger til dig nu, hvor du er ‘voksen’ (selvom du godt ved at der ikke er) og så føler du dig meget bagud i forhold til dine venner og jævnaldrene.
Jeg oplever mange børn og unge, der skriver til BørneTelefonen med samme problematik, fordi de føler der kan være mange forventninger udefra.
Du fortæller, at det stresser dig helt vildt – særligt med kæreste, sex osv. Du er selv jomfru og har aldrig haft en kæreste. Dine veninder har haft kæreste og sex – og det gør, at du føler dig bagud.
Jeg kan godt forstå, at det må føles svært. For vi mennesker spejler os i vores omgivelser, og det at man ikke er samme sted kan give en en følelse af at være anderledes. Men i virkeligheden er det virkelig sejt, at du tør stå op for dig selv og lytte til dine grænser i stedet for at gøre noget bare fordi, at alle andre gør det.
I dit brev fortæller du også, at det bliver uinteressant, i længden, når det udvikler sig til mere med en fyr, så føler du, at det er vildt overvældende. Du bliver mega stresset af det. Du skriver, at du føler dig presset til at udvikle noget mere, fordi det er noget de andre gør. Jeg forstår godt, at du har det sådan. Men igen er jeg simpelthen nødt til at rose dig for, at du er så god til at lytte til dig selv og dine egne grænser. For lige nu er du bare ikke der, og det er helt ok. Det viser jo blot, at du er et empatisk menneske, der ikke ønsker at sætte en anden i den situation – og kun have en overfladisk relation.
Til sidst i dit brev fortæller du, at du er megaforvirret og ked af det. Du vil gerne have en kæreste, men du gider heller ikke at nøjes med en eller anden dum fyr, der synes du er pæn. Dine følelser er HELT normale, og du er bare virkelig sej, at du ikke har taget en eller anden, blot for bare at have en kærest. Ved at lytte til sig selv og sine grænser, så ender man nemlig Ikke i dårlige eller forkerte relationer med andre.
Du spørger også til hvad, du eventuelt kan gøre. Derfor kommer jeg til at tænke på, om der er nogen der ved, hvor meget det her fylder for dig? Gad vide om det er noget, du har talt med dine venner om? Hvis ikke, hvordan vil det mon så være for dig at tale med dem om, at det kan føles som et pres. Måske de genkender noget af det, du oplever? Hvis det kunne give mening for dig at prøve at tage en snak med nogen, du holder af, så er det ikke altid så nemt at finde ud af, hvordan man skal sige det. Derfor har vi lavet den her guide, som hjælper med at få fortalt noget, der er lidt svært. Den finder du lige: her
Derudover får jeg lyst til at fortælle dig, at vi får taler med mange på din alder, som slet ikke har de refleksioner over sig selv som du har. Det er så sejt allerede at være der, og med dine strategier, så skal der nok komme en dejlig person på et tidspunkt, som passer lige til dig.
Så mit råd er, at du bare skal blive ved med at være dig selv. Du kan jo overveje om du skal tale med mennesker tæt på dig om det, du står i. Og ellers vil jeg forslå, at du laver de ting som du godt kan lide, og fyld dig selv op med gode oplevelser og selvkærlighed – så skal det andet nok komme helt automatisk, når du er klar.
Kære, seje dig. Jeg ønsker dig alt held og lykke med din. Rejse. Du er allerede godt på vej.
Husk du altid kan ringe til os. Vores rådgivere sidder klar på telefonen 24 timer i døgnet på 116111.
De bedste hilsner
Din rådgiver på BørneTelefonen
Sorg Andre der kan hjælpe dig
Sorglinjen og andre sorgtilbud
Læs mere
Sorggrupper
Læs mere
Når far og mor bliver syg
Læs mere
Svære følelser: hvad kan hjælpe?
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.