Kalder alle højtbegavede – hjælp!

Hej

Det her brev er mest til dem der er højtbegavede,

men andre må selvfølgelig også svare på det.

Nå, jeg er højtbegavet som i måske allerede har gættet.

Jeg er meget moden, meget gammel oppe i mit hoved,

er nået ok langt i puberteten, er ved at blive teenager (det kan jeg godt mærke),

har rigtig nemt ved at få venner, har rigtig nemt ved skole (opgaver),

har rigtig meget tankemylder, har svært ved at tage beslutninger,

har rigtig stærke følelser, hader at tale om min højtbegavelse, osv.

Nå, det var lidt om min højtbegavelse, nu til mit problem:

jeg har flest venner der er ældre end mig, altså sådan i aldersgruppen 15-23, og jeg er kun 11,

hvilket betyder at jeg aldrig må tage med dem ud og spise, drikke, fester, mm. Jeg hader det!

Jeg ved selvfølgelig godt at jeg ikke må drikke, men alligevel,

jeg elsker alkohol fri drikke, og de findes altså også de fleste steder.

De går tit ud og spiser, men jeg må ikke gå med.

Det piner mig hver gang jeg spørger mine forældre om jeg må tage med mine venner, og de så siger nej.

De siger at “jeg er for ung til at spise ude” og sådan noget.

Jeg kan godt lidt forstå dem, men alligevel!

De er super søde, sådan nogle der aldrig ville gøre nogen fortræd,

de er super beskyttende over for mig, og alt muligt andet.

Vi har været i sommerhus med dem (og mine forældre) flere gange.

Mine forældre kender mange af dem rigtig godt og er gode venner med nogle af dem,

så jeg forstår ikke hvorfor de siger nej. De ved hvor søde og beskyttende de er. Jeg forstår det simpelthen ikke.

Nå, mange tak for at læse med, undskyld hvis det blev et lidt langt brev.

Oh, og højtbegavelse er ikke en diagnose, men vidste ikke helt hvilken kategori jeg skulle sætte den i.

Kh T

Pige, 11 år

Prøv at gå til aktiviteter, hvor andre højtbegavede kunne tænkes at være. Hvor man hjælper andre med at lave lektier,eller politiske aktiviteter. Udover det når du er så højtbegavet forstår du jo også, at du ikke kan gå ud og drikke med 23 årige. Forskellen er for stor. Og det er en højtbegavet beslutning. Husk at altid udfordre dig selv, hvis du vil bibeholde din hurtigt tænkende hjerne

  • Anonym

Tusinde tak for alle jeres råd! De er bestemt meget brugbare!🩷❤️

  • T, mig der har skrevet brevet, Pige, 11 år

hej , jeg forstår dig godt ,men man kan jo ikke kun være sammen hvis i skal ud at drikke og spise i kunne fx tage hjem til dig og se en hyggelig film , som man først må se når man er 16 år ,men det ved jeg du sagtens kan klare . men når du bliver ældre og dine klassekamerater bliver ældre kan de sagtens forstå dig , ps er også selv højtbegavet , så forstår dig virkelig godt ,

  • Anonym, Pige, 20 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat