er jeg sindssyg??

Kære pige på 16

Du vil gerne have hjælp, men helst gratis og anonymt, for du er bange for at blive indlagt på psyk. Det må være en voldsom og invaliderende frygt at gå rundt med hele tiden. En frygt, der jo faktisk afholder dig fra at dele alt det svære med andre.

Derfor er jeg også bare så glad for, at du har skrevet til os nu. Jeg får ikke tanken, at du skal indlægges – snarere tværtimod kommer jeg mere til at tænke på, hvor hårdt du må have det.

Hvor meget du må have brug for andre mennesker, der kan være der for dig, trøste dig og tale med dig om de her ting.

Jeg synes, du er enormt god til at sætte ord på dine tanker og oplevelser, og det gør det meget nemmere for mig at forstå, hvordan du går og har det. Sådan tror jeg også på at andre vil møde dig – her tænker jeg andre, som dem, der kan hjælpe dig med dine tanker og oplevelser af egne reaktioner.

Alene din store indsigt i dig selv og dine tanker fortæller mig, du har et godt indblik i dit eget sind – og det er en god ting at have. Ligesom det stærkt, at kunne stoppe og mærke, at man har brug for hjælp, hvis man er bekymret omkring noget inden i en selv.

Jeg forstår godt, at det kan føles superskræmmende at gå rundt med tanker, der kan indebære vold over for andre mennesker. Det lyder virkelig heller ikke rart.

Der er mange årsager til at sådanne tanker kan opstå

Voldelige tanker bliver ikke altid til voldelig adfærd. Langt de fleste mennesker kan opleve at få voldelige eller negative tanker om andre mennesker. Fx hvis de er meget pressede eller føler sig overvældende af sociale situationer.

Det kan nogle gange være svært at overskue andre mennesker, og det lyder som om, du har kunnet mærke det helt fra du var lille – at dit behov for at være med i sociale sammenhænge ikke altid har været der. For eksempel når det gjaldt fødselsdage.

Jeg ved, at du ikke er den eneste, der har det sådan med sociale sammenhænge – også selvom andre omkring dig måske ikke siger det højt.

Skammer man sig meget over det eller frygter at man er sindssyg, så kan tankerne vokse sig enormt store og det kan gøre det endnu mere svære at være i.

Lidt som en lille ballon, der lige pludselig bliver pustet op inde i hovedet. I starten er det bare et pust – én tanke. Men hvis man bliver meget forskrækket over den, eller prøver at skubbe den væk, så kan det faktisk få ballonen til at vokse.

Man puster den op uden at ville det, fordi man går og tænker på, hvad det mon betyder, at man overhovedet fik tanken. Og så bliver ballonen større og større – og til sidst fylder den måske næsten hele rummet indeni én. Det kan føles enormt overvældende og måske endda som noget, der bare til sidst er nødt til at springe. Måske kan du genkende det?

Hvis man oplever, at den springer og tanken bliver til virkelighed er det vigtigt, at man får hjælp. For nogle bliver det så voldsomt, at de begynder at skade sig selv. Det betyder ikke, at det er en god eller ufarlig løsning – men det fortæller noget om, hvor meget smerte, der kan gemme sig inden i. Det skal du selvfølgelig have hjælp til.

På samme måde er det vigtigt, at reagerer hvis man efterlade andre med ridser og blå mærker – også da man var mindre. Så er det kun stærkt at erkende, at man har brug for hjælp til at ændre den adfærd. Præcis som du nu gør her.

Nogle gange kan man også selv springe ballonen – ved at sige det højt, sådan som du gør her. Det tager noget også noget af luften ud.

At smile kan også være en måde at være i noget svært på! På samme måde er der også mange andre mennesker, der vil kunne genkende at andre kan påvirke og irritere en rigtig meget – også til en grad hvor man måske ikke kan være venner mere.

Det er måske især nemmere at se fejl i de mennesker, som er tæt på os, og som vi ser ofte. Man lærer dem ofte at kende på både godt og ondt.

Det er også okay, at man måske opdager nogle “fejl” ved sine venner, som man vurderer, man ikke kan leve med i et venskab. Det er en del af at lære hinanden bedre at kende og finde ud af, om man passer sammen. Og det er okay at finde ud af, at det gør man ikke.

Du fortæller også om, hvordan du finder en humor i andre menneskers sårbarhed – både når de er kede af det og vrede. Så oplever du, at du ofte smiler imens. Igen vil jeg bare sige, at der kan være så utrolig mange årsager til, at du reagerer sådan.

Det kan f.eks. være en måde at beskytte noget inde i dig selv på. Det kan også være en måde at ikke lade andre eller sig selv komme for tæt på. Det kan også være en måde at forsøge at være i noget svært på. Der er f.eks. også mange mennesker, som griner og smiler, når de fortæller om noget svært eller sårbart. Så det kan altså være en måde at reagere på i sådan nogle situationer.

Det vigtigste er igen, at du reagerer når du er bekymret eller mærker, at det fylder for meget. Præcis som du gør nu, hvor du også erkender, at du selvskader som en måde at være i alt det her på.

HUSK!

Selvom jeg forstår din frygt for andres reaktioner, skal du huske på, at psykiatrien er der for at hjælpe dem, som oplever at have nogle ting i deres liv og sind, som påvirker deres hverdag rigtig meget.

Der kan være lidt et billede af psykiatrien som et sted med hvide overflade, spændetrøjer og søvnige medicinerede patienter. Men langt de fleste af dem, der kommer i psykiatrien, har det ikke sådan. De har samtaler, bor hjemme og får den hjælp, de måske faktisk havde brug for, for at kunne leve det liv de ønsker.

Det betyder altså, at det ikke nødvendigvis er så skræmmende at få hjælp af dem, fordi de faktisk er der for at hjælpe dig til at få mere ro i dig selv. Så måske det kan give lidt ro til at sige det højt, at det formentlig ikke har en så drastisk konsekvens at sige det højt, som du måske går og frygter.

Måske kan du tænke lidt på mit svar og tænke, at det måske er noget af den samme nysgerrighed, du vil møde hvis du fik hjælp hos en læge fx?

Når jeg siger alt det her, så er det, fordi jeg tænker, det måske kan være vigtigt for dig at snakke med nogen om det. Anonym og gratis hjælp kan noget, men når jeg læser dit brev, får jeg bare en fornemmelse af, at du også går så utroligt meget alene med alt det her.

Måske kunne det også gøre en forskel at opleve støtte og omsorg fra et menneske i en krop tæt på – nogen, der kan være der sammen med dig, lige dér hvor du er?

Der hvor du er nu, kunne det være, at der skal sættes en proces i gang, som kræver lidt mere, end vi kan give dig her i brevkassen. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal i psykiatrien eller have en diagnose.

Men det betyder måske, at du skal have støtte til at finde nye måder at håndtere selvskaden og alt det, der er svært for dig lige nu.

Hvem kan det være?

Det kan som sådan være hvem som helst til en start – en forælder, en ven, en lærer, en træner, en bedstemor. Det er ikke så vigtigt, hvem det er, men mere bare at du ikke går alene med så svære tanker om dig selv, da det ofte kan være rigtig hårdt at gemme det væk indeni.

Du kan måske tage inspiration i dit eget meget fine brev til at læse det højt for en tryg voksen i din nærhed?

Det kan også nogle gange være nemmere at sige noget svært, hvis man skriver det ned først, eller blot kan give dem brevet, så man ikke behøver sige det højt.

Det kan også være, du hellere vil snakke med din læge i stedet?

I så fald så er din læges telefonnummer på dit gule sygesikringskort, og så kan du ringe ind og sige, at der er nogle ting inde i dig, som du gerne vil snakke om. Det er nemlig det, de er der for.

Hvis det føles uoverskueligt at skulle finde hjælp selv, kan vi også hjælpe dig.

Så kan du tale med en af vores bisiddere. En bisidder er en voksen fra Børns Vilkår, der hjælper børn og unge med at få den hjælp, de har brug for. Bisiddere kender også meget til børns rettigheder og kan derfor også fortælle dig mere om tilbud.

Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, der har haft det svært med at få den hjælp, de har brug for. Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig, så kan du ringe til BørneTelefonen på 116111.

Du kan også læse mere her: Bisidder fra BørneTelefonen. Eller se en video om det her:  Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår.

Vi er der hele døgnet, og det er helt anonymt, ligesom her i brevkassen.

Et gratis tilbud, du kan kigge på er Mindhelper. Du kan få gode råd på brevkassen af fagpersoner eller læse artikler, se videoer og interviews her.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Knus fra BørneTelefonen