har du det som mig? Pls Læs

På min gamle skole blev jeg ignoreret og dårligt behandlet af de “Popurlære”.

Mobning eller ej ved jeg ikke,

tror ikke jeg er klar til at indse at det har været en slags mobning.

Uanset hvad så var jeg pisse ked af det hver dag i skolen.

Derfor fandt jeg hurtigt sammen med de andre piger der blev holdt udenfor

selvom de også behandlede mig lidt skidt/mærkeligt

og selvom at vi overhovedet ikke klikkede.

Jeg flyttede så endelig skole og mødte nogen nye mennesker, som virkede lovende i starten.

Det har helt klart hjulpet mig

og jeg bliver behandlet 100 gange bedre af mine nye klassekammerater end af mine gamle.

Men fordi jeg aldrig har haft et “rigtigt” venskab hvor det er nogen man selv har VALGT

(alstå ikke “tvunget” sammen med fordi de var den eneste mulighed),

så er mange ting nye for mig.

Det går op for mig at mange ikke er lige så gode bedstesnuskebasseveninder som de går og lader som om,

og at mange kæmper for at forblive venner med som sagt bedstesnuskebasseveninder.

Jeg synes det er trælst at så mange går mere op i status, druk, drenge, håndbold

(ikke noget galt med at spille det,

men der er nogen der KUN taler om det her og afbryder for at tale om det)

og fester allerede i 8. klasse

i stedet for at gå op ægte venskaber hvor man bare hygger sig.

Jeg er ved at lære at man har nogen der er klassekammerater og få venner i skolen

og så har man højst sandsynligt nogle få bedste og loyale venner UDENFOR skolen.

Det kan være svært at tænke på synes jeg

og det er hårdt for jeg har nærmest kun 1-2 stykker udenfor skolen.

Men! Jeg tænker på om nogen kan genkende det her.

Måske ikke det hele, men dele af det?

Har i flere råd, bliver det bedre, har mit brev hjulpet dig?

Jeg ønsker alle der læser dette det bedste

og husk at behandle alle ordenligt!

Også selvom de ikke er din kop te,

så er noget af det værste og mest ondskabsfulde man kan gøre,

at ignorere folk og få dem til at føle værdiløse.