Gymnasiestart efter sommer
BREV
Kære BørneTelefonen
Jeg er en pige som skal starte i 1.G efter sommerferien, hvilket jeg er ret så nervøs for.
Jeg har ikke haft en særlig god folkeskole oplevelse, men jeg kom dog igennem den heldigvis!
Jeg har fået særligt to gode veninder, som skal på forskellige skoler, derfor starter jeg helt fra scratch…
Det er jeg egentlig ret bange for, da jeg aldrig rigtig har følt jeg hører til nogle steder. Udover det har jeg for nyligt sagt op på mit job som jeg har haft i 2 år, min chef sluttede af med en ikke så venlig besked som jeg heldigvis ikke lader påvirke mig besynderligt meget i hvert fald.
Generelt kan jeg mærke en stor forandring i mit liv som jeg lige skal snuppe og det synes jeg er enormt svært. Jeg kom heller ikke ind på mit drømme gymnasie hvilket også irriterer mig lidt. Egentlig føler jeg mig lidt fortabt i alt jeg foretager mig for tiden, da jeg også prøver at ændre i min stil og min væremåde. Det har jeg glædet mig til at kunne efter jeg var færdig med folkeskolen. Jeg har nemlig altid følt at jeg ikke var mig da jeg gik på min folkeskole, at jeg altid skulle sætte en facade op og spille skuespil.
Jeg er egentlig bare i gang med et meget stort skift, både fysisk og i den grad også mentalt, hvilket jeg synes er enormt vigtigt, trættende til tider, spændende men altså også enormt skræmmende. Derfor vil jeg høre om i har nogle gode råd jeg kan bruge?
Tak for jeres tid
Med venlig hilsen
Pige, 16 år.
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære 16 årige pige
Tak for dit brev.
Jeg kan godt forstå, at du er ret nervøs for dit skifte til gymnasiet efter sommerferien. Jeg kan se, at du ligefrem har sat x i ‘at være bange’, da du skrev til brevkassen.
Gymnasiet er et helt nyt sted efter mange år i folkeskolen med de samme mennesker. Selvom du ikke har haft en god folkeskoleoplevelse, så var folkeskolen et kendt sted med kendte mennesker.
Jeg kan læse, at du har haft en oplevelse af ikke at kunne være dig selv i din skoletid. At du har været nødt til at sætte facade op og spille skuespil. Det lyder som om, at det har været utrygt for dig. Og at du har følt facaden som en nødvendighed for at kunne passe ind. Ingen synes jo, at det er rart at stå alene og udenfor fællesskabet. Jeg godt forstå, at skolen ikke har været sjov, og du har glædet dig til et skifte.
Selvfølgelig er man aldrig bare 100% sig selv. Man spiller på en måde altid ‘roller’…roller som ‘elev’, rollen som ‘datter’ , rollen som ‘ven’ osv osv… Men når man bliver nødt til at lade som om, at man er en helt anden person – der er meget, meget langt fra, hvem man egentligt er – så kan man måske tale om at have en facade.
Jeg synes, det er godt, at du nu har bestemt dig for, at droppe facaden og prøve at komme tættere på følelsen af at være dig selv.
Men som du skriver, kan det både være trættende og skræmmende. Det forstår jeg virkelig godt.
At blive bedre til at være sig selv – uden facade – er noget man bliver nødt til at øve sig på. Det er en proces, der kan tage tid. Det kan vare hele livet.
Når du i så mange år har spillet skuespil, kan det være svært at finde ud af, hvad det vil sige. Det er vigtigt, at du bruger noget tid på at finde ud af, hvem du egentlig er, når der ikke er facade på. Er der tidspunkter, hvor du ikke har sat facade op tidligere? Måske derhjemme? Måske sammen med dine to veninder? Så kan du måske læne dig op af det, når du skal finde ud af, hvordan du gerne vil starte op på gymnasiet.
Faktisk tror jeg, der er mange unge mennesker, der ser gymnasietiden som en ny start. En tid hvor man kan få lov at skifte rolle i en gruppe, få lov at vise nye sider af sig selv. Være sig selv på en ny måde. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg havde det lidt på samme måde, da jeg begyndte i gymnasiet.
Du skriver, at du føler dig lidt fortabt for tiden. Så kan det måske hjælpe at tænke på, at dine vigtige tanker og erkendelser vokser frem af denne ‘fortabthed’. Selvfølgelig føler man sig tvivlende og fortabt, når man skal lægge en facade ned. Denne ‘fortabthed’ er en del af processen henimod en mere moden person, der nu skal starte i gymnasiet og vil prøve at stå mere ved sig selv.
Det lyder som om, at du nåede at få to gode veninder i skolen, hvilket er rigtig dejligt for dig. De kunne sikkert ‘se’ dig, som du er – uden facaden. Måske kan du stadig skrive med eller ses med disse veninder fra folkeskolen. Det tror jeg, vil være godt for dig/jer, så I kan tales lidt ved om jeres ‘nye liv’ og måske mærke trygheden i, at I jo stadig kan nå hinanden, når I har brug for det.
Jeg er glad for at læse, at du er ret afklaret med at stoppe i jobbet – som du har haft længe. Hvis du har brug for at tale om den afsluttende besked, der ikke var så rar – så kan du altid skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på telefon nummer 116111.
Vi vil altid gerne tale mere med dig.
Kærlig hilsen BørneTelefonen