Råd til relationsdannelse på gymnasiet?

Hej til alle børn og unge herinde på børnetelefonen,

Jeg skal starte på gymnasiet om en lille uges tid,

og er i den forbindelse meget nervøs for/omkring,

hvordan jeg tager kontakt til mine fremtidige klassekammerater/studiekammerater.

Jeg er ikke en særlig udadvendt eller selvsikker person,

og jeg har altid haft rigtig svært ved at skabe nye relationer

– især til jævnaldrende.

De sidste mange år har jeg manglet et socialt fællesskab i skolen,

og det er noget jeg virkelig har savnet,

men som jeg har så pokkers svært ved.

Jeg håber derfor virkelig på, at gymnasiet kan blive en helt ny,

anderledes virkelighed for mig på det punkt.

Så jeg håbede lidt på, om der mon var nogle børn og unge

(men nok mest unge som er jævnaldrende med mig) herinde,

som havde nogle gode råd til,

hvordan jeg kan tage initiativ til at få startet samtaler og skabt relationer til andre unge?

Og jeg leder ikke efter den klassiske sætning

“Du skal bare være dig selv! Så skal det hele nok gå”

– jeg har brug for nogle helt konkrete råd i forhold til samtale-startere og relations opbyggelse.

Alle råd/vejledning er i den grad velkomne.

Og på forhånd tak for hvad end hjælp der må komme min vej 🙂

Pige, 17 år

Hej med dig, jeg er selv lige begyndt i 2.g og havde samme tanker som dig for 2 år siden, da det var mig der stod i din situation:). Som en anden af kommentarerne siger, så er der mange, måske alle, som ikke kender nogen og derfor tror jeg at de fleste ville sætte pris på en som tog intiativ og satte sig ved siden af dem eller viste interesse.

Gf-klasser synes jeg selv godt kunne være lidt udfordrende, da det var, ligesom folkeskole, hvor man bare er placeret tilfældigt i en klasse uden nødvendigvis at have nogle fælles interesser, men jeg vil sige at der for mit vedkommende i hvert fald, kom nogle endnu tættere veninder i den “rigtige” klasse, som jeg også deler interesser med osv.

jeg tror det vigtigste er ikke at prøve at forcere noget, og hvile i sig selv. Jeg ved godt du sagde du ikke ledte efter det typiske “vær dig selv råd”, men vil dog stadig sige, at jo mere du (virker til) at hvile i dig selv, desto oftere kommer folk også automatisk hen til dig:)
De bedste hilsner mig

  • Mig, Pige, 17 år

Hej med dig, jeg går selv i 3.g nu og forstår virkelig godt dine tanker om at starte på gym. Mit råd ville være evt. at melde dig ind i et af de udvalg som dit gymnasium tilbyder, der kan du helt sikkert finde nogle med samme interesser som dig selv! Måske du er heldig at en fra din gf eller din kommende klasse melder sig ind i samme udvalg, men hvis ikke, så er det også super fedt med venner udenfor klassen!

  • Hjælper, Pige, 17 år

Hej søde du<3
Jeg går i 2g og kan så meget forstå og genkende din følelse/frygt.

Jeg er selv en meget åben og snaksalig pige som altid har haft nemt ved fælleskab, men jeg var stadig ligeså nervøs som du måske var.

Og det eneste råd jeg kan give dig er at deltage i så meget som muligt rent socialt i din klasse men også på din skole, vær med i en masse udvalg, være på vis dine venner vil holde noget fest eller bare hænge ud i weekenderne/efter skolen.

Virkelig bare engagere dig i alt (selvfølgelig med omtanke på at du også gerne må være alene en gang i mellem og lige trække stikket)

Og så bar husk på at alle omkring dig er så fucking nervøse præcis ligesom dig<3

Den tanke hjalp mig sindsygt meget da jeg skulle starte i 1g.

Ønsker dig alt held og Lykke🩷

  • A, Pige, 17 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

læs mere om skoleskift

Tænker du på at skifte skole eller skal du snart skifte skole? Der kan være mange grunde til, hvorfor du vil skifte skole. Nogen børn skifter f.eks. skole, hvis de bliver mobbet eller ikke føler, at de passer ind i klassen. For andre handler det mere om undervisningen, og de har enten brug for mere hjælp eller flere udfordringer.

Det er en stor beslutning at skifte skole, og det er vigtigt, at du får talt med nogen om det. Måske er du usikker på, om et skoleskift er noget for dig? Måske har du brug for hjælp til at tage beslutningen? Det kan også være, du ikke helt ved, hvordan et skoleskift fungerer.

Hvis du snart skal skifte skole, kan det være du tænker over, hvordan du får sagt ordentligt farvel til dine gamle klassekammerater. Eller hvordan du får venner i den nye klasse.

Få svar på spørgsmålene om skoleskift og få en masse råd om, hvordan du får det sagt til dine forældre eller lærere. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner i en ny klasse eller læse breve fra andre børn, der går med samme overvejelser.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat