Bekymret for storesøster i gym
BREV
Hej BørneTelefonen
Jeg skriver, fordi jeg er bekymret for min storesøster på 17 år.
Hun er lige startet i gymnasiet,
og allerede den første dag sad hun helt alene i klassen og spiste frokost.
Hun kender ikke rigtig nogen der, og ingen taler rigtigt til hende.
Uden for skolen har hun masser af venner og en kæreste,
som hun mødte på efterskole,
så jeg forstår ikke helt, hvorfor det er så svært for hende i gymnasiet.
Men når hun kommer hjem, siger hun, at det har været en dårlig dag,
og hun virker meget ked af det.
Hun har fortalt mig, at hun nogle gange gemmer sig ude på toilettet i frikvarteret,
fordi hun ikke ved, hvor hun ellers skal være.
Hun skriver også tit til mig i skoletiden, at ingen gider snakke med hende,
at hun sidder alene hele tiden, og at hun får ondt i maven af det.
Jeg bliver selv meget ked af det og tænker på det hele tiden,
men jeg ved ikke, hvordan jeg kan hjælpe hende.
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her