Alkohol

Hej. Jeg begyndte at drikke da jeg var 12 år tanken om alkohol og trangen om det har været der siden jeg var 11.

Fik en ven da jeg var 12 som på en måde fik mig til at prøve alkohol alene. På det tidspunkt havde jeg det virkelig svært så tænkte også at det ville være en måde at flygte fra alle de her følelser og problemer. (Alkohol gjorde det bare være) jeg drak første gang en dag hvor jeg var alene hjemme havde taget en vin flakse fra min far og drak den så. Jeg var alene hjemme jo så ingen kunne passe på mig. Jeg kunne ikke mærke noget til at starte med men lige pludselig ramte det. Jeg kunne ikke gå ordentligt og kunne ikke se uden at det hele drejede rundt. Jeg fik det hurtigt dårligt og ja kastede op.

Min kæreste på det tidspunkt skulle komme over den samme dag og jeg tænkte hele tiden også i mens jeg var fuld sådan “han kommer om 1t jeg har massere af tid” men nej jeg glemte det med det samme og lagde mig ind på sofaen fladt lidt i søvn. Min lille bror kommer så hjem og går op på værelset efter min lille bror kommer hjem høre jeg nogen banke på døren jeg kunne ikke rejse lig eller fokusere på noget så min lille bror ænder med at åbne døren.

Min kæreste på det tidspunkt kom så ind og panikkede sygt meget (kan godt huske den del hvor han kom ind) jeg har det sygt dårligt med migselv og ville gøre alt for at trække det tilbage fandt ud af at han havde mareridt om den dag stadig efter 2 måneder så har virkelig gjort noget ved ham og fortyder med alt 🙁 vil godt snakke med ham om tingene og bare ja hvordan vores forhold endte men tror ikke han vil så det respekterer jeg forstår ham også.

Men videre med alkoholen. Folk siger altid “efter første gnag du har oplevet tømmermænd så drikker du ikke igen” eller noget i den stil men det var omvendt for mig ligeså snart jeg kunne få alkohol tog jeg det jeg drak mindst 3 gange om ugen vær uge kunne ikke stoppe. Tanken om alkohol var der altid. Det var bare befriende at drikke alene på en måde. Jeg gik ikke i skole fordi jeg havde det så svært dengang. Jeg er nu 13 år og tanken om alkohol forsvinder aldrig jeg er ikke sober mere kom til at tage flaksen op igen sidste uge og nu kan jeg ikke stoppe med at tænke på det… hvad gør jeg vil bare godt stoppe med at tænke på alkohol ( kommer ikke til at sige det til mine forældre eller venner)

Pige, 13 år

Hej du

Mange tak for dit brev.

Jeg syntes det er godt og vigtigt, at du har taget kontakt til os for at få hjælp.

Du skriver, at du ikke kan tale med venner og forældre om alkoholtrangen og de problemer, der ligger bag – det kan jeg godt forstå. Det kan føles næsten umuligt tale om de ting, som er svære.

Nogle unge har forsøgt mange gange at blive forstået – uden held. Nogle unge har forældre, der misforstår al ting. Eller tror, at man overdriver. Man kan også være bange for at ens forældre bliver kede af det. Jeg lægger mærke til, at dine forældre slet ikke bliver nævnt i dit brev. Jeg tænker på, hvor de mon var, da du havde brug for dem?

Jeg behøver ikke vide, hvorfor det er umuligt for dig at få hjælp fra de nærmeste personer i dit liv. For du kan få hjælp andre steder. Længere nede i svaret, fortæller jeg, hvem du kan tage fat i.

Du begyndte at drikke alkohol da du var 12 år gammel, en dag hvor du var alene hjemme og ingen kunne passe på dig. Du var udsat for mobning. Du kunne ikke hente hjælp hos de voksne. Jeg kan forestille mig, at det gav dig en pause fra problemerne ‘at blive slået ud’ af at drikke en flaske alkohol.

Når man har været udsat for mobning og været alene, som du har, kan man have brug for en pause fra problemerne – og så kan alkohol være vejen til at ‘tømme hovedet’.

Du har brug for hjælp – og du har ret til hjælp 

Du skriver, at det er svært for dig at slippe tanken om alkohol og at du gerne vil have hjælp til at stoppe med at tænke på alkohol.

Jeg tror, at du også har brug for hjælp til at tale om ensomheden og mobningen, der har kastet lange skygger ind over dit liv.

Jeg tænker derudover på, hvem der passer du dig lige nu? Det lyder nemlig som om, du stadig står meget alene med det her. Det tænker jeg ikke kan være rart for dig.

Du er ikke alene

Vi her på brevkassen modtager faktisk flere brev fra unge som går lidt det samme igennem. Måske du kunne have lyst til at læse et brev og et svar om lidt det samme som det du går igennem. Du får lige linket HER!

Her kan du tale med nogen, der kan hjælpe dig 

Oven i alle problemerne havde du stor forståelse for din ven, som blev rigtigt forskrækket. Det fortæller mig, at selv i meget pressede situationer – har du overskud til at forstå og tænke på andre menneskers reaktioner. Nu har du også brug for, at andre tænker på dig. Det er vigtigt, at du taler med en dygtig og sød voksen, som ved noget om, hvordan alkohol kan føles som en pause. Og som kan hjælpe dig ud af alkoholtrangen.

Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå, at det ikke er nogen nem ting at skulle tale med andre om – det i høj grad er noget som man skal være parat til.

Derfor kan du, når du er parat, tage et kig på disse to rådgivninger, som rådgiver og hjælper mennesker der er berørt af misbrug/brug af alkohol. De har hver især en online rådgivning:  Tuba ungbrus

De skriver, at de henvender sig til børn og unge, der vokser op i familier med alkoholmisbrug, men man kan også godt tage kontakt til dem og fortælle, at man selv har et misbrug, som man har brug for hjælp til at få løst.
Derudover må du endelig tage kontakt til BørneTelefonen på telefon, chat eller sms, hvis du får brug for at tale med nogen. Det er gratis og du er anonym på 116111.

Jeg håber inderligt, at du får den hjælp, du har behov for, for hurtigst muligt at få det bedre.
Det kan være hårdt at bekæmpe sine problemer alene og der er ikke noget i vejen med at bede om hjælp til det som er svært. Det er faktisk, det stærkeste, du kan gøre.

De kærligste hilsener fra
BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat