Selvskade og ked af det
BREV
Hej jeg er en 12 årige pige alle mine venner har fået kærester og jeg føler at alle mine venner har en anden de bedere kan lide end mig så jeg vil aldrig være nogens førsteprioritet og jeg er hele tiden bange for at jeg gør noget forkert så de bliver sure.
Mig og min far bliver altid uvenner og ham smækker døren op på mit værelse og skælder ud og mig og min mor bliver også altid sure på hinanden jeg savner bare at kunne være sammen med mine forældre uden at vi bliver uvenner og jeg er jaloux over at alle mine venner ikke hele tiden er uvenner med sine forældre.
Og så skar jeg i mig selv… og jeg er ked af at jeg gjorder det for jeg ødelægger mig selv og jeg vil ikke ødelægge mig selv for når jeg ser billeder af mig selv som lille så er jeg ked af at jeg har ødelagt mig. Men mine to veninder fandt ud af det fordi de kunne se det på min arm men det som om det ikke er vigtigt eller alvorligt for dem.
Jeg ved at en af mine andre veninder også men hun filmer bare imens hun gør det og griner imens hun går og viser det til mange af hendes venner.
Men ja jeg synes bare det er hårdt.
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære 12 årige pige,
Tak for dit brev. Jeg læser, at du fortæller om flere ting, der gør dig ked af det. Når jeg læser om de ting, kan jeg godt forstå at du synes det er hårdt. Så først vil jeg sige, hvor er det modigt af dig at skrive til os. Vi får mange breve fra børn der ligesom dig, fx føler sig alene og fortæller os om selvskade.
Venner/Veninder
Du skriver at alle dine venner har fået kærester og du derfor aldrig vil være førsteprioritet. Du skriver du er bange for at gøre noget forkert så de bliver sure. Det forstår jeg godt. Det må være svært når alle får kærester og jeg tænker det er helt naturligt at få følelsen af, at stå alene, og på en måde gøre alt for at de ikke bliver sure på en. Du har jo brug for dem, og nu når de har kærester, som måske pludselig fylder det hele og tager tiden som du havde sammen med dem før, må det være svært.
Jeg tænker på at der ofte er ting som man laver sammen som venner eller veninder, som man måske ikke gider sammen med en kæreste. Hvad laver du mon med dine venner når I er sammen? Måske kunne der være nogle hyggelige ting som du måske kunne tænke på og hvis det passer så foreslå det til en eller nogle af dem. Hvordan er det mon i skolen, er der måske en lærer/voksen som er god at tale med, hvor du kan snakke lidt om de her tanker og følelser? Nogen gange kan det være godt at få talt om det og sat ord på det. Det kan lette ens hjerte lidt.
Skænderier med forældre
Du skriver at du savner at være sammen med dine forældre uden at I hele tiden skændes og bliver uvenner. Du skriver at din far smækker døren og skælder ud. Også din mor og dig bliver uvenner. Det må være hårdt og jeg kan godt forstå du savner, at I er sammen på en god måde.
Måske savner dine forældre også det? Vil du kunne snakke med din mor eller far om det? Følelsen du kan få, af at være jaloux, over dine veninder der ikke hele tiden skændes med deres forældre, er også helt naturlig. Nogen gange hører man ikke altid om det de andre også oplever derhjemme. Svære ting sker også for de andre, men der er måske kun dem selv der ved det.
Selvskade
Jeg er lidt nysgerrig på om det var den følelse (at være jaloux) der gjorde at du skar dig selv? Det var måske flere ting, bare det at være ked af det hele? Hvis du har mod på det, kan du prøve at skrive de ting ned som du synes gør dig ked af det…. Og så måske tænke over hvilken følelse de ting giver dig…..? Måske kan det give dig et praj om hvordan du følte indeni, da du skar dig selv?
Nogen gange kan man have så svære følelser, at det ikke er til at holde ud at være i og det kan i nogle tilfælde føre til selvskade. Det kan være en måde at flytte fokus fra de svære følelser på. Nogle personer beskriver det sådan her:
Når noget er svært INDENI -så kommer det over i en anden smerte UDENPÅ, ved at fx at skære sig selv. Det kan i kortere tid føles som om det er nemmere at tackle. Kan du mon genkende noget af det?
Du skriver også at du er ked af at du har ødelagt dig selv. Det forstår jeg også godt. Jeg forestiller mig også at det må have været svært for dig, at to af dine veninder så det på din arm uden rigtigt at tage det alvorligt…. Måske fik du følelsen af de var ligeglade? Måske var det skuffende for dig. Det er jo noget man gør hvis man har det rigtig svært. Som du skriver kan det for nogen være sådan, at man viser det frem, og måske ligefrem laver sjovt med det. Men det er bestemt ikke sjovt og det kan være meget farligt.
Når man laver selvskade, så er det på en måde, et råb om hjælp. Man er i noget svært, som man ikke selv helt kan tackle. Derfor er der også brug for at man snakker med nogle om det. Hvis du får lyst til at vide mere om selvskade kan du prøve at se på linket her: http://Selvskade
Føler du at du kan snakke med dine forældre om det? Hvad tror du de vil sige til det?
Hvis du synes det er svært at sige til dem, så kan du måske finde mod til at vise dem brevet her. Du har jo, faktisk rigtig godt, beskrevet dine følelser og hvad der er svært. Det kunne være en måde at få snakket med dine forældre (eller en af dem) om de svære ting. Hvis de ved, du er ked at af I skændes, så kunne I måske prøve at snakke om, hvornår er det, I kommer op og skændes. Så kan I sammen have fokus på at hjælpe hinanden.
Hvor er det godt du skrev. En ting er helt sikkert, man skal ikke gå og have det sådan som du har uden at få hjælp. Så jeg håber du kan finde en måde at snakke med nogle voksne på, enten dine forældre eller en fra skolen, eller en helt anden.
Du kan altid skrive til os igen eller ringe til os på Børnetelefonen hvis du skulle få brug for det. Vi vil meget gerne lytte på hvis du har noget på hjertet. Pas godt på dig selv.
Mange tanker herfra os på BørneTelefonen
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
