Er jeg blevet voldtaget

Dit brev er blevet anonymiseret, så man ikke længere ved, hvad du hedder.

Kære 12-årige pige.

Tak for dit brev til os på BørneTelefonen. I dit brev fortæller du, hvordan du og drengene fra klassen legede fangeleg i 0.klasse. Når du – og de andre piger – blev fanget, skulle I vise jeres tissekone for at undgå slag og spark. Jeg er helt enig med dig i, at det her er et rigtig vigtigt emne. Hvor er det godt du skriver – jeg vil gøre mit allerbedste for at hjælpe dig og svare på dine spørgsmål.

Børn er nysgerrige

Børn har alle dage været nysgerrige på, hvordan deres egne kroppe udvikler sig, og hvordan andre anderledes kroppe ser ud. Det er helt normalt, at små børn leger lege, hvor man bliver klogere på sig selv og hinanden. Det kan være en måde at forstå sig selv og verden på.

Men den fangeleg du fortæller om lyder som noget der slet ikke var okay – og langt over grænsen. Jeg kan godt forstå at du mærkede at der var noget helt forkert ved det.

Det lyder på mange måder som en meget voldsom leg, som er kommet af sporet. Det var og er de voksnes ansvar at hjælpe med at få stoppet sådan nogle lege. For man har nemlig ret til at være tryg i skolen. Og det er ikke trygt at blive jagtet, slået og sparket og truet til at tage tøjet af.

Når ens grænser overtrædes

Det er er rigtig godt og vigtigt at man kan mærke når ens grænser bliver overtrådt. Og det lyder som om, at dine grænser virkelig blev overtrådt dengang – og det kan jeg godt forstå. Allerede dengang var du meget moden og kunne godt mærke at noget var helt forkert.

Du spørger om det er et seksuelt overgreb. Jeg kan godt forstå du er i tvivl. Hvis nogen gør noget seksuelt mod dig eller får dig til at være med til noget seksuelt imod din vilje – så er det en krænkelse. Hvis du ikke ønskede, at det skulle ske, så er du blevet krænket. Det er aldrig din skyld, hvis andre har krænket dig. Og du har ret til hjælp efter at være blevet krænket.

Når det er andre børn der har gjort noget grænseoverskridende, kan det være mere forvirrende at forstå, hvad der er sket. For man kan jo også sige at drengene fra din klasse også var små dengang og måske ikke helt var klar over konsekvenserne af deres meget voldsomme og grænseoverskridende adfærd. Jeg håber, at der efterfølgende har været nogle voksne omkring drengene, som har lært dem, hvordan man opfører sig respektfuldt.

Du kender jo helt sikkert situationen bedst, men for mig lyder det som en leg der er løbet helt af sporet, uden at nogle voksne har hjulpet jer med at få det stoppet. Kan du mon følge mig i det?

Tal med nogen

Det lyder som om, at det er noget, der stadig fylder en del hos dig, og jeg tænker derfor det kunne være en rigtig god ide at tale med nogen om, hvad der skete dengang. Det er nemlig rigtig vigtigt at få det bearbejdet, når man har været udsat for noget der overskred ens grænser. Her på BørneTelefonen ved vi, at en af de allerbedste måder at bearbejde det på, er ved at fortælle om det. Ligesom du allerede har fortalt det så fint til os i dit brev.

Når nogle tanker fylder meget, hjælper det altid at få talt tingene igennem – også selvom det ikke ændrer på det der allerede er sket. Det handler mere om at “slutte fred” med det der skete og acceptere, at du ikke har gjort noget forkert.

Mon du kan tale med dine forældre? Eller måske en lærer, som du er tryg ved? Det er ikke så vigtigt hvem det er, bare det er én du har det godt med.

Fortælle om noget svært

Det er vigtigt, at I taler sammen på et tidspunkt, hvor der er god tid til samtalen. Det kan være rigtig rart at snakke om det, mens man går eller kører en tur. Du kan starte med at sige: “Jeg har noget vigtigt jeg gerne vil snakke med dig om. Har du tid til at snakke?”

Du kan også overveje at fortælle om, hvordan du har det i et brev. Nogle gange er det nemmere at få sagt, hvad man vil, når man får det skrevet ned. Her på BørneTelefonen har vi en side om at fortælle noget svært. Der kan du få gode råd til den svære samtale.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med at tale om det med nogen, du ikke kender, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111. Det hjælper for mange børn og unge i din situation

Det er ikke din skyld

Jeg ved fra andre børn og unge, at de kan skamme sig og føle skyld over, at blive udsat for sådan noget. Måske gælder det også dig? Men det er ikke din skyld. Jeg får derfor lyst til at fortælle dig, at du ikke kunne have gjort mere, end det du allerede har gjort og gør nu.

Du var ikke særlig gammel, og jeg kan høre at du følte dig presset til at overskride din grænse for ikke at blive slået og sparket. Jeg kan sagtens forstå, at du gjorde det for at beskytte dig selv – det tror jeg at mange i din situation også havde gjort. Det håber jeg kan være rart at høre

Jeg håber, du kan bruge mine tanker og ideer til noget. Husk at du altid kan skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111. Vi sidder klar til at lytte og snakke døgnet rundt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen