Jeg har maget prass og angst

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Kære pige på 11 år.

Det er rigtig fint, at du har skrevet til BørneTelefonen, for jeg kan godt se, at du har mange svære tanker lige nu. Jeg synes virkelig du beskriver dine tanker og tvivl så godt. Du fortæller, at du føler dig meget presset, og at du også ofte har angstanfald. Jeg kan også høre at du ikke føler dig god nok.

Når jeg læser dit brev, fornemmer jeg virkelig at det er svært at være dig lige nu. Der er så mange ting der fylder og presser, så jeg næsten kan forestille mig, at det må være ligesom at bære rundt på en tung rygsæk hele tiden. Jeg vil gøre mit allerbedste for at hjælpe dig, så den rygsæk ikke bliver ved med at være så tung.

Jeg vil dele mine tanker om de forskellige ting du fortæller om i dit brev. Og også komme med nogle forskellige forslag til, hvad du kan gøre. Det håber jeg kan hjælpe dig.

 

Svære tanker der fylder

Når jeg læser dit brev, lyder det som om, at du har mange tanker om, hvordan det er rigtigt at være. Er det mon rigtigt forstået?

Her på BørneTelefonen taler vi med andre børn, der har det ligesom dig. Det kan være rigtig svært at vide, hvad andre tænker og ofte er det sådan, at man nemt bliver optaget af at finde ud af, hvad andre tænker. Sådan tror jeg alle mennesker har det. Men når jeg læser dit brev, kan jeg godt høre at du oplever et meget stort pres fra alle sider.

Sådan et pres skal man ikke stå alene med som barn. Hvor må det være hårdt at føle, at dine venner er sammen med dig, fordi de har ondt af dig. Og at føle at ingen forstår dig, og du ikke kan sige det til nogen. Jeg håber at du mærker, at jeg virkelig prøver at forstå dig og hjælpe dig, så du ikke skal stå alene mere.

Selvom jeg tænker du godt ved det, får jeg lyst til at fortælle dig, at det ikke er dit job at gøre alle glade hele tiden. Det er heller ikke fair at du er forkert, hvis du siger fra. Der er meget jeg ikke ved, for jeg har kun dit brev. Men når du fortæller disse ting, og også at dine venner aldrig ville vælge dig først, så bliver jeg bekymret for dig. Det lyder til at være et venskab der gør tingene sværere for dig, end det er rart. Er det mon sådan det føles?

 

Angstanfald

I dit brev herind til os, fortæller du også at du får et angstanfald mindst 1 gang om ugen.

Jeg ved ikke, hvordan du har det, når du har angstanfald, men måske føler du, at det hele er uoverskueligt, og at du ikke rigtig ved, hvad du skal gøre.

Her på BørneTelefonen er der mange børn, der skriver og ringer ind, fordi de har angstfølelser. Det er en normal følelse at være bange. Og tit er det smart at blive bange, hvis der er grund til det.

Det kan være, at man er lige ved at blive kørt ned af en bil, men fordi man bliver bange, så når man at hoppe væk. Men hvis man er bange uden grund, så er det ikke længere smart, og så har man brug for hjælp.

Angst kan man både mærke i kroppen og i hovedet. Nogle af de ting, man kan mærke i kroppen, når man får angstanfald, er at man ikke kan styre sit åndedræt. Har du prøvet det?

Når man får et angstanfald kan det føles som om at kroppen bliver mere og mere bange, indtil man til sidst mister kontrollen over kroppen. Så kan man måske ikke styre sit åndedræt, eller man kan begynde at ryste.

På en måde kan man tænke på kroppen som en motor eller en bil. Nogle gange kører den stærkt, andre gange langsomt. Når man har et angstanfald, er det som om, at bilen kører hurtigere og hurtigere, og bremsen ikke virker.

Det kan være en god ide at have nogle redskaber til at hjælpe én, når angsten rammer. På BørneTelefonen har vi en side om angst og utryghed.

Der er også en vejrtrækningsøvelse, der kan hjælpe én med at få ro på. På siden kan du også læse andres børns breve. Måske kan du genkende noget fra nogen, der har de samme følelser som dig.

Mange børn, der har været modige til at skrive eller ringe til BørneTelefonen om angst, får det bedre. De fortæller, at man kan træne og øve sig med at håndtere angsten.

Angsten forsvinder ikke af sig selv, hvis man holder den hemmelig. Det hjælper at tale om den, og man kan få hjælp til at få det til at forsvinde. Det vil jeg fortælle om lidt senere i brevet.

 

Du ved ikke om du er en pige – og tænker over om du er lesbisk

Jeg får også lyst til at skrive lidt om det du fortæller om at være i tvivl om du er en pige. Og at du har sagt til folk at du er lesbisk, men måske er lidt i tvivl. Det håber jeg er okay.

Du skal vide, at du ikke er alene. Mange børn og unge går med tanker om deres seksualitet og kan være i tvivl om, hvordan de identificerer sig. Både seksualitet, men også deres køn.

Det er helt normalt at have brug for tid til at finde ud af, hvordan man har det. Du skal ikke skynde dig. Det kan måske også være rart at huske på, at ens seksualitet og kønsidentitet kan ændre sig gennem livet. Det er ikke sådan, at når man har sagt én ting, så ”klapper fælden” og så er det sådan man skal have det resten af livet. Ligesom alt andet, kan det ændre og forme sig gennem livet.

Man behøver heller ikke identificere sig som noget særligt, hvis det ikke føles rigtigt, eller passe ind i en særlig kasse. Det vigtigste er at du har det godt og er tryg.

Det kan være du har brug for lidt mere tid, til at føle dig mere sikker i, hvordan du præcis har det. Jeg håber du vil være tålmodig og sød ved dig selv imens du finder ud af det hele.

Du behøver ikke have regnet det hele ud. Men det kan være rigtig fint at gøre sig nogle tanker om, hvem man synes godt om. Måske er der en pige, som du synes særlig godt om, og som du gerne vil lære bedre at kende. Det er selvfølgelig helt op til dig.

Hvis du har lyst til at tale med nogen, der er en slags eksperter inden for emnet, findes der nogle der hedder LGBT+ Danmark. LGBT+ Danmark har flere forskellige tilbud til dig, der har brug for at vide mere om seksualitet, seksuel orientering og kønsidentitet. Dem kan du altid tage fat i, hvis du har lyst til at tale med dem om de tanker.

 

Tale med nogen

Som jeg også har skrevet før, er de tanker du går rundt med for tunge at gå rundt med selv. Dem skal man have hjælp til – og gerne fra en god voksen. Selvom du skriver at du ikke kan tale med nogen, tænker jeg om du alligevel kan komme i tanke om en voksen omkring dig, som du stoler på? Èn som måske er god at snakke med?

Hvis du synes, at det er svært at snakke med dine forældre, er der måske en anden voksen, som du kender, og kan snakke med. Måske har du en lærer, som du er særlig glad for. Lærere ved godt, at det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal klare det hele. Lærere ved også godt, at børn godt kan lade som om, de har styr på tingene, men at det ikke altid er sådan.

 

Fortælle om noget svært

Det er vigtigt, at I taler sammen på et tidspunkt, hvor der er god tid til samtalen. Det kan være rigtig rart at snakke om det, mens man går eller kører en tur. Du kan starte med at sige: “Jeg har noget vigtigt jeg gerne vil snakke med dig om. Har du tid til at snakke?”

Hvis du har mod på at snakke med en voksen, kan du måske vise din lærer det, du så fint har skrevet om til BørneTelefonen.  Når man skal snakke om noget, der er svært, kan det være godt være svært at få det sagt rigtigt. Derfor tror jeg, at det måske kan være en hjælp for dig, at du viser brevet.

Her på BørneTelefonen har vi en side om at fortælle noget svært. Der kan du få gode råd til den svære samtale.

Jeg kan godt høre det er rigtig svært at være i din vennegruppe lige nu. Og jeg ved slet ikke om du har en god ven du kan tale med. Men hvis du har, kan det også være rigtig rart at tale med nogen på ens egen alder. Nogle gange kan det godt ske, at du oplever, at de måske har nogle af de samme tanker. Og så kan det være rart at mærke, at man ikke er alene. Du behøver jo heller ikke fortælle det hele på én gang, men bare åbne en lille smule op, og se, hvordan det bliver modtaget.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med at tale om det med nogen, du ikke kender, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111. Det hjælper for mange børn og unge i din situation.

 

Jeg håber, at du snart kan få snakket med en voksen om, hvordan du har det. Jeg håber også, at du har en veninde eller en ven, som du måske kan snakke lidt mere med, om alt det, du går også tænker på.

Hvis du har brug for at snakke mere om, hvordan du kommer videre, er du meget velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen på tlf. 116111 eller skrive. Vi vil altid gerne hjælpe dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen