Sex lyst

Hej jeg en meget liderlig dreng

jeg er 15 snart 16
Jeg har ikke haft sex endnu og vil gerne prøve det

jeg er og ved jeg er klar til sex

men ved ikke hvor jeg kan gøre det

jeg vil bare gøre det også ik mere realtion

Dreng, 15 år

Kære dreng på snart 16 år,

Det er rigtig godt, at du skriver. Du fortæller, at du er meget liderlig og har lyst til at prøve at have sex. Du ved, at du er klar, men du ved bare ikke hvor eller med hvem.

Det er helt almindeligt at være meget seksuelt nysgerrig i din alder

Når du skriver, at du er “meget liderlig” og gerne vil have sex, så er det faktisk noget rigtig mange unge oplever. I din alder er kroppen i gang med en masse hormonforandringer, og det kan give stærke følelser og lyster. Det giver derfor så god mening, at du er nysgerrig på sex og skriver, at du føler dig klar til det.  Det lyder, som om din krop virkelig higer efter at opleve noget nyt. Det kan jeg så godt forstå.

Du skriver også, at selvom du gerne vil prøve sex – så vil du ikke have nogen relation efterfølgende.

Ofte er sex faktisk bedst, når begge parter føler sig trygge ved hinanden

Der er bedst, når man har talt lidt sammen på forhånd. Man behøver ikke have en mega dyb relation, men det er vigtigt, at man tænker på sin partner.

Det er rigtig vigtigt, at sex-partneren også har lyst til at have sex – og viser dig det. Det ved du nok allerede, for du har sikkert lært om ‘samtykke’.

Her kan du se en video med en person, der fortæller, hvordan han ved og forstår de signaler, der giver ham samtykke fra sin sexpartner.

En anden ting, der er ‘god stil’, er at tale sammen inden sex: Hvis du ikke har lyst til at have en relation personer bagefter, så er det vigtigt at personen ved det.

Hvor finder man en sexpartner?

Jeg kan godt forstå, hvis det er lidt frustrerende ikke at vide hvor eller med hvem, man kan have sex, hvis man har så meget lyst og er så liderlig, som du beskriver.

Men jeg kan ikke svare dig præcist på dit spørgsmål om hvor og hvordan, du finder en sexpartner.

Men måske kan du overveje, at en måde at få stillet sin lyst er ved at blive ved med at udforske sin egen krop på forskellige måder, hvis ikke man har muligheden for at have sex lige nu og her. Fx ved at onanere, kan man få nogle af ens lyster styret og man kan blive lidt mindre liderlig for en stund.

Sex kommer helt naturligt på et tidspunkt

Som jeg skrev før, kan jeg sagtens forstå, at det kan være rigtig frustrerende, at man ikke kan have sex, hvis man rigtig meget har lyst til det.

Men det er også vigtigt at vide og huske sig selv på, at sex kommer helt naturligt på et tidspunkt, når man møder en person, hvor begge har lyst til at have sex med hinanden.

Vær åben overfor andre

Hvis du ikke ved, hvordan du lige møder nogle nye mennesker eller kommer i kontakt med folk, kan det være en god måde fx igennem fritidsaktiviteter, en ungdomsklub, eller måske på din skole.

Hvis man er åben overfor at lære nye mennesker at kende, så er jeg sikker på at du også møder en rigtig sød en, som du kan have sex med på et tidspunkt.

Det må ikke være noget du stresser dig selv med, selvom jeg godt ved at det er lidt irriterende at høre.

Snak med andre om det

Hvis du har lyst, kan det også hjælpe at snakke med andre omkring dine tanker. Måske du har nogle gode venner, som du kan snakke med det her om? Måske de har det på samme måde som dig. Eller måske de har nogle andre gode råd, som jeg ikke er kommet med her.

Det hjælper oftest at snakke om det, som fylder for en.

Du er også altid velkommen til at ringe ind til os på 116111. Så kan vi snakke meget mere, hvis du har lyst.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat