Jeg ved ikke om jeg har angst?

Jeg ved ikke om jeg har angst, fordi jeg for altid en klump i maven når jeg skal stå foran klassen og fremlægge, sårn jeg begynder at ryste og ikke kan trække været så godt, men det er jo bare mine venner jeg skal fremlægge foran?

jeg har ikke lyst til at side her bag skærmen og diagnosisere mig selv, jeg ville bare være sikker fordi jeg har søgt op på Google og tiktok om det var det, og der er nogle gode eksempler jeg kan spejle mig selv i.

Jeg tænker og meget over små ting, som eks.
En helt normal samtale, venner og om jeg er god nok.

Jeg ved ikke om det er angst, men i de vidoer jeg ser om folk der har angst, kan jeg spejle mig selv .

Kan i hjælpe?

Pige, 14 år

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Kære pige på 14 år,

Det er rigtig fint, at du skriver til BørneTelefonen, når der er noget du er i tvivl om. Vi vil altid gerne hjælpe dig, så godt som muligt.

Mange børn og unge skriver til BørneTelefonen, fordi de er usikre på, om de har angst. Nogle er også bekymrede for andre ting, fordi de kan genkende de symptomer, de læser om på nettet, eller hører andre med diagnoser eller psykiske udfordringer beskrive.

Jeg kan godt forstå, at man både kan blive nysgerrig og bekymret, når man læser på nettet, at de ting man mærker og føler indeni, også kan passe til angstsymptomer.

Men selvom man oplever nogle symptomer eller reagerer på en bestemt måde, betyder det ikke nødvendigvis, at man har en diagnose – eller angst. Det siger jeg ikke for at påstå, at du ikke har angst. For det ved jeg ikke. Men jeg siger det, for at forklare, at hverken du selv, din lærer, tests på nettet eller jeg kan afgøre det.

For eksempel er det helt almindeligt at blive bange, når der er noget, der gør én utryg. Som f.eks. hvis en hund pludselig gør tæt på en og man bliver forskrækket. Eller hvis man hører en høj lyd i mørket.

Andre gange kan det være sværere at forstå, hvorfor man bliver bange – og dér er det godt at være opmærksom. Når du fortæller, at du begynder at ryste og får svært ved at trække vejret, når du skal fremlægge, kan jeg godt forstå, at det er ubehageligt for dig. Og jeg forstår også, at det forvirrer dig, når det “bare” er foran dine venner.

Læger og psykiatere kan vurdere, om de reaktioner man har, er noget, man måske har brug for en bestemt hjælp til at håndtere, eller om det er måder at reagere på, som mange andre også oplever. Og derfor kan jeg ikke fortælle dig, om det du oplever, er angst.

Du gør det helt rigtige ved at spørge om hjælp

Måske har du brug for hjælp til at håndtere de ting, der skræmmer dig eller gør dig bange. Jeg ved, at mange børn og unge, som har været modige og delt deres tanker og følelser med en voksen, ofte får god støtte til det, de synes er særligt svært – f.eks. at fremlægge.

Jeg synes derfor, det kunne være en god idé, at du prøver at fortælle det til dine forældre. Det kan også være en lærer eller sundhedsplejersken på skolen. Det vigtigste er ikke, hvem du taler med – det vigtigste er, at du vælger en voksen, du føler dig tryg ved, så du har mod på at fortælle, hvordan du har det.

Sammen med den voksne kan I måske finde ud af, om du har brug for hjælp til at håndtere din nervøsitet. Det kan være, at din lærer har nogle gode øvelser, som i kan prøve af. Din lærer har måske haft andre elever, som har haft det ligesom dig, og kender til nogle gode ideer, som muligvis kan hjælpe dig.

Det kan også være, at i sammen finder ud af, at du har brug for at snakke med en voksen, som ved meget om angst. Et sted, hvor man kan få god og relevant hjælp, er hos lægen. Som jeg tidligere har skrevet, er det lægen, der kan hjælpe dig, hvis du går og har det svært. Og det har du ret til.

Hvis du har lyst til at snakke med din læge, så kan du sige til dine forældre, eller den voksne du vælger, at snakke med Jeg har det svært for tiden. Jeg får svært ved at trække vejret, når jeg skal stå foran min klasse. Og mange af mine tanker bekymrer mig. Jeg vil gerne snakke med en læge om det” 

Du har også mulighed for selv at kontakte din læge. Telefonnummeret står på dit gule sundhedskort. Når du ringer, vil du som regel tale med en sekretær først, og hun eller han kan hjælpe dig med at bestille en tid.

Det kan være en god ide at have nogle redskaber til at hjælpe én, når følelsen af nervøsitet rammer. På BørneTelefonen har vi en side om angst og utryghed.

Der er også en vejrtrækningsøvelse, der kan hjælpe én med at få ro på. Du kan prøve at lave vejrtrækningsøvelserne, og se om det hjælper. 

Vi er her for dig

Hvis du har brug for en voksen at snakke med, eller ønsker flere råd eller ideer til hvad du kan gøre, så tøv ikke med at ring til BørneTelefonen på 116111. Vi sidder klar dag og nat til at hjælpe dig.

Kram fra BørneTelefonen

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat