Bange rfor at folk tror det selvskade

Kære pige på 11 år

Tak for at dele dine tanker BørneTelefonens brevkasse. Jeg vil prøve at gøre mit bedste for at hjælpe dig. Man må altid gerne skrive til os på BørneTelefonen. Det er godt, at du skriver, når du er i tvivl om noget.

Vi lægger dit brev op på vores hjemmeside. Jeg tror nemlig det kan hjælpe mange andre børn og unge, og de kan blive inspirerede til, at der findes en vej ud af selvskaden. Hvor er det bare sejt gået af dig.

Tidligere selvskade

Jeg får lyst til at dele mine tanker med dig om, hvordan det kan føles når man er stoppet med at selvskade. Det håber jeg er okay og at du kan bruge det til noget. Ellers hopper du bare over afsnittet.

Du skriver i dit brev, at du er stoppet med selvskade nu – det er rigtig godt at høre! Jeg kan ikke helt læse ud fra dit brev, hvor længe det stod på? Og jeg er lidt usikker på om dine forældre og veninder godt ved, at du har været ude i at selvskade?

Det lyder til, at du har været igennem en hård periode. Så jeg vil gerne starte med at give dig et virtuelt kram. Der er desværre rigtig mange børn og unge som begynder på en form for selvskade. Og det kan være af mange forskellige grunde.

Man kan have det rigtig dårligt i nogle perioder – og så kan selvskade være en måde at få afløb for følelserne på. Der er mange som kan føle sig meget alene efter selvskade, og det kan være rigtig svært at tale om, hvorfor man gjorde det? Og hvordan man faktisk har det nu?

Hvis du har det sådan, kan du overveje at tale med en voksen som du føler dig tryg ved. Det kan være dine forældre, sundhedsplejersken på skolen, din egen læge eller en helt tredje. Jeg forestiller mig, at det måske er svært for dig at tale om det. Så du kan jo prøve at vise dit brev her til os eller mit svar? Ellers kan du også læse mere om at fortælle noget svært her: Fortæl noget svært.

Hvis du nogensinde får brug for det igen findes der nogen der ved meget om selvskade. Dem kan du altid tage fat i, og de hedder Landsforening mod spiseforstyrrelse og selvskade. De taler også med mange unge som har været igennem selvskade og er ude på den anden side.

Gode råd til dit problem

Men nu skal vi snakke om dit problem – som er at hver gang du har fået et ar, er du bange for at folk tror det er selvskade. Det kan jeg godt forstå, må fylde for dig, når du også er lige stoppet med at selvskade. Men jeg kan forestille, at du måske er mere bevidst om det end andre omkring dig?

Jeg kom til at tænke på, hvor ofte du mon lægger mærke til når dine veninder for eksempel får et ar? De fleste mennesker tænker faktisk ikke over om nogen har ar på kroppen. Når nogen spørger, er det som regel af nysgerrighed. Men jeg kan samtidig godt forstå din bekymring, fordi du har en anden historik.

Jeg vil prøve at give dig nogle eksempler på, hvordan du kunne svare nogen, hvis de er nysgerrige omkring et ar på din krop: ”Det er bare et gammelt ar” eller ”Jeg vil helst ikke snakke om det”. Du kan også komme dem i forkøbet og vise den skade du har fået og fortælle hvordan du har fået den, f.eks.: ”Jeg faldt på cyklen i går, se det blå mærke jeg har fået på knæet”. Det er bare idéer, og du bestemmer selvfølgelig helt selv om det giver mening for dig.

Jeg ved ikke om du måske er bekymret fordi der er nogen af dine venner, der godt har vidst du har selvskadet før? Og at de så automatisk ville tænke, det var det der var sket, hvis du kom til skade. Måske kunne det også bare hjælpe at fortælle dem at du er stoppet med at selvskade? Det kunne jeg godt forestille mig ville være rart, så du ikke føler de går rundt og tror noget der ikke er rigtigt.

Det kan måske også hjælpe at tænke på, at et ar fra f.eks. at være faldet på cykel, brændt sig på komfuret eller slået sig til sport, for det meste ser anderledes ud end de ar man får, når man selvskader. Det håber jeg kan berolige dig lidt.

Nu ved jeg ikke om du også er bange for, at dine forældre kan tro du selvskader igen. Så kan det være en god ide at tale med dem om det – ligesom jeg skrev om før. Nogle gange når man deler mere omkring, hvordan man har det, vil dem omkring én også blive mindre bekymrede. Så tænker dine forældre måske ikke som det første, at det må være et ar på grund af selvskade, fordi du faktisk har fortalt, hvordan du har det nu. Kan du mon følge mig i det?

Man kan gribe dit problem an på mange måder som du kan høre. Jeg tænker, at du sikkert selv også har haft nogle tanker om det. Du kan jo bare vælge den måde der er bedst for dig. Men det kan også være en god idé at prøve lidt forskelligt af.

Til sidst vil jeg sige, at du er så modig og stærk! Det er godt, at du er stoppet med selvskade – da det kan blive til en form for afhængighed. Du altid gerne skrive et nyt brev eller ringe til en sød rådgiver på BørneTelefonen på 116111. Man må tale om lige det man har brug for hos os.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen