Skærmtid på TikTok

Hej børntilfone

skrive fordi at jeg har ret meget timer om dagen på TikTok og det ca 6 til 5 timer

er det normalt

Pige, 13 år

Kære dig,

Tusind tak for dit spørgsmål herind til BørneTelefonen, det er sejt du spørger, når du har spørgsmål, som vi meget gerne vil prøve hjælpe dig med!

Du skriver, at du bruger rigtig mange timer på TikTok – 5-6 timer om dagen – og du vil gerne høre om det er normalt.

TikTok er blevet en rigtig populær app, og mange kan blive helt fanget i alle de videoer, som dukker op. Appen er bygget på sådan en måde, at den hele tiden forsøger at finde videoer, den tror du kan lide, netop for at fastholde dig på appen så lang tid som muligt. Derfor kan det også føles rigtig svært at lægge telefonen fra sig igen. Sådan tænker jeg, at mange børn og unge – og for den sags skyld også voksne – har prøvet at have det. Kan du mon genkende det?

Jeg kan ikke læse i dit brev, om du har et ønske om at bruge TikTok mindre, men jeg håber det er okay jeg lige kommer med et par ideer til hvad du kan gøre?

På mange telefoner kan man oprette noget som hedder “skærmtid”, hvor man kan sætte en grænse på f.eks. 1 time og når tiden så er gået, så kan man ikke længere komme ind på appen (medmindre man slår det fra), også nulstiller den først efter midnat. Måske har du lyst til at prøve den funktion?

Jeg ved ikke hvilken telefon du har, men jeg tænker det er inde på indstillinger og måske der så er en der hedder “skærmtid” – ellers kan du prøve google, hvordan man finder det på din telefon.

Det kan være rigtig svært at ændre en vane, men her kommer et par ideer, som du måske kan prøve af, hvis du gerne vil bruge mindre tid på TikTok:

  1. Brug tiden på andre ting. Nogle gange kan man prøve distrahere sig selv f.eks. kan man gå en tur, spille et spil med en veninde eller søskende, bage eller noget helt andet – noget hvor man ikke kan hive telefonen frem.
  2. Læg telefonen udenfor rækkevide. Hvornår kigger du mon mest på telefonen? Om eftermiddagen, når du kommer hjem fra skole eller måske om aftenen? Man kan prøve lægge sin telefon i et helt andet rum end er hvor man er (eller slukke den helt). På den måde kan man måske lidt “glemme” det eller man ikke lige “kommer til” at kigge på den. Giver det mening? Det kan også være når man laver lektier eller ser fjernsyn, at man skal prøve lægge den væk, så man måske nemmere kan holde fokus på det man laver.
  3. Snak med dine forældre. Det kan være rart at dele sine tanker og vaner med en voksen, især hvis man gerne vil af med en vane. Så kan de hjælpe og støtte dig. Har du lyst til at fortælle det til dem?

Vi har nogle videoer og råd, der måske kan hjælpe dig til at sige det højt. Tag et kig på dem, hvis du har lyst.

Jeg håber, at mit svar har givet dig et par ideer og husk at du altid er velkommen til at skrive herind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat