Er jeg udsund?
BREV
Hej BørneTelefonen
Jeg har i lang tid syntes at jeg er udsund, og er rigtig svært at tale om.
Jeg er hvad kan man kalde det et kræsent barn, men også forkælet. Og hvis vi siger at om dagen spiser jeg 60% snacks og resten normal mad. Jeg er den yngste og min tre store søskende er snart alle over 18.
Min mor siger måske jeg er gået glip af det de spiste og så lærte jeg ikke at spise det samme. Jeg snakkede som du kan høre med min mor og har sagt det flere gange til hende, men hun var lidt sådan: okay spist sundt prøv nogle nye ting.
Jeg ved godt det er det første skridt hvis jeg skal lære ikke at være kræsen, men jeg føler mig ikke bange, jeg vil bare ikke ( hvad kunne der gå galt?) men når jeg tænker på folk derude som har sukkersyge er jeg bange for at jeg får det samme og folk vil spørge hvilken type jeg har af diabetes.
Jeg synes det er så ubehageligt, også ved tandlægen. Jeg spiser da nogle ting der har jern i som både rugbrød, fiskefrikadeller, pasta og havrefras.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, kan i hjælpe?
Jeg vil bare lige sige tusind tak for at der findes noget som BørneTelefonen. Der er jo en masse børn der har ting de ikke tør at sige. Det vil jeg bare sige tak for. God arbejdslyst❤️❤️❤️
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære 12-årige pige
Jeg er glad for at du har skrevet til BørneTelefonen. Du er meget modig, at du har skrevet til os om noget du synes der er svært at tale om. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig et godt svar.
Og hvor er det bare en sød ros du kommer med til os her på BørneTelefonen – det kan du tro varmer. Vi er bare så glade for at kunne hjælpe en masse børn, der har ting som de ikke tør sige. Det kan nogle gange være rart at have sit helt eget rum, hvor ingen ved hvem man er. Det håber jeg også du mærker.
Nu til mit svar til dig – som jeg virkelig håber kan hjælpe dig.
Du føler dig usund
Du skriver i starten af dit brev, at du i lang tid har syntes at du er usund. Du fortæller at man nok godt kan kalde dig et kræsent barn. Hver dag er ca. 60 procent af det du spiser snacks og resten er ’rigtig’ mad. Som jeg forstår det, tænker du at den mad du spiser i løbet af en dag, er for usund og ikke helt ordentlig mad. Er det mon rigtigt forstået?
Du er den yngste og har tre store søskende. Din mor siger at du måske er gået glip af noget af den mad de spiste, og derfor lærte du ikke at spise helt det samme. Det lyder som en meget god forklaring på det der er sket.
Jeg synes det er rigtig godt at du går med disse tanker og refleksioner. Det er godt at være nysgerrig på sig selv og de vaner man har. Og det er jo helt rigtigt at der er mange gode grunde til at få god og sund mad, så ens krop og hoved får det godt og kan fungere ordentligt. Men det er selvfølgelig også vigtigt med en god balance – og det er ikke meningen at du skal være bekymret for at blive syg.
Bange for sukkersyge
Du skriver senere i dit brev, at du er bange for at få sukkersyge, fordi du spiser for usundt. Har jeg forstået dig rigtigt?
At gå og være bange for at få en sygdom, må ikke være rart at gå med alene. Har du mon også snakket med din mor om dette?
Du nævner at du flere gange har snakket med din mor. Du har sagt flere gange til hende at du føler dig usund. Jeg synes det er rigtig godt at du har delt det med hende. Men svaret fra hende var at du skulle prøve at spise sundt og prøve nogle nye ting. Det lyder lidt som om du ikke føler at din mor giver dig de råd og den hjælp som du godt kunne tænke dig. Er det rigtigt forstået?
Kunne det være at du har lyst og mod til at prøve at snakke med din mor om dine tanker og at du er bange for at få sukkersyge? Det foreslår jeg fordi jeg måske tror det kunne hjælpe din mor med at forstå at disse tanker faktisk fylder ret meget for dig – og at du er bekymret for hvad der kan ske. Giver det mon mening?
Du kunne f.eks. skrive et brev til din mor. Det er oftest nemmere at skrive et brev når der er noget der er svært at snakke om. Hvis du gerne vil have hjælp til at skrive et brev til din mor, kan du kigge på denne side: en side om at fortælle noget svært. Der kan du få gode råd til den svære samtale.
Hvis du har lyst til at prøve kræfter med at tale om det med nogen, du ikke kender, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111. Det hjælper for mange børn og unge i din situation.
Hvad kan du ellers gøre?
Jeg synes det er rigtig godt set, når du fortæller at du godt ved at det nok er første skridt at prøve noget nyt og spise sunde ting. Du føler dig egentlig ikke bange – du vil bare ikke. Det synes jeg faktisk giver ret god mening.
Jeg tror også det kan være godt at tænke på de gode ting du allerede spiser. Som du selv skriver, spiser du jo allerede rugbrød, fiskefrikadeller, pasta og havrefras. Jeg tror det er vigtigt at du husker dig selv på at det er godt at du allerede spiser den slags ting. Og at der er mange forskellige måder at være sund på – man behøver jo ikke kunne lide alt forskelligt mad. Men det er selvfølgelig godt at få flest af de ting der mætter og nærer kroppen.
Måske kan du starte med nogle små skridt. Det kan være din mor kan hjælpe dig med at lægge en plan, for hun kender dig jo bedre end jeg gør. Nogle mål kunne jo f.eks. være at komme op på 50 procent rigtig mad og 50 procent snacks. Det kunne også være at prøve en ny slags mad som du er lidt nysgerrig på. Eller at erstatte én af de usunde snacks du spiser med en mere sund en.
Der er mange muligheder, så det er nok med at prøve det af og se hvad der fungerer for dig. Jeg tror heller ikke du behøver at skynde dig – der tænker jeg faktisk det er bedre at du stille og roligt tager nyt mad og måske også nye vaner til dig. Og huske ikke at være alt for hård ved dig selv. Det håber jeg du kan følge mig i.
Jeg håber sådan at mit svar kunne hjælpe dig lidt. Jeg ønsker dig alt det bedste. Husk at du altid er velkommen til at skrive eller ringe til os igen.
Kram og knus fra BørneTelefonen