Jeg tror jeg gerne vil dø

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Hej du,

Puha, det lyder virkelig ikke som en spor rar situation. Hvor er det stærkt, at du fik ham blokeret. Det er helt sikkert det helt rigtige at gøre.

Jeg forstår virkelig også godt, at du dog stadig har nogle bekymringer omkring det hele. Måske der er en masse følelser, som også sidder i kroppen endnu. Derfor er det også bare så godt, at du rækker ud til os og deler oplevelsen. Det er nemlig vigtigt, du ikke går helt alene med det.

Nogle gange kan det føles rart med ældre venner

Du fortæller i dit brev, at du for et stykke tid siden havde en ven, der var 7 år ældre end dig. Du skriver, du har det med at blive venner med folk, der er ældre end dig. Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvordan det mon kan være?

Måske du mærker, at de er lidt mere modne? Nogle gange kan man godt føle, at man ikke passer så godt sammen med dem på ens egen alder, og derfor søger man måske nogle lidt ældre venner.

Jeg spørger ikke, fordi du skal føle, det er forkert. Det er helt okay at have brug for venner, der er lidt ældre. Jeg kom bare til at tænke på, om du mon mærker noget inde i dig, som gør, at du trives bedre med lidt ældre venner?

Som jeg forstår det, har I ikke mødt hinanden i virkeligheden. Så måske det er en, du har mødt på sociale medier eller gennem spil.

Men pludselig ændrer han sin adfærd og bliver ubehagelig over for dig. Jeg tænker, det må have været rigtig svært, når det er en, man faktisk betragtede som en rigtig god ven.

Du har ikke gjort noget forkert!

Du fortæller, at han gerne ville være kærester med dig, og at du følte dig lidt nødt til at sige ja for ikke at såre ham. Måske han har givet udtryk for, at han ville blive ked af det, hvis du sagde nej? Måske du bare generelt ikke kan lide at såre folk, og derfor ikke har lyst til at sige nej til andre?

Han begynder at bede om nøgenbilleder af dig og truer dig faktisk en del. Det lyder helt vildt ubehageligt, og jeg forstår godt, at du blev utryg og bange.

Han truer med at komme på din skole og ved, hvor du bor. Så du bliver bange og sender billeder. Du skal vide, du ikke har gjort noget forkert her. Det kan jeg ikke understrege nok!

Det er ham, der gør noget forkert. Man må nemlig aldrig true andre til at sende billeder af sig selv. Det er faktisk ulovligt, og det ved han også godt.

Samtidig er det også ulovligt at modtage nøgenbilleder af personer under 18 år. Det ved han også godt. Så det er ham, der er forkert. Det er ikke dig. Det er helt forståeligt, du har været bange og følt dig presset.

Du skriver, han har fået dig til at føle dig som et dårligt menneske for at sige nej. Det er så vigtigt for mig at sige, at det er du ikke. Det siger meget mere om ham, at han tvinger andre til sådan noget.

Jeg tror, det ville være godt at snakke med nogen om det

Du fortæller også, at han begyndte at sende billeder til dig, som han havde af dig. Billeder du ikke har sendt. Det lyder godt nok ubehageligt og måske også lidt skræmmende.

Du har gjort det helt rigtige i at cutte kontakten med ham og blokere ham over alt. Det er stærkt gået, og det er vigtigt, så du kan passe på dig selv!

Men jeg forstår også godt, at tankerne om de her billeder stadig fylder. Måske du bekymrer dig om, hvor de er henne nu? Eller hvordan han overhovedet har fået dem?

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er noget, som påvirker dig stadig. Det tror jeg faktisk, det ville gøre for de fleste. Derfor er det også mit bedste råd til dig, at du ikke går alene med de her tanker. Særligt fordi du skal vide, at du har ret til hjælp.

Hvem kan du snakke med?

Min varmeste anbefaling er at snakke med nogen tæt på dig omkring det hele. Jeg forstår godt, du har følt, du ikke kunne sige det til dine forældre. Og at det føltes sværere, jo længere du kom ind i det.

Måske du har været bange for deres reaktion? Det kan nogle gange gøre, at man holder det for sig selv, fordi man ikke vil gøre andre bange, skuffede eller bekymrede. Mon du kan genkende det?

Men det er bare vigtigt, at du heller ikke går selv med det. Det er faktisk også de voksnes ansvar at hjælpe dig. Det er meget at skulle stå med selv, når man er 11.

Måske du kunne finde modet til at åbne op til dine forældre? Det kan for nogen føles nemmere at gøre det gennem et brev. På den måde slipper man for at skulle sige det højt. Og man sikrer også, at man får sagt alt det, man har brug for.

Så kan den voksne også lige sidde lidt med det selv og tage det ind. På den måde kan de også lige tænke over, hvordan de bedst kan hjælpe dig. Mon det er noget, du kunne have mod på?

Det behøver ikke være dine forældre. Det kan også være en hver anden voksen i dit liv. Måske du har en lærer på skolen, du stoler særligt på?

Andre der vil hjælpe

Jeg tænker også på, at det måske kunne være rart at kontakte Politiets Online Patrulje.

De er der nemlig for netop at hjælpe børn, der oplever ubehagelige eller grænseoverskridende ting på nettet. Det er helt anonymt, og du kan kontakte dem på mange måder. Måske de kan hjælpe til, hvad der kan gøres for at tjekke det med billederne.

Det er måske meget rart at kontakte dem sammen med en voksen, så du har nogen at støtte dig til.

Jeg får også lyst til at fortælle dig om Slet Det rådgivningen. De kan også kontaktes helt anonymt. De er bare særligt gode til at rådgive i situationer, hvor der er billeder af en, man ikke har givet samtykke til, og hvad man kan gøre. Måske du kunne have mod på at snakke med dem?

Jeg håber, du kan finde modet til at kontakte nogle af de muligheder, jeg er kommet med. Vigtigst er det, at du ved, at du ikke er et dårligt menneske og ikke har gjort noget forkert. Og at du har ret til omsorg og støtte.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Knus fra BørneTelefonen