jeg har det svært med at starte på ting osv

Kære du

Hvor er jeg virkelig glad for, at du skrev. Det kan jeg mærke, der ligger meget mod bag.

Du fortæller, at du har autisme, angst/social angst og skizofreni. Det er nogle store ting at leve med.

Og samtidig har du faktisk lyst til at gøre noget godt for dig selv. Du vil gerne begynde at træne, svømme og måske få et arbejde.

Det siger virkelig noget vigtigt om dig. Du vil gerne udvikle dig. Du vil gerne have det bedre. Det er så stærkt.

Det er vigtigt, at du får den hjælp, du har brug for 

Du skriver også, at du ikke kan få dig selv til at starte på nye ting uden hjælp. Og at din far siger, han vil hjælpe, men at der ikke rigtig sker noget.

Det må være enormt frustrerende. Især når man allerede kæmper med angst, hvor det at tage første skridt kan føles kæmpestort.

Når man har angst og autisme, kan det at starte på noget nyt føles som at skulle bestige et bjerg uden udstyr.

Hvor er det ærgerligt, at din far ikke hjælper, selvom han har sagt det. Måske ved han ikke, hvordan han skal gøre.

Det handler om at din hjerne har brug for mere struktur, mere støtte og mere tryghed omkring nye ting.

Som du selv skriver: Du har brug for hjælp til ting og sager, for at kunne udvikle dig.

Små skridt gør det lettere og mere overskueligt

Måske handler det ikke om at “starte med at træne”. Måske handler det om at starte med ét meget lille skridt. For eksempel at gå hen og kigge på svømmehallen udefra, eller gå ind på et fitnesscenters hjemmeside og kig på billeder.

Måske du kan skrive en mail og spørge, hvornår der er mindst mennesker. Det kan give en tryghed, så du ved at du ikke dukker op midt i myldretiden.

Hvis du efterfølgende stadig har lyst til at tage derhen, kunne du måske spørge din far, eller en anden helt konkret “Vil du tage med mig hen og kigge på fitnesscenteret denne dag” Ikke for at træne, men bare for at se stedet

Det er vigtigt at huske på at små skridt tæller. Især når man har angst.

Det er ikke meningen, at du skal klare det hele selv

Du skriver også, at du gerne vil have et arbejde, men ikke kan komme i gang uden hjælp. Jeg tænker på om du mon har en kontaktperson eller mentor fra kommunen?

Det er ikke meningen, at du skal klare det hele selv. Hvis du ikke allerede har en kontakt i kommunen, kan du ansøge om at få en. Du kan kontakte kommunens ungeafdeling og sige, at du har brug for støtte til at blive mere selvstændig og komme i gang med fritid og job. Du kan også bede din læge eller psykiater om at hjælpe med at tage kontakten. Det er helt okay at sige: “Jeg kan ikke det her alene.”

Via følgende link, kan du komme ind på din side ved kommunen, hvor du både kan læse lidt om hjælpen, og se hvordan du kontakter kommunen.

Hvis du har brug for at tale om det, der står på siden – så ring til os på tlf. 116 111. Vi sidder klar døgnet rundt.

Hvad sker der når jeg bliver 18?

Du skriver at du er bange for at fylde 18. Det giver så god mening. At blive 18 kan føles som om, man pludselig bliver kastet ud i “voksenlivet”, og alle forventer, at man ved, hvordan alting fungerer. Og når man allerede føler, at skolen ikke har lært én de vigtige ting, så kan det føles endnu mere skræmmende.

Men her er noget vigtigt: Man vågner ikke op på sin 18-års fødselsdag og kan pludselig alting. Man er den samme person dagen før og dagen efter. Forskellen er mest på papiret.

Hvis du allerede er i et forløb i psykiatrien eller har støtte, så stopper det ikke nødvendigvis bare, fordi du fylder 18. Der kan ske ændringer i, hvilken afdeling der hjælper dig (for eksempel fra børne- til voksenafdeling), men du har stadig ret til hjælp. Og hvis noget ændrer sig, har du ret til at få det forklaret ordentligt.

Din fars ord fra 2025 stadig sidder og larmer i dit hoved

Det er ikke meningen, at du skal vide “hvordan livet fungerer” som 17-årig. De fleste gør det ikke. Det vigtige her er, at du er ærlig om, at du har brug for hjælp. Og det er faktisk en kæmpe styrke.

Jeg tænker på om du har en voksen du kan tale med om den frygt? Nu ved jeg ikke om du er i kontakt med nogle professionelle i forbindelse med dine diagnoser? Ellers kan det også være en anden voksen, som du føler dig tryg ved.

Din læge ved noget om, hvordan du får hjælp. 

Din læge skal hjælpe dig med at få overblik.

Din læge kender fx til OPUS og andre tilbud, der måske også er noget for dig. Der findes tilbud, hvor du evt. kan få hjælp til uddannelse/arbejde.

Når du er mellem 18 og 24 år og lider af let til moderat angst eller depression, kan du få gratis psykologhjælp med en lægehenvisning. Hvis du er interesseret i det. Det kan du også tale med din læge om. Nummeret til lægen står på det gule sundhedskort

Ring til lægen og bestil en tid til en samtale.

Du har ret til viden om støttemuligheder og din læge vil gerne fortælle om dem.

Du kan gå alene til lægen – eller tage en ven med. Eller måske en forælder – hvis det føles rart for dig.

Du kan også vælge at skrive en mail til din læge (som dette brev), så kan lægen forberede sig til en snak med dig.

At have skrevet noget ned kan føles som en kæmpe hjælp, når man taler med lægen. Så husker man bedre, hvad der var vigtigt at få spurgt om.

Vi vil altid hjælpe dig

Hvis du har mod på det, kan du også ringe ind til os og fortælle lidt mere om, hvordan din hverdag ser ud, og hvilken støtte du allerede har. Det er meget nemmere for os at hjælpe helt konkret, når vi kan stille dig spørgsmål undervejs. Du behøver ikke have styr på det hele, vi kan tage det skridt for skridt sammen.

Vi kan også tilbyde dig at få en bisidder, da du stadig er under 18 år. En bisidder kan hjælpe dig med at få kontakt til kommunen, men kan også hjælpe dig med nogle af de andre svære ting, som kan føles uoverskuelige.

Jeg giver dig her et link, hvor du kan læse mere om at få en Bisidder fra Børns Vilkår .

Så kan du læse lidt om, hvad det vil sige at have en bisidder fra Børns Vilkår. Det er gratis at få en bisidder.

Alt det kan du også snakke meget mere med os om, hvis du ringer på 116111.

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig, det håber jeg at du kan mærke. Du er ikke alene.

Jeg ønsker dig alt det bedste

De kærligste hilsner fra BørneTelefonen