Er det her normal eller er jeg like psykopat?

Hej du,

Mange tak for dit brev. Jeg har læst det nogle gange, og jeg kan høre, at du har gjort dig en del tanker om det her. Jeg kan se, at du er i tvivl om, hvad dine tanker betyder – særligt de voldsomme tanker om at skade dyr, som du er ramt af.  

Du skriver, at du ikke oplever dig selv som en voldsom person, men at andre omkring dig reagerer stærkt. Jeg kan godt forstå, at det gør dig usikker og får dig til at tænke: “Jeg tror, min bror overreagerer.” 

Derfor er det også rigtig godt, du skriver ind og deler det med os. Så kan vi lige få en lille snak om det hele.

Når ens egne følelser ikke stopper én 

Du skriver, at du, siden du var 10 år gammel, har hevet armene af insekter og stukket dem med knive. Du føler egentlig ikke selv, at det er anderledes end at trampe på en edderkop, så den dør. På en måde kan jeg godt se, at du tænker, det vel egentlig er det samme. For i begge tilfælde dør edderkoppen.

Men det er faktisk ikke det samme. For måden det sker på er meget forskellig, og det er mere voldsomt at stikke med en kniv i et insekt, fordi intentionen om at skade den er anderledes der. Mon det giver mening for dig, når jeg skriver det sådan?

De fleste mennesker kan mærke, at dyremishandling er forkert. Det sker helt automatisk. Mange føler f.eks. en øjeblikkelig væmmelse. Måske det er derfor, din bror reagerede, som han gjorde.

Men hvis man ikke har den indre stopklods eller stemme, kan det være svært at vide, hvornår man skal stoppe, eller hvorfor det er alvorligt at få et dyr til at lide.  

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du ofte har stået i situationer, hvor andres reaktioner virker voldsomme og uforståelige for dig. Det kan være svært at vide, at noget er forkert, når det ikke føles forkert indeni. Det må være ensomt ind imellem og nok også føles svært.  

Det er forkert og ulovligt at skade dyr og mennesker 

Du fortæller, du tidligere har kvalt katte og sluppet dem fri, lige før de var ved at dø. Det lyder som noget, du ikke gør længere, og det viser mig, at en del af dig godt ved, at det ikke er okay – også selvom dine følelser ikke fortæller dig det.

Du skriver, du ikke rigtig kan komme tæt på katte nu. Så jeg hører også, du aktivt vælger at tage noget afstand, så det ikke sker igen.

Du fortæller, du også har en hund, som du prøver ikke at være tæt på, når du er sur. Jeg vil rose dig for at fjerne dig fra de situationer, hvor du tænker, du måske kan komme til at skade dyrene omkring dig. Det lyder nemlig til, at det er en god strategi ikke at være nær din hund, når du er vred.

Det er også sådan, at det er ulovligt i Danmark at skade dyr og andre bevidst. Det kan derfor ende med at skade dig selv, hvis du ikke får den rette hjælp.

Det er vigtigt at få hjælp

Din måde at fjerne dig på viser, at du gerne vil gøre noget for at passe på andre og dig selv. Men det er svært at stå alene med. Der findes læger og fagpersoner, der ved noget om at have det sådan, som du beskriver.

Du er nemlig ikke alene. Der findes andre mennesker, der har det ligesom dig. Det ved jeg, fordi vi modtager breve fra andre herinde, som udtrykker de samme ting som dig.

Men med den rette hjælp kan du lære at forstå dine reaktioner bedre og finde måder at være sammen med mennesker og dyr på, uden at du skal isolere dig og gå væk. Jeg tænker også, at det ikke er et rart liv i længden, hvis du skal isolere dig selv fra en masse situationer.

Derfor tænker jeg, du skal lære ikke at skade andre, for det kan skade dig selv.

Hvem kan du få hjælp af?

Det er helt okay at have brug for hjælp. Det har mange mennesker fået på et tidspunkt i deres liv. Det er sjældent nemt at hjælpe sig selv, og derfor kan man have brug for andres hjælp. Jeg vil liste nogle punkter, så du ved, hvem der er mulighed for at gå til.

• Du kan overveje at kontakte sundhedsplejersken på din skole. De er nemlig rigtig gode at snakke med, når noget inde i en føles svært eller anderledes. De kender ofte også til en masse muligheder for hjælp, der hvor du bor.
• Det kan også vælge en lærer eller pædagog, som du har det godt med. Så kan du åbne en smule op om dine tanker og sige, du gerne vil have hjælp, men ikke ved hvordan.
• Du må også altid kontakte os og fortælle mere om det. Det kan du gøre ved at ringe på 116111 eller skrive ind til chatten eller sms’en. Det er helt anonymt, og du kan få en længere samtale med en rådgiver.
• Du kan også kontakte din læge. Læger hjælper både med ting, der gør ondt i kroppen, og udfordringer der handler om følelser og tanker. Du kan ringe på nummeret på dit gule sygesikringskort og sige, at du gerne vil tale om, hvordan du har det.

Jeg håber, du kunne have mod på at gøre brug af en af de muligheder, jeg her har nævnt, så du kan få den rette hjælp. Det fortjener du, og du behøver ikke stå alene med det.

Mange venlige hilsner

BørneTelefonen