Skifte gym

Hej!

Jeg er en 17-årig pige,

der afslutter 2.g her til sommer.

Min mormor, som jeg var meget tæt med, døde her i foråret,

og jeg har derfor haltet en del bagud i gymnasielivet

her den seneste tid både socialt og fagligt.

Jeg overvejer kraftigt at tage et års orlov fra gymnasiet inden jeg starter i 3.g,

og jeg har allerede flere idéer til, hvad jeg kunne bruge mit sabbatår på,

så jeg ikke bare går helt i sump.

MEN jeg er virkeligt nervøs for at skulle starte i en ny klasse i 3.g,

hvor klassefællesskabet har haft to år til fastlåse sig,

så derfor ville jeg bare høre,

om andre havde nogen erfaring med situationen? 🙂

Pige, 17 år

Jeg synes du har en rigtig god pointe. Men jeg tror altid der er plads til flere i et fællesskab. Jeg kan godt forstå at du er nervøs men nogen gange må man bare kadste sig ud i det.
Ps ked af det med din mormor❤️‍🩹

  • Anonym, 20 år

Først – jeg er virkelig ked af at høre om din mormor. Det er helt naturligt, at sorgen kan påvirke både skole og sociale ting, og det er sejt, at du mærker efter, hvad du har brug for.

Et orlovsår kan være en god måde at finde ro og ny energi, især når du allerede har idéer til, hvad du vil bruge det på. Ja, det kan føles skræmmende at skulle starte i en ny klasse – men mange oplever faktisk, at de hurtigt falder til. 3.g er ofte mere fokuseret, og mange elever er åbne overfor nye, især hvis man selv er venlig og nysgerrig.

Det vigtigste er, at du træffer den beslutning, der giver dig bedst mulighed for at trives – både fagligt og mentalt. Det lyder som om, du er godt på vej.

  • …., Pige, 21 år

Hejsa,
Jeg er ked af, at du har mistet din mormor. Jeg ved hvor svært det er at bære, og der er ikke noget at sige til, at det har en indflydelse på både skolen og det sociale. Det er en stor omvæltning, og der følger som regel nogle ændringer. Sejt, du rækker ud! Jeg startede i en ny klasse i 3.g på samme gymnasium. Det kan være svært at sige hvordan din overgang vil føles for dig, for alle gymnasieklasser er forskellige – nogle har et tæt fællesskab, mens andre trives i mindre grupper. Det er aldrig umuligt at lære folk at kende og blive en del af fællesskabet, og det kan måske endda være det bedste du har gjort for dig selv – det var det for mig. Det er også en mulighed at gå 2.g om – selvom det måske lyder træls. Min søster gik en klasse om på gymnasiet, og fandt sine allerbedste veninder i sin nye klasse, som hun 10 år efter, stadig har en tæt relation med. Alt kan ske – og det er meget grænseoverskridende. Jeg føler med dig, og jeg sender dig verdens største digitale kram!

  • Anonym pige, Pige, 21 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

læs mere om skoleskift

Tænker du på at skifte skole eller skal du snart skifte skole? Der kan være mange grunde til, hvorfor du vil skifte skole. Nogen børn skifter f.eks. skole, hvis de bliver mobbet eller ikke føler, at de passer ind i klassen. For andre handler det mere om undervisningen, og de har enten brug for mere hjælp eller flere udfordringer.

Det er en stor beslutning at skifte skole, og det er vigtigt, at du får talt med nogen om det. Måske er du usikker på, om et skoleskift er noget for dig? Måske har du brug for hjælp til at tage beslutningen? Det kan også være, du ikke helt ved, hvordan et skoleskift fungerer.

Hvis du snart skal skifte skole, kan det være du tænker over, hvordan du får sagt ordentligt farvel til dine gamle klassekammerater. Eller hvordan du får venner i den nye klasse.

Få svar på spørgsmålene om skoleskift og få en masse råd om, hvordan du får det sagt til dine forældre eller lærere. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner i en ny klasse eller læse breve fra andre børn, der går med samme overvejelser.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat