Svært ved at sige fra

Kære Pige 17,

Mange tak for dit brev. Jeg vil gøre mit bedste for at svare på de to spørgsmål, du stiller.

Hvordan blive du bedre til at sige fra?

Det første, jeg tænker, er, at det er virkelig svært at sige fra, når man er fuld eller skæv. For det er det, alkohol og rusmidler gør ved os: Vi mister vores evne til at passe på os selv og til at sige fra. Så noget af løsningen kunne være ikke at blive så påvirket, at man helt mister orienteringen og evnen til at sige fra. Måske kan du lave en aftale med dig selv, inden du tager til fest om, hvor meget du vil drikke? Og så huske dig selv kærligt på det undervejs. Måske kan du endda bede en veninde om hjælp? 

At lære at sige fra er en opgave, de fleste mennesker skal øve sig på. Og hvis man som du er et empatisk menneske, kan man nemt komme til at tage for meget hensyn til andre. Og dermed sætte deres behov før sine egne. Heldigvis bliver man bedre og bedre til at mærke sig selv, når man får øvet sig i at sige fra. Så vejen frem er at turde sige nej – også selvom det føles forkert at sige det.  Det er svært de første gange, men man får erfaring med, at der ikke sker noget ved det. Faktisk respekterer de fleste mennesker i høj grad dem, der kan sige fra. 

Mit forslag er derfor, at du finder et par ultrakorte standardsætninger, du kan sige, når du har mistanke om, at du er ved at overskride dine egne grænser. Fx ”Nej tak”, ”Det vil jeg tænke over”, ”Spørg en anden” eller ”Det har jeg ikke lyst til”. Sætninger som dem afviser det, andre gerne vil have dig til eller giver dig lidt tid til at mærke efter, om det er noget, du egentlig har lyst til. Hvis andre fortsat presser på, kan du bare gentage sætningen. Det kan godt være, at det lyder lidt akavet bare at gentage. Men hellere lyde lidt akavet et kort øjeblik end senere fortryde, at man ikke fik sagt fra og passet på sig selv. Det kan måske være en begyndelse?

Hvad skal du gøre for ikke at være så ked af det, der er sket?

Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at have mere med fyren fra nettet at gøre. For det minder dig om en situation, hvor du ikke fik sagt fra.  Jeg tænker også, at du absolut intet har at skamme dig over. Det var desværre bare en uheldig kombination: Du var påvirket og fik ikke sagt fra. Han var optaget af egne behov og ikke omsorgsfuld ift. dig.

Du vil gerne have, at han nu lader dig være og stopper med at skrive til dig. Du har altså mærket, at her går en af dine grænser. Og det skal du derfor fortælle ham. Også selvom det er svært. Så kan du nemlig opleve, at du genvinder kontrollen over dine egne grænser. Og det er vigtigt.

Mit forslag er, at du derfor afviser ham, næste gang, han kontakter dig. Sig eller skriv fx noget i retning af: ”Jeg ved godt, at jeg måske har givet indtryk af, at jeg gerne ville noget sammen med dig. Men jeg kan mærke, at jeg ikke har lyst til at skrive sammen mere”. Du behøver ikke at komme med forklaringer eller undskyldninger. Du har ret til at takke nej uden at begrunde det. Hvis han fortsætter med at skrive efter det, så ignorer det og slet det. Du har meldt klart ud og sat din grænse. 

De fleste mennesker har brug for at blive støttet i at sige fra. Mon du vil kunne få den støtte fra en god veninde eller dine forældre? Hvis de ved, at du lige nu øver dig i at sætte grænser, vil de også kunne være mere opmærksomme på ikke at presse dig til noget, du ikke vil. 

Kærligt kram til dig fra BørneTelefonen