Panisk angst
BREV
Hej jeg er en pige på 13 år og har det sper svært med at præsentære
hver gang vi har en presæntation begynder jeg med at få kvalme og er tæt på at græde
jeg får lyst til at løbe ud af klasselokalet det er ikke kun lige før præsentationen men konstant nogle gange en uge før vi skal præsentere hvor det starter
jeg vil gerne vide hvordan jeg måske kan håndtere det bedre og om det er normalt, fordi jeg har snakket med nogle venner men jeg har ikke føelsen af at de har det lige så slemt som mig for ved mig er det virkelig panisk angst
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære dig,
Tak for dit brev. Når man står i en situation, der er rigtig svær, kan det være en lettelse ikke at skulle gå alene med det, og jeg er derfor rigtig glad for, at du rakte ud til os.
Du beskriver, at du får kvalme, er tæt på at græde og får lyst til at løbe ud af klassen, når du skal fremlægge. Du fortæller også, at nervøsiteten nogle gange starter en hel uge før, og at det næsten kan føles som panisk angst. Det lyder virkelig svært, og det giver god mening, at du gerne vil vide hvordan du måske kan håndtere det bedre, når du fremover skal fremlægge en præsentation.
Når venner ikke virker lige så nervøse
Du skriver, at du har snakket med nogle venner om det, men at du ikke oplever, at de har det lige så slemt som dig. Men faktisk er det sådan, at man ikke altid kan se på andre, hvor nervøse de er indeni. Mange viser det slet ikke udadtil, og nogle gange bliver andre helt overraskede, hvis man fortæller dem, at man har det svært med at fremlægge, fordi det ikke er noget, de har lagt mærke til. Hvordan er det mon for dig at høre – måske du selv har stået i en lignede situation?
Måske kan du og dine veninder stå sammen og tale med jeres lærer
Det kan være en rigtig god idé, at du og de veninder, som også synes, det er svært at fremlægge, taler med jeres lærer sammen. Det kan føles tryggere, når man ikke står alene, og det kan også være rart for læreren at vide, at der faktisk er flere i klassen, der kæmper med det. Lærere er vant til at stå foran mennesker, og de ved meget om, hvordan man kan støtte elever, der bliver nervøse, men de kan ikke altid se det på eleverne. Hvis I synes det er en god ide at snakke med jeres lærer, kan I måske sammen finde nogle løsninger, som gør det mere trygt for jer alle. Måske kan I få lov til at fremlægge i mindre grupper eller kun for en del af klassen. Det kan også være, at I kan stå et sted i rummet, hvor I føler jer mere sikre. Mange oplever, at det allerede hjælper lidt, når læreren ved, hvordan man har det, fordi man så ikke længere går alene med det.
Det kan hjælpe at have fokus på noget andet end dig selv
Nogle kan synes, at det hjælper at have noget visuelt med, når de fremlægger, fordi det giver noget at læne sig op ad. Det kan være en planche, nogle stikord, en video eller noget andet, der gør, at hele opmærksomheden ikke kun er rettet mod ens ansigt eller stemme. Det kan også hjælpe, at man har aftalt med en ven eller en lærer, at man må kigge på dem under fremlæggelsen, så man har et trygt ansigt at holde fast i. Måske kan det også være en støtte for dig. Hvem ville det føles rart for dig at have øjenkontakt med?
Vejrtrækning og små pauser
Når kroppen bliver virkelig nervøs, glemmer den ofte at trække vejret ordentligt. Mange begynder at tale meget hurtigt, uden at de lægger mærke til det. Det kan hjælpe dig, hvis du prøver at stå med begge fødder solidt i gulvet og trække vejret roligt ind og ud, inden du går i gang, og også undervejs. Det er helt okay at holde en lille pause, trække vejret og fortsætte, hvis du kan mærke, at nervøsiteten begynder at stige. Det kan faktisk gøre en større forskel, end man lige tror.
Efter fremlæggelsen
Når du har fremlagt, kan det være en god hjælp at fokusere på det, der gik godt, og det, du faktisk fik sagt. Måske kan en ven eller en lærer fortælle dig én ting, du gjorde særligt godt. Det kan være rart at tage med sig, især når man skal fremlægge næste gang.
Det kan blive lettere, jo mere du øver dig
Noget af det, som kan være en rigtig god hjælp, er at øve sig i at fremlægge – og det betyder ikke, at du skal kunne det perfekt. Det betyder bare, at du stille og roligt lærer din krop og dine tanker, at det ikke er farligt. Jo flere gange du prøver det, jo mere vil du opdage, at det langsomt bliver lidt mindre ubehageligt, og at du får mere kontrol over nervøsiteten. Det er helt okay, at det tager tid, men hver eneste gang du gør det, øver du noget, som du kan bruge både i skolen og i mange andre situationer i livet. Det kan faktisk være en god følelse at mærke, at det lidt efter lidt bliver mere til at holde ud.
Du skal altid velkommen til at kontakte os igen, hvis du får brug for det – uanset om det handler om det her eller noget helt andet. Du kan ringe til os på 116111 og tale med en af BørneTelefonens rådgivere, og vi har åbent hele døgnet, også om natten. Hvis du synes, det er nemmere at skrive, kan du også kontakte os på chat eller sms.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen