Brev

Misofoni, stress, angst…?? HJÆLP!

Jeg er en pige på tolv år, der bor med tre søskene. En lillesøster og en lillebror, og to forøldrer. (Der ikke er skilt for resten)

Ovre i skolen, gør larm mig stresset. Derfor tror jeg enten at jeg har misofoni. Hvis jeg har, er mine “triggerlyde” fx. Smasken, tyggen, bare vejrtrækning og andre mundlyde. Den kan også være andre lyde som knirken, skramlen, eller porcelen der klinger.

Jeg bliver frustreret og føler mig meget vred og afsky, over lyde som dem.

HVER ENESTE gang vi spiser aftensmad, morgenmad derhjemme, sidder jeg og knuger virkelig hårdt i bestikken, så det gør ondt. Min lillesøster er lidt på tværs. Hun er sød men er ikke så god til bordmanerer, og smasker med åben mund. Næsten HVER DAG må jeg løbe ud af rummet og stikke ørepropper i ørene, eller sætte ALT for høj musik på, bare for ikke at begynde at få vredeudbrud hvilket bare leder til at alle bliver sure. Førat når de er færdige med at spise føler jeg min klar til at gå tilbage.

Det er virkelig svært da mine forældrer ikke tager mig seriøst, og bare hvifter det væk, selvom de også ser de anfald jeg får HVER DAG. De joker også nogle gange med det og siger: “ej! Du bliver da en stor skuespiller når du bliver stor, sådan som du kan overreagere!!” Jeg hader det. Ikke dem. Men det.

Mine søskende larmer sindsygt meget og sloges også VIRKELIG meget. Det indgår meget skrigeri, og det har jeg det svært med. Jeg kan nogle gange ikke trække vejret helt og må gå ind og igen sætte alt for høj musik på (i mine ører). Jeg kan høre gennem to vægge i den anden del af lejilgeheden!! Og vores lejlighed er 2 gange så stor som de flestes. Mine ører har ondt af det. Og jeg har også oplevet mindst to angstandfald omkring kl. 3 om natten hvor jeg ikke kan trække vejret og bare krummer mig sammen som en lille bold.

Når det er værst kan jeg ikke engang fordrage min egne mundlyde og vejrtrækninger. DETTE SKER HVER ENATE ENE DAG!

Sorry jeg ved at jeg har skrevet alt for meget, jeg føler bare at der er meget der skulle bliver sagt. Desuden sidder jeg og skriver dette på toilettet kl. {DATE}21.32{DATE} om natten KUN fordi det ikke larmer lige nu. Jeg kommer også altid for sent i seng fordi jeg ikke kan sove nå der bare er EN ENESTE lyd der kører i nerheden. Derfor er det ikke så smark med en bar skråtunder lejligheden, og et stadium inden for 1 km. Der oftes spilles i om søndagen.

Igen sorry for alt for meget tekst

Mvh: den pige der tror hun er psykisk syg

Håber i vil hjælpe

Pige, 12 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Du må slet ikke undskylde for, at du har meget på hjertet. Det er rigtigt godt, at du har skrevet ind til BørneTelefonen, når du oplever, at lyde gør dig stresset og vred, og at du har haft to angstanfald.

Jeg læser det nemlig som om, at du er forhindret i at gøre vigtige ting i din hverdag hver eneste dag, såsom at kunne sidde rundt om spisebordet med din familie med ro i maven.

Jeg får lyst til at fortælle dig, at det ikke er okay, at dine forældre laver sjov med dine udfordringer og ikke tager dig seriøst. Jeg fornemmer nemlig, at du er enormt frustreret, og det kan jeg virkelig godt forstå at du er. Det lyder slet ikke rart, at du skal have det så dårligt i din krop og i dit hoved.

Dit brev fortæller mig, at du reagerer sundt på de voldsomme reaktioner, du har på lyde og larm. Du forsøger at skaffe hjælp til dig selv, og det er godt – for der er hjælp at hente.

Din læge

Jeg kommer til at tænke på, om du mon kunne have mod på enten selv at ringe til din læge, eller spørge dine forældre om de vil hjælpe dig med at ringe til din læge?

De allerfleste læger har viden og erfaring med, når personer bliver stresset af specifikke lyde og oplever angst. Jeg er derfor ret sikker på, at din læge vil kunne hjælpe dig. Det er kun læger, der kan stille diagnoser, og læger bruger diagnoser for at kunne finde den rigtige behandling og give de bedst mulige råd.

Hvis du tager til lægen med din mor eller far kan det være, at de bedre vil forstå, hvordan du har det? Måske vil det så gå op for din mor og far, at du har brug, at de virkelig prøver at se og forstå dig.

Dit brev

Hvis du har mod på at fortælle dine forældre, hvordan du har det, kan du fx tage udgangspunkt i dit brev, hvor du så flot har beskrevet, hvad lyde gør ved dig. Du kan fx sige, at du er bange for, at du har misofoni og angst og at du gerne vil have hjælp til at ringe til din læge.

Det kan også være, at det er nemmere for dig at vise dine forældre dit brev og måske mit svar? Jeg ved fra andre børn, at det kan føles meget lettere end at skulle starte en samtale. Men det er jo forskelligt, hvordan man har det. Hvad tror du virker bedst for dig?

Det er så stærkt af dig, at du mærker efter og rækker ud efter hjælp. Jeg tror på, at du kan bruge samme styrke til at fortælle dine forældre, at du har brug for hjælp fra en læge, så du kan få det bedre. Du har nemlig fortjent at have det rigtig godt.

Hvis du har brug for at tale lidt mere med os, er du altid velkommen til at ringe på tlf. 116 111.

Jeg sender dig et varmt knus herfra.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Misofoni, stress, angst…?? HJÆLP!

Børnetelefonen

Ring

SMS

Ring