Opsigelse på arbejde
BREV
Hej BørneTelefonen
Jeg er en 16 årig pige som går i 9. Klasse og er ekstremt stresset.
Både pga skole men også forskellige ting uden for skolen. Jeg fik for ca 1 år siden et arbejde i Rema 1000 som ungarbejder og har arbejdet der 1-2 gange om ugen lige siden.
Men da jeg er så stresset her for tiden, mest pga skole, så har jeg været lidt fraværende derfra. Men nu kan jeg bare ikke overskue mine vagter mere og jeg prøver at komme af med de fleste af dem.
Så derfor vil jeg gerne stoppe.
Jeg har prøvet at snakke en lille smule med min mor om det men hun forstår det ikke rigtig.
Jeg ved ik hvad jeg skal gøre for det får mig i dårligt humør og gør mig endu mere stresset end jeg allerede er.
Men jeg ved ikke hvordan man siger op heller.
Jeg er også en meget akavet person og har lidt social angst så jeg er også bange for at snakke med min chef.
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære 16-årige pige.
Hvor er jeg glad for, at du har valgt at skrive ind til os. Jeg kan nemlig forstå på dig, at der er nogle ting, der stresser dig rigtig meget lige for tiden. Så meget, at du ønsker at opsige dit arbejde. Du ved ikke helt, hvordan man gør, og du er også bange for at tale med din chef om det. Jeg håber, mine overvejelser kan hjælpe dig.
Opsigelse
Først og fremmest vil jeg sige, at det er flot, du overhovedet har haft et job 1-2 gange om ugen ved siden af skole og alle mulige andre ting. Det er langt fra alle, der har prøvet det. Og det er nok nemmere i 8. klasse, end det er, når man går i 9. klasse, og der begynder at ske en masse, der er flere prøver og eksamener, og man skal til at træffe beslutninger om, hvad der skal ske efter folkeskolen osv.
Så jeg tænker, det er fuldstændig naturligt, hvis man når til et punkt, hvor man ikke også kan nå at arbejde i sin fritid.
Og jeg synes, det er mega sejt af dig, at du lytter til dig selv og dit mentale helbred, og har fundet frem til, at du ikke kan overskue dit arbejde, hvis du også skal kunne passe din skole osv.
Jeg synes også, det er rigtig godt, at du har forsøgt at tale med din mor om det.
Man kan sige op på flere måder
Man kan sende en mail eller aflevere et brev med sin opsigelse. Man kan også netop tale med sin chef direkte, som du også nævner.
Nu ved jeg ikke, om der står noget specifikt i din kontrakt om, hvor længe man skal fortsætte på sit arbejde efter man har sagt op. Og netop derfor tror jeg det er en god idé, hvis du kan finde modet til at tage fat i din chef, så I kan tage en snak om tingene. Her kan du få det på det rene, hvilke regler der gælder for opsigelse på dit arbejde. Du kan kontakte en rådgiver, der ved alt om regler og svære situationer på unge på arbejdspladser her på http://jobpatruljen
Hvis du ikke har lyst til at tage snakken ansigt-til-ansigt, er der jo mulighed for, at du i stedet ringer til din chef og nævner det med opsigelsen? Det er måske lidt nemmere til en start, og så kan det være, at du derefter har mod på at I tager et afsluttende møde sammen.
Måske I endda sammen kan finde frem til en løsning, hvor du kan få lov at blive på dit arbejde men have færre timer. Måske din chef allerede godt ved, at du har forsøgt at komme af med en del af dine vagter, og måske deraf har en idé om, at du ikke rigtig trives der for tiden?
Hvis du dog stadig er sikker på, at du ikke skal beholde dit arbejde i Rema, kan du blot nævne for din chef, at du ønsker at sige op, og så sker de praktiske ting helt automatisk derefter.
Når mor ikke rigtig forstår det…
Jeg skriver med mange børn og unge, som ligesom dig nævner, at deres forældre ikke rigtig forstår dem. Og det kan virkelig også være frustrerende, når man har den oplevelse. Man forsøger at dele noget svært med dem, og så får man ikke rigtig den forståelse tilbage, som man havde håbet og forventet.
Det gør en i dårligt humør, som du også så fint beskriver.
Jeg tror, at forældre ofte har nogle forventninger og et stort håb om, at det hele nok går meget godt, og at de gerne vil motivere én til at fortsætte, så man ikke giver op for tidligt, hvis man har et arbejde, en fritidsinteresse eller et venskab, som man ikke længere ønsker. Jeg ved ikke, hvad din mor tænker, og jeg ved heller ikke, hvor mange gange du har talt med hende om det her.
Men jeg kunne blot forestille mig, at hvis du har nævnt det for hende en enkelt eller to gange, kan det være hun tænker “nårh ja, men giv det nu lige en chance” eller “så slemt er det nok ikke“. Fordi hun måske tænker, det er bedst for dig at fortsætte, eller at det nok ikke er så slemt.
Men jo flere gange du nævner det for hende, tror jeg hun begynder at forstå alvoren i det. Og måske er opsigelse den rigtige løsning i det her tilfælde.
Bare for en god ordens skyld, så findes er jo regler på området: Når du er over 15 år, må du arbejde 2 timer på skoledage og 8 timer på andre dage, hvis du har et fritidsjob. Den samlede ugentlige arbejdstid er max. 12 timer i en skoleuge og max. 40 timer i ferieuger. Du må ikke arbejde efter kl. 20 om aftenen og før kl. 6 om morgenen.
Har du mon mod på at tage en snak med din mor om tingene igen? Du kunne sige til hende, at du virkelig har noget vigtigt, du gerne vil tale med hende om, og at det skal være et tidspunkt, hvor I har god tid og kan snakke tingene grundigt i gennem. Så du har mulighed for at understrege alvoren i det her.
Du kan også skrive et brev til hende eller vise hende mit brevsvar. Det kan måske virke lidt som en øjenåbner for hende. Jeg kunne forestille mig, at det også ville være rart for dig at have din mors støtte, når/hvis du tager fat i din chef.
Stress pga. skole men også forskellige ting uden for skolen
Jeg kan forstå på dig, at du går og tumler med nogle forskellige ting, og at det stresser dig ekstremt meget. Du nævner også, at du har lidt social angst. Du går ikke så meget i dybden om, hvad det ellers er for nogle ting udover skole og arbejde, der stresser dig. Jeg vil bare sige, at du skal vide, at du altid er velkommen til at sende os et nyt brev eller ringe til os på 116111, hvis du har lyst til at uddybe og tale mere om det. Så vil vi hjertens gerne hjælpe dig.
Jeg vil her til sidst nævne for dig, at der findes noget, der hedder Angst- og Stresstelefonen, hvor man kan søge hjælp og rådgivning også helt anonymt, hvis man døjer med angst og stress. Du kan tjekke det ud ved at klikke på linket, hvis du har lyst.
Jeg håber, du kan bruge mine råd, og jeg ønsker dig alt det bedste.
Kram fra BørneTelefonen