Kære ven på 11 år.
Tusinde tak for dit brev. Det er så godt, at du skriver ind til BørneTelefonen, især når jeg kan fornemme på dig, at du går og bekymrer dig meget for din ven. Jeg skal gøre mit bedste, for at hjælpe dig!
Du skriver, at du har en rigtig god ven, som har autisme. Han bliver desværre tit sur og ked af det, og du føler, at andre ikke rigtig forstår ham, og driller og mobber ham. Du prøver ofte at hjælpe ham, men nogle gange ved du ikke helt, hvad du skal gøre, og du føler ikke, at din lærer hjælper til. Du giver også udtryk for, at du er bekymret for, hvor meget han gamer.
Kære du, jeg har simpelthen lige brug for at sige, at hold da op hvor er din ven heldig, at han har så god en ven som dig, der bekymrer sig for ham, og som prøver at finde ud af, hvordan man hjælper ham.
Jeg tænker, at vi kan snakke lidt om, hvad man kan gøre, når man har en rigtig god ven, som har det svært, og måske også en smule om autisme. Hvad siger du til det?
Når ens ven har det svært
Vi får faktisk rigtig mange breve fra andre unge, der vil kunne genkende de følelser, som du beskriver, når ens ven har det svært. Det kan nemlig være rigtig ubehageligt, når man gerne vil hjælpe nogen, som man holder af, men man ikke ved hvordan. Du er derfor slet ikke alene om de følelser, og det er vigtigt, at du også får støtte og hjælp til at være tæt på nogen, der har det svært.
Derfor tænker jeg på, om du mon har fortalt dine forældre, at din rigtig gode ven har autisme, og at det gør dig ondt, når han bliver ked af det, fordi du så gerne vil hjælpe ham?
Lærerne på skolen har ansvar for at hjælpe din ven
Grunden til at jeg spørger om det, er fordi jeg tænker, at dine forældre måske kunne tage kontakt til skolen, og få din skole til at hjælpe til, så alle forstår hvad det betyder at have autisme, og så din ven måske bliver lidt mere forstået. Hvad tænker du om det? Det er lærernes ansvar, at alle børn på skolen har det godt. De har brug for at vide, at din ven har brug for mere støtte.
Hvis du fortalte det til dine forældre, så kunne de måske også støtte dig lidt, når du bliver påvirket af, at din ven har det svært. På den måde har du måske også mere overskud til at være der for din ven, hvis du også får støtte til dine ubehagelige følelser omkring det.
Autisme & hvad du selv kan gøre
Jeg ved ikke, om du ved det, men når man har autisme, så kan situationer med andre mennesker godt være lidt sværere helt at forstå eller forholde sig til. Det er heller ikke unormalt, at ens følelser kan blive ret store, når man føler sig uretfærdigt behandlet, og når man har autisme, så kan det være endnu sværere at få ro på igen, hvis først man er blevet ked af det eller sur.
Derfor er det også vigtigt, at du ved, at det bedste du kan gøre, det er faktisk bare at støtte ham, og lade ham være i sine følelser, indtil han falder ned igen, og så bekræfte ham i, at han er okay, og at du godt forstår, at han bliver ked af det.
Men det er også vigtigt, at du husker på dig selv, og ikke kommer til at blive såret i det hele. En rigtig god ven er sjældent en person, der kan “fikse” det hele, men er oftere en person, der kan give støtte, når der er brug for det. Og derfor er det også en kæmpe hjælp, hvis du støtter ham når du selv har overskuddet til det. Men det er heller ikke dit ansvar at sørge for, at han ikke er ked af det.
Hvis du vil læse mere om, hvad man kan gøre, når ens ven har det svært, så kan du se mere: Her.
Autisme & gaming
Du nævner også, at du er bekymret for, at din ven gamer meget, og ikke er så meget ude i offentligheden.
Jeg kan sagtens forstå, at du bekymrer dig for, om din ven mon bliver helt lukket for sig selv, og gamer for meget. Og selvom det sagtens kan være, at det ville være bedre for din ven, hvis han kom lidt mere ud, og var sammen med sine venner, så kan det faktisk også være, at gaming er et sted, hvor din ven kan få ro på og slappe af.
Det er nemlig sådan, at mange med autisme kan bliver det, man kalder for “overstimuleret”. Det er noget alle mennesker kan opleve, og det kan føles lidt som om, at alle lyde er ekstra høje, alt lys er lidt for skarpt, man har svært ved at forstå hvad der bliver sagt, og man vil mest af alt bare gerne kunne skrue lidt ned for alle de indtryk, der omkring en. Måske du selv har prøvet at have det sådan?
Hvis man har autisme, så kan man blive overstimuleret meget hurtigt af andre mennesker, for eksempel hvis I er ude og lege eller er i skole. Og så kan det faktisk være enormt rart at kunne trække sig lidt tilbage, og for eksempel bare fokusere på gaming.
Det er derfor ikke nødvendigvis noget, som du behøver at være bekymret for. Men jeg tænker helt klart, at du måske kunne spørge din ven, om han har lyst til at game sammen med dig nogle gange, hvis du altså selv er interesseret i det. Så kan han få lov til at fokusere på spillet, og måske I kan slappe af sammen på den måde. Hvad siger du til det?
Hvis du gerne vil læse mere om autisme, så kan du se mere: Her.
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget. Jeg synes, at det er så modent og stærkt af dig, at du rækker ud efter hjælp, især når du bekymrer dig for din ven. Det fortæller mig, at du er en rigtig god ven, og at du nok skal få snakket med en voksen om dine bekymringer, så du ikke skal stå alene med de følelser længere.
Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind til BørneTelefonen igen, eller ringe ind på tlf. 116111, hvis der er mere, eller noget helt andet, som du har brug for at snakke om.
Knus og kram fra
BørneTelefonen.
