Konfirmation

Kære 13 årig pige

Tak for dit brev til Brevkassen om konfirmation eller non-firmation.

Jeg kan virkelig godt forstå,  at du er forvirret og i tvivl om,  hvad der er det rigtige for dig at vælge.

Jeg kan læse ud fra dit brev, at du virkelig tænker dig godt om, og gerne vil træffe det rigtige valg for dig. Jeg vil gøre mit allerbedste for at sende dig godt på vej.

Det er rigtig godt, at du skriver ind til Brevkassen.

Konfirmation eller ej?

Der er sikkert mange af dine kammerater, som ikke gør sig så mange overvejelser, som du gør.

Du lyder virkelig til, at du har overvejet det over noget tid.

Igennem hele dit liv, har dine forældre fortalt dig, at Gud er plat. De har også valgt, at du ikke skulle døbes. Nu er tiden kommet ved konfirmationen til, at man selv skal bekræfte sin dåb. Da du ikke er døbt, skal du, som du selv skriver, også døbes for at blive konfirmeret.
Det skriver du, at du ikke har lyst til, for så meget tror du ikke på Gud. Bare du husker, at der ikke er nogen der bestemmer hvor meget eller hvor lidt man skal tro, for at blive konfirmeret eller døbt for den sags skyld.

Heldigvis bakker dine forældre dig op i det valg du træffer, uanset hvad du vælger.
Kan de mon også tale med dig om din holdning til tro? For mange unge, har de slet ikke den snak eller tænker ikke så meget over, om de skal konfirmeres. De gør det, fordi det er en tradition. Det kan også være en fin begrundelse, men jeg synes det er godt, at du tænker over det.

Det gør ikke noget at være forvirret og i tvivl. Men som du skriver, så føler du, at tiden presser dig, for tidspunktet nærmer sig for at skulle beslutte dig. Det kan jeg virkelig godt forstå.

I det du skriver, kan jeg læse, at du er både for og imod at blive konfirmeret. Du både ønsker det og ønsker det ikke.

Deltage i konfirmationsforberedelse? 

Du skriver, at du gerne vil være sammen med dine venner og du gerne vil være med i snakken om farvetema.  Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være med i det fællesskab. Kan du mon være med i det, hvis du skal nonfirmeres? Måske dine forældre og dig har talt om en fest, hvis du skal nonfirmeres?

Har du tænkt på, om det er en mulighed at deltage i konfirmationsforberedelsen sammen med de andre fra klassen, der skal konfirmeres?  Man må gerne deltage, selvom man er i tvivl om man vil konfirmeres.
Måske den undervisning kan hjælpe dig nærmere svaret på, om du skal det ene eller det andet? Så kan du også være  sammen med dine venner til forberedelsen og du kan blive klogere på, hvad det egentlig er du siger ja til i kirken ved en konfirmation.

Tror du at dine forældre vil kontakte præsten og spørge, om det kunne være en mulighed?

Man må gerne ændre holdning

Du skriver, at det dumme er, at du har gået og sagt, at du ikke vil konfirmeres, og Gud er plat. Men nu vil du gerne konfirmeres, men er bekymret for, om de siger det til dig, når de hører at du måske gerne vil konfirmeres. Du skriver også, at det måske vil få dig til at fortryde at ville konfirmeres.

Alle har prøvet at skifte mening og holdning, det er jeg ret sikker på, at de også har. Og det er helt ok, hvis du skifter mening. Måske vil nogen, sige noget, men mon ikke dine nærmeste venner, vil forstå det og bakke dig op. Det tror jeg, at de vil.

Jeg synes du er modig, at du ikke bare gør hvad de andre gør, men overvejer nærmere, da din mavefornemmelse fortæller dig, at du er i tvivl.

Du har tidligere været tydelig overfor dine kammerater i, at du bestemt ikke vil konfirmeres, men nu vil du måske gerne. Men du er stadig i tvivl. For mig at se, er det kun sundt, at du træffer dine egne valg om din tro, og du tænker over det. Jeg synes faktisk, at du er ret respektfuld overfor kristendommen, fordi du tænker dig grundigt om.

Jeg håber, at du kan bruge svaret her. Du er altid velkommen til at skrive til Brevkassen igen. Du kan også ringe til BørneTelefonen, hvor der sidder søde mennesker klar til at tale med dig.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen