Please hjælp

Jeg tror der er noget galt med mig og de følelser jeg føler. Jeg har nogle perioder hvor jeg bliver meget ked af det og føler mig deprimeret.

Altså hvor jeg ikke tager i skole og føler mig hjælp tom og også laver selvskade på mig selv. Det plejer at vare op til to uger af gangen.

Så har jeg også perioder hvor jeg føler mig alt for oppe at køre og glad og hvor jeg er meget impulsiv hvilket er mærkeligt for det er ikke normalt et ord jeg ville bruge til at beskrive mig selv. De perioder vare nok cirka højest en uge.

Jeg har også perioder der går ind imellem de to hvor mit humør svinger så voldsomt. Jeg kan være glad i noget tid og så lige pludselig få en træng til at komme væk fra hvor end jeg er og skære i mig selv og græde. Det har taget mig noget tid at sætte ord på det her brev fordi jeg ikke husker så meget om mine “perioder” når jeg ikke er i dem.

Jeg har en psykolog som jeg snakker med cirka en gang om måneden men det er så svært at sætte ord på mine følelser og det ville være pinligt at vise hende det her brev.

Jeg skal udredes på et tidspunkt men det fordi jeg godt kunne have ADD måske men jeg tror ikke det er det der gør mit humør så mærkeligt.

Jeg tror der er noget andet og jeg vil så gerne vide hvad det er. Jeg kan ikke huske hvor længe jeg har haft de her humørsvingninger men jeg ved at jeg har haft det fucking lort i cirka 3-4 år. Kan bare ikke huske om det var på den her måde “lort” jeg havde det.

Please sig hvad der kunne være galt. Tak

Pige, 15 år

Kære pige på 15,

Åh, det lyder virkelig ikke særlig rart, at du oplever de her perioder, hvor dit humør og generelle stemningsleje er meget påvirket. Jeg forstår helt sikkert godt, at det er noget, som du ønsker en form for svar på. Samtidig forstår jeg også godt, at det kan føles enormt svært og måske endda pinligt at sætte ord på – også selvom det absolut ikke er det.

Derfor er det altså også virkelig stærkt, at du fandt modet til at sende brevet ind til os. Det er et godt første skridt til at få det sagt højt og få den rette hjælp. Måske vi sammen kan snakke lidt om, hvordan du ville kunne få mere ro til at sige det til en tættere på dig.

Det lyder hårdt, at det går så meget op og ned

Du fortæller i dit brev, at du gennem de sidste 3-4 år har haft de her perioder, hvor dit humør er på en særlig måde. Det skifter mellem perioder, hvor du oplever at være meget trist, tom og ikke kunne tage i skole. Til perioder hvor du er noget mere glad, impulsiv og fuld af energi. Mellem de perioder kan der være perioder med mere hyppige udsving i dit humør.

Det lyder faktisk super frustrerende og forvirrende. For jeg tænker, det må være svært at være i, at ens humør og energiniveau skifter så meget. Mon du også oplever det sådan?

Samtidig så forstår jeg virkelig også godt, hvis det er forvirrende for dig, hvad der lige sker, og at du meget gerne vil have et form for svar. For det ville jo være rigtig rart at forstå, hvad der er grunden til, at det svinger lidt hos dig, så du måske kan få noget hjælp til at få nogle mere rolige perioder.

Jeg vil sige, at jeg ikke tror, der er noget galt med dig. For jeg vil helst ikke tænke det som, at det er noget inde i dig, der er forkert eller ikke skal være sådan.

I stedet tror jeg, du skal tænke, at der måske er noget inde i dig, som lige nu gør det lidt sværere at have det godt. Det kan der være mange grunde til. Men grunden er ikke, at du er forkert.

I stedet kan det handle om alt muligt, som kan løses med den rette hjælp. Det kræver måske bare at blive klogere på, hvorfor du har det sådan, så du kan få de rette redskaber til at håndtere det. Det kan man bare sjældent gøre alene, og derfor er det helt okay at få hjælp.

Det er ikke pinligt at have det svært!

Du skriver, du allerede har en psykolog, du snakker med en gang i måneden. Men at du ikke ville kunne fortælle din psykolog om det, du skriver i brevet til os, fordi det ville være for pinligt.

Her er det bare så vigtigt for mig at sige til dig, at en psykolog på ingen måde finder det pinligt. Det er det, de er der for. De er blevet psykolog, fordi de ved, at menneskets sind kan være påvirket af rigtig mange ting, som de gerne vil hjælpe med. Hvis de faktisk syntes, det var pinligt, så ville de ikke være en god psykolog!

Du kan tænke det lidt sådan, at lægen heller ikke synes, det er pinligt, mærkeligt eller forkert, hvis du kommer ind med en brækket fod. For dem er det helt naturligt, og det er noget, de gerne vil hjælpe med at fikse.

På samme måde er det ikke pinligt for en psykolog, hvis noget inde i sindet føles “brækket” og kan have brug for hjælp til at hele. Mon det kan hjælpe lidt at se sådan på det?

Det er tydeligt for mig i dit brev, at du rigtig gerne vil have hjælp og svar. Men hvis du skal have det, er det desværre også nødvendigt at være åben og ærlig omkring, hvad der sker inde i dig.

Det er ikke nemt! Det ved jeg godt. Men jeg er sikker på, du har det i dig – du har jo allerede fundet modet til at skrive herind.

Hvem kan hjælpe dig bedst fremad?

Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et svar på, hvad der mon sker i dig. Men det kan jeg desværre ikke.

Det lyder dog til, at du allerede er i de rette hænder ift. at få hjælp. Du skriver nemlig, du skal udredes på et tidspunkt, og det er sådan, at det er psykiatrien, der har de allerbedste kompetencer til at hjælpe med at sætte ord på, hvad der sker i hjernen.

Så det lyder til, du er på rette vej! Selvom det måske er ADD, du er blevet henvist med, så vil de ikke kun have opmærksomhed på den diagnose. De vil lytte til alt, du fortæller og se, hvordan de kan hjælpe dig bedst. Det kræver bare, at du tør være ærlig og fortælle om de her perioder, så de kan give dig den hjælp, der er helt rigtig for dig.

Det er helt okay, hvis det kan hjælpe at skrive det ned. Det kan for mange være nemmere end at sige det højt. Især hvis det er noget, som kan føles pinligt at sige højt. Du kan også overveje, om du kunne have mod på at vise dit brev til os til din psykolog, så du ikke skal vente med at snakke om det, til du skal udredes.

Jeg tænker nemlig, din psykolog også vil være rigtig god at snakke med om det, da vedkommende helt sikkert har set det hos andre klienter før. Du er nemlig langt fra alene om at have det sådan, og derfor er det heller ikke spor pinligt – det lover jeg dig.

Jeg bliver lidt bekymret for selvskaden

Du nævner også, at du selvskader i perioder, når du er meget trist og tom indeni. Vi hører også fra andre unge, at de selvskader, når noget indeni gør rigtig ondt. Så det kan godt for nogle blive en måde at forsøge at håndtere den smerte på. Eller måske forsøge at føle noget igen, hvis man føler sig meget tom. Mon du kan genkende det?

Men mange fortæller, at selvskaden ofte ender med at efterlade dem med en følelse af skam og skyld, og at de derfor ofte har det værre ret hurtigt igen bagefter. På den måde kan trangen til selvskade så ende med at komme igen for at forsøge at håndtere de svære følelser, som den førte med sig. Sådan kan det ende med at blive en ond cirkel, der er svær at bryde. Det kan være, du også har oplevet det?

Selvskade mister dog noget af sin magt, når man fortæller andre om den. Den trives nemlig allerbedst i stilhed. Derfor er det super vigtigt at snakke med nogen om det. Måske du allerede gør det?

Det er min varmeste anbefaling at åbne op til din psykolog om det, hvis I ikke allerede snakker om det. Så kan din psykolog måske hjælpe til at finde andre måder at være i de svære følelser på, som ikke ender med at gøre dig mere ondt.

Hvis det føles lidt for svært at sige højt til din psykolog, skal du vide, at du også kan snakke med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. De tilbyder anonym rådgivning ligesom os. De kan bare det, at de er særligt gode til at snakke om selvskade. Derfor er der mange, der bruger dem, når trangen fylder særligt meget. Måske det kunne være et godt sted at starte at snakke lidt med dem? Det kan også være, de kan hjælpe med, hvordan du kan få det sagt højt til andre tæt på dig, hvis du ikke allerede har gjort det.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til lidt, selvom jeg ikke kunne give dig det svar, du ønskede dig mest. Men måske det kan sende dig på den rette vej til at få det svar.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kæmpe knus fra BørneTelefonen

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat