Mit liv
BREV
Jeg følger bare mit liv er fucked up…
Mine forældre siger hele tiden at jeg afbryder dem hele tiden, men jeg har sagt til dem at jeg ikke lægger mærke til det, så vær gang at jeg afbryder så får jeg skæld ud, men hvis det er dem der afbryder mig så bliver jeg sur på dem og så får jeg skældud igen… min far høre aldrig på min side af historien inden han forsvar min mor, jeg bliver bare sur og jeg føler bare at der er ikke er nogle der ville forstå det… ikke engang mine venner. jeg ville gerne gå til fysioterapeut for at snakke med en person om mine ting som jeg ikke kan snakke med andre med så som: drenge, forældre, familie, venner, hvem er jeg, hvad er jeg, hvad ville jeg, hvad er der sket og meget mere… jeg følger mig bare som the fucked up child… undskyld for at jeg skriver i vrede og bare skriver, men kan i hjælpe mig, jeg følger at jeg har brug for hjælp… jeg har brug for hjælp til at komme til en fysioterapeut, kan i hjælpe med det???
Mvh en pige på 13
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.
Kære pige på 13,
I dit brev herind til os fortæller du at du føler dit liv er fucked up. Dine forældre siger du afbryder dem, og du får skæld ud når du gør. Din far hører aldrig på din side af historien før han forsvarer din mor. Du har ikke en følelse af at der er nogen der vil forstå dig – ikke engang dine venner.
Jeg forstår virkelig godt den følelse af, at ingen andre ville kunne forstå en – heller ikke ens venner. Sådan kan man sagtens have det nogle gange. Det kan være en meget ensom følelse at gå rundt med. Mon du også oplever det sådan nogle gange?
Det er super godt, du tager kontakt og skriver herind, når der er en masse, der fylder hos dig. Det er rigtig godt at dele det med nogen – så man forhåbentlig kan blive mødt med omsorg og forståelse. Det vil jeg i hvert fald gøre mit allerbedste for at gøre. Så håber jeg virkelig du kan bruge mit svar til noget.
Det er hårdt at føle sig forkert hele tiden
Du skriver i dit brev, at dine forældre ofte skælder dig ud for at afbryde. Jeg kan godt høre, det ikke er noget, du selv lægger mærke til. Måske du føler, du faktisk ikke kan gøre for det?
Når de så også afbryder dig, så forstår jeg også godt, det gør dig lidt irriteret. For du får skæld ud for at gøre det samme – skal de så ikke også lade være? Det kan være super frustrerende, når ens forældre gør noget, man ikke selv må. Det tror jeg faktisk, at rigtig mange børn kan genkende.
Det kan føles vildt dobbeltmoralsk og unfair. Men jeg kan også forstå, at det ikke lige hjælper på det at pointere det. Måske de bliver lidt irriterede over at få det at vide. Mon du også selv bliver det, når de fortæller dig det?
Det lyder til, du generelt oplever, at det er dig, der uanset hvad får skæld ud og altså er forkert på den. Det er ikke okay. For det er selvfølgelig ikke dig, som gør ting forkert hele tiden. Men hvis man får det at vide, kan man godt komme til at føle sig som “the fucked up child”, som du skriver.
Jeg synes derfor, det er vigtigt at prøve at fortælle dine forældre, at du føler det sådan. Det kan også være en god idé at møde hinanden lidt på midten. Med det mener jeg, at du kan snakke med dem om at du gerne vil prøve at øve dig at lade være med at afbryde. Samtidig med at du fortæller at du føler du får meget skæld ud når du afbryder. På den måde kan de mærke at du også prøver at imødekomme dem, samtidig med at du fortæller dem det, der er svært for dig. Kan du følge mig i den tanke?
Det kan være en rigtig god ide at tale sammen på et tidspunkt hvor der er ro og god stemning. Så det ikke bliver til en konflikt, hvor du føler, at det igen er dig, der er noget galt med.
Hvordan siger man noget svært?
Det kan være rigtig svært at få sagt til sine forældre, når der er noget, man er ked af. Måske det også kan være svært at få det sagt på en måde, hvor I alle forstår det og ikke bliver sure.
Vi har god erfaring med herinde på BørneTelefonen, at det kan hjælpe at skrive det hele ned i et brev. Det kan hjælpe en til at sikre, at man får fortalt alt det, man har brug for.
Så kan man vælge, om man vil give brevet til sine forældre, eller om man vil læse det højt. Det kan nogle gange være rart ikke at skulle sige det højt, men at de bare kan læse det. Måske det kunne være særligt rart for jer, at dine forældre har mulighed for at læse det og lige fordøje det, inden de tager en snak med dig om det.
Så kan det være, at de ikke når at blive sure, men lige får tid til at tænke over det først. Du kan måske sige noget med: “Jeg har skrevet et brev, jeg gerne vil have, at I læser. Så kan vi måske tage en snak om det bagefter”.
Vi har samlet nogle råd på vores hjemmeside til, hvordan man kan få bygget et brev til at få sagt det, der er svært. Få råd til hvordan man fortæller noget svært eller byg et brev her!
Hvad hvis de ikke lytter?
Det er desværre ikke alle som har forældre der er gode at snakke med den slags ting om. Men det er vigtigt for mig at fortælle dig, at det er dine forældres ansvar at passe på dig og sørge for du er tryg og har det godt.
Det er vigtigt at du rækker ud til dem, hvis du fornemmer, de gerne vil hjælpe dig og lytte. Men hvis det er svært for dem, skal jeres familie have hjælp til det. Kan du følge mig i den tanke?
Fysioterapeut eller psykolog?
Du skriver, du gerne vil snakke med en fysioterapeut. Jeg kommer til at tænke på, om du mon mener en psykolog eller psykoterapeut? Det kan godt være ret svært at finde rundt i, hvem der lige kan hjælpe med hvad. Så det er nemt at blive forvirret.
Men en fysioterapeut hjælper med ondt i kroppen. En psykoterapeut eller psykolog kan hjælpe med ondt i sindet, kan man sige. Så de er rigtig gode at snakke med, når noget er svært.
Jeg synes det er en rigtig god idé at have nogle andre at tale med. Ligesom du også har skrevet ind til os. En psykolog kan være en rigtig god idé – hvis du har lyst kan du foreslå det til dine forældre hvis I taler sammen?
Hvem kan du ellers snakke med?
Nogle gange kan det også være nok at føle sig forstået et andet sted. Der er nemlig mange gode man kan snakke med udover psykolog. Måske det kunne være rart at åbne op til en voksen i din nærhed, som ikke er dine forældre?
Der findes også nogen der er rigtig gode at snakke med som hedder Headspace Der kan du tale med nogen, der lytter uden at dømme, og som kan hjælpe dig med at forstå dine følelser lidt bedre.
Det gode ved Headspace, er at de har centre rundt omkring i landet, så man kan komme ind fysisk og snakke med nogen, der kan hjælpe en. Måske de har et center tæt på dig?
Hvis du gerne vil snakke med en god voksen fra skolen, kan du jo overveje at tale med skolens sundhedsplejerske eller en sød lærer. Det er måske et meget rart sted at starte.
Du skal også vide, at vi altid gerne vil snakke med dig her på BørneTelefonen. Du kan kontakte os anonymt døgnet rundt. Det kan du gøre ved at ringe til os på 116111. Du kan også altid skrive ind på vores chat eller sms, hvis du ikke har lyst til at ringe. Vi er her altid.
Jeg håber, du kan bruge noget af det til at få en følelse af at være mere forstået i dit liv. Det fortjener du helt sikkert.
Knus fra BørneTelefonen
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.