Familie livet- skal jeg løbe væk, eller bo på bosted?

Kære pige på 17 år,

Du har ventet mange dage på svar. Det er jeg ked af, for det er tydeligt i dit brev, at du er både forvirret og fortvivlet over, hvad du skal gøre i forhold til dit liv og din familie.

Jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål. Jeg håber det vil hjælpe dig!

Først vil jeg svare på dit spørgsmål, der lyder: Hvad er dit råd til hvad jeg kan gøre i familien?

Du beskriver, at der er sket mange ting i din barndom som du tænker sidder i dig. Fx at du ikke er glad for berøring.

Det lyder også voldsomt, at de fik fortalt, at de skulle holde dig fast. Jeg forstår godt, hvis det er noget, der sidder i dig.

Jeg lægger også mærke til, at du beskriver mange konflikter derhjemme. Det lyder som om, at de har stået på meget længe og derfor kan jeg også godt forstå, at du er løbet lidt tør for gode idéer.

Du skriver også: hvad er dine tanker om hvordan jeg måske kan finde mig selv, da jeg ikke har stået på egne ben, og ikke har mine egne oplevelser endnu.

Jeg tænker bestemt, at det er helt forkert. Sådan ser jeg dig slet ikke.

Når jeg læser dit brev, så virker det som om, at du allerede har stået meget på egne ben og har en masse oplevelser i bagagen. Oplevelser, der har gjort ondt og gjort dig træt. Men også oplevelser, der har givet dig styrke og klarsyn omkring, hvad du har brug for og hvad der ikke føles rart.

Det hjælper selvfølgelig ikke på, at du lige nu slet ikke ved, hvad du skal stille op. Men måske det kan give dig en tiltro til dig selv, hvis du ved, at du faktisk kender dig selv ret godt efterhånden. Du mærker jo fx også tydeligt, hvilken uddannelse, der er rigtig for dig!

Vi kan have en idé om, at voksne mennesker kan det hele selv. Men dét at blive voksen er ikke sat i sten. Forstået på den måde, at vi alle bliver voksne forskelligt.

Når jeg læser dit brev, så kommer jeg til at tænke på, at din rejse til at blive voksen måske har været i gang længe.

Det lyder på dit brev som om, at du har skulle tage meget ansvar for dig selv, dine søskende og dine forældre. Du har blik for det hele: Hvem, der er yndlings og hvem, der føler sig forkert. Man kunne sige, at du har antennerne ude.

Den opmærksomhed fortæller mig også, at det var godt du skrev. Du er efterladt med mange konflikter, fordi din far ikke undskylder eller taler med dig om hans hårde ord. Du skriver også, at du og din mor hele tiden skændes.

Du gør dig mange seriøse tanker, men du føler ingen tager dig seriøst. Det må være så svært at prøve at finde forklaringer og årsager helt alene. Det hele giver dig en følelse af at være en byrde, som jeg godt forstår, gør ondt. Sådan skal det ikke være.

Tal med dem, der allerede hjælper!

Der er så meget jeg ikke ved, for jeg har kun dit brev. Men jeg ser tydeligt, at der er sket mange ting, som ikke har været rare. Sikkert også mere end du fortæller om her. Men der er måske også sket ting, der har hjulpet på den ene eller den anden måde.

Jeg lægger mærke til, at du virker til at være god til at tale om dine følelser og ‘problemer’. Jeg kommer til at tænke på, at du måske er øvet, fordi du faktisk taler med andre om de ting, du mærker.

Selvom det virker til, at du kan føle du står meget alene, så ser jeg jo også, at du også går til psykolog og får medicin til ADHD.

Der er så mange, der slet ikke formår at tale om, hvordan de har det. Derfor er det også bare rigtig sejt, at du faktisk har flere i dit liv, som ved, at du har nogle rigtig svære ting, du kæmper med.

Jeg vil foreslå dig, at du tager en snak med din psykolog om, hvor svært det er for dig at tage det med ro.

Hvis redskaberne ikke virker, skal I måske se på nogle andre måder, hvor du kan få ro i de situationer. Men din psykolog har brug for din ærlighed for at kunne hjælpe dig.

Fars pige

Jeg fornemmer så stor en kærlighed fra dig til din familie. Dine antenner er ude hele tiden og du gør dig mange tanker om, hvordan de andre har det og hvorfor de gør, som de gør.

Selvom det måske ikke føles sådan altid, så er dine forældre heldige, at de har dig. Du er en omsorgsfuld og eftertænksom pige, der får ondt, når de siger ud må gå til kommunen. Måske fordi du helst vil blive lige dér hos dem.

Men du føler dig ikke som fars pige mere. Jeres relationer har ændret sig så meget, at du er i tvivl om du skal blive hos dem. Derfor er det også vigtigt, at du får hjælp.

Det er faktisk dine forældres ansvar, at du har det godt. Det betyder, at de skal lytte til dig og behandle dig med respekt. Det betyder ikke, at de skal give dig ret i alting eller at du kan bestemme det hele. Men de skal tage dig seriøst og lytte på de tanker du har, når du deler dem.

Det bekymrer mig, at de siger, at du må kontakte kommunen, hvis du ikke kan lide måden, det er hjemme hos jer.

Men de har jo egentlig også ret. For kommunen skal faktisk hjælpe i de familier, hvor der er mange skænderier og børnene går og planlægger at stikke af, fordi de har det så svært.

Sådan er det nemlig I nogle familier! Måske ved du det allerede?

I nogle familier, er der en alt for hård tone eller en måde at tale til børnene, der gør dem kede af det og usikre på sig selv.

Det kunne godt lyder som om, at dine forældre somme tider taler til dig på en måde, der gør dig rigtig ked af det. Du skriver også, at deres ord giver dig en følelse af, at du aldrig før tingene godt nok. Det er en rigtig tung følelse at gå med!

Jeg giver dig her et link, hvor du kan læse mere om at få en Bisidder fra Børns Vilkår. Jeg giver dig også et link til en video med Har du brug for hjælp? Få en bisidder hos Børns Vilkår. Så kan du høre lidt om, hvad det vil sige at have en bisidder fra Børns Vilkår.

Det er helt gratis at få en bisidder og faktisk har du som ung ret til en bisidder.

Du har mistet modet til at ‘prove them wrong’ skriver du. Men alligevel mærker jeg, at du har gjort dig mange stærke tanker om dig selv og din familie – og ikke mindst, hvordan du ønsker at have det!

Derfor håber jeg også, at du vil ringe til os på 116111 eller måske skrive til vores chat, hvis du vil høre lidt mere om, hvordan en bisidder måske kan hjælpe dig og din familie med at få det bedre.

Kærlig hilsen BørneTelefonen