Brev

Flyttehjemmefra som 16årig

Hej BørneTelefonen jeg er en pige på 14 og bliver 15.

Jeg har det svært psykisk og tror også jeg har haft depression i en periode. Jeg tror selv at det er mine forældre og bror der har været med til at påvirke “depression” og er derfor jeg har haft der psykisk svært men har ikke rigtig snakket med nogen om det her før. Jeg har det også nogen gange lidt svært derhjemme og nogen gange kan det godt blive lidt for meget bare generelt. Mine forældre er skilt så nogen gange føler jeg at jeg skal vælge mellem mine forældre men det har jeg overhoved ikke lyst til og tror der gå hen og bliver et problem når jeg skal starte på gymnasium. Min bror er handikappet så hele min barndom har jeg altid været i “skyggen” fordi han ligesom havde nogen flere behover og hjælp netop fordi han ligesom er handikappet. Jeg har læst mange opslag herinde om at flyttehjemme fra fordi jeg har tænkt på det i en ret lang periode nu. Jeg ville rigtig gerne flytte ud som 16årig. Fordi jeg føler at jeg gerne ville kunne tage lidt afstand for min næreste familie. Og føler noget Gange som en tikkende bombe og ved ikke hvor lang tid jeg kan klare det mere. Mine forældre er ikke specielt rige så de ville ikke rigtig kunne betale husleje for mig og føler heller ikke jeg kan være det bekendt at få dem til at betale husleje. Jeg tror hvis jeg flyttede hjemmefra alene så ville jeg blive utrolig ensom så jeg ville spørge om det var muligt selvom staten betalte at bo sammen med veninde på min alder fordi vi begge er under 18år gamle? At kunne klare mig selv ville ikke være et problem da jeg hele min liv har passet på min bror. Og hvis jeg skulle flyttehjemme fra ville Min mor nok skrive under altså at jeg gerne må flytte hjemmefra.

Kh pigen på de 14år

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Jeg kan godt forstå, at du overvejer at flytte hjemmefra, før du fylder 18 år. For det lyder nemlig til, at der har været for stort et pres på dig, både pga din handicappede bror og også pga dine forældres skilsmisse. Du er kommet i klemme midt i det hele, og måtte finde dig i “at være i skyggen”, som du selv skriver. Og jeg tror du har helt ret i, at det har givet dig tunge tanker.

Det kan være hårdt for mange børn, at vokse op med en handicappet søskende. Hårdt fordi den handicappede er mere krævende i forhold til omsorg og pleje. Det går ofte ud over de andre børn. Ikke fordi forældrene ønsker det, men af nød. Der er bare ikke de samme ressourcer til stede. På den måde bliver man “tvunget” til at være mere selvhjulpen end man måske er klar til. Samtidig med at man ofte også skal tage store hensyn til sin handicappede søskende. Både følelsesmæssige hensyn og hensyn til deres behov bliver dækket før ens egne. Kan du genkende det?

Du har selvfølgelig også lært noget af din opvækst. Lært at være selvstændig og tage vare på dig selv. Det kan være både godt og skidt. Godt fordi man lærer en anden måde at leve på og forstå andre mennesker. Skidt fordi det kan være på bekostning af egne behov.

Din mor og far er blevet skilt, så udover hensyn til din bror, kan jeg høre, du også bliver du presset til at tage hensyn til deres følelser. Det er desværre rigtig meget det vi hører fra børn og unge i skilsmissefamilier – at det kan føle sig tvunget til at vælge forælder.

Jeg tror det er derfor, du føler behov for at flytte hjemmefra. Til et sted hvor du kommer først, hvor du kan hygge dig med en veninde og du ikke skal tage alle de hensyn.

Mit første forslag vil være, at du får snakket med dine forældre og fortalt hvordan du har det. Du kan fx aftale et tidspunkt med dem, hvor du ved I kan få fred og ro til at tale sammen. Evt kan du vise dem dit brev og mit svar. Er det en mulighed tror du?
Eller er den en anden voksen du er tryg ved, som du kan fortælle det til?

Du kan også henvende dig i Familieretshuset og fortælle om dine behov. Her er har du mulighed for at blive hørt, især i forhold til dine forældre og at de presser dig til at vælge imellem dem. Jeg linker til hvor du kan ringe eller skrive. Du har nemlig en ret der hedder initiativretten og den kan du læsere mere om her: Initiativ-ret

Her finder du også oplysninger omkring vores bisiddere, der helt gratis, hjælper børn med at blive hørt.

Din kommune har også pligt til at hjælpe dig i din familie. Måske har de grupper for børn med en handicappet søskende, hvor du måske kan finde et fællesskab? Det kan være godt at dele de oplevelser man har haft, når man synes man er kommet lidt i klemme eller sommetider måske helt er blevet “glemt”. Tror du, det ville være godt for dig?

Kommunen kan også oplyse dig om dine muligheder for at flytte hjemmefra og hvordan det økonomiske bliver klaret, eller måske nogle andre muligheder, du ikke lige har tænkt på? Du finder deres nummer på din kommunes hjemmeside, og du kan ringe helt anonymt.

Til sidst har jeg et forslag, som jeg ikke ved, om du selv har overvejet.
Har du mon tænkt på et efterskoleophold? Her er der en mulighed for at flytte lidt hjemmefra og samtidig være sammen med andre unge på din alder. Mange steder kan man få økonomisk støtte, så ens forældre ikke skal betale det hele. Hvad tænker du om den mulighed?

Du kan læse mere om dine muligheder her: e-vejledning

Jeg håber du har fået svar på dine spørgsmål. Du lyder som en moden pige med mange tanker, som du ikke skal gå rundt alene med. Det er sejt af dig, at skrive herind til os og du er velkommen til at skrive eller ringe igen, hvis du får brug for det.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen