Brev

jeg vil væk

hey bb.

jeg er en homoseksuel 16 årig der lever med en homofobisk far. og pap mor. jeg elsker en men jeg kan ikke være sammen med ham pga min far og min pap mor roder dagligt mine ting og min tlf igennem og jeg må ikke mødes med nogen med mindre jeg fortæller dem en halv sides personkarakteristik om dem.

jeg prøvede engang at spørge om jeg måtte møde en jeg elskede men det eneste min far sagde var at jeg skulle glemme det og glemme ham jeg elsker. det har stået sådan på i lidt over et år nu og jeg vil ikke bo her mere. jeg græder mig selv i søvn virkelig tit fordi jeg ikke kan holde ud at være her. jeg vil virkelig gerne vækherfra og det er ikke bare noget småt med at jeg synes min far og pap mor er dum. jeg hader dem begge inderligt og jeg elsker hver gang jeg skal i skole eller hjem til en af mine venner jeg tager altid hjem fra skole en time efter jeg har fået fri fordi jeg ikke vil hjem og jeg prøver altid at blive hos en kammerat så længe som muligt når jeg overnatter hos dem.

jeg har længe gerne ville melde min papmor for ikke at lade mig have et privatliv og min bedste veninde som har fulgt og hjulpet mig igennem det hele synes jeg burde gøre det. jeg kan bare ikke mere. jeg har ikke energi til noget som helst og min lærer har flere gange spurgt om jeg var okay. jeg har stort set heller ingen selvtillid tilbage mere..

jeg har læst at man i teorien ikke kan flytte hjemmefra når man er under 18 uden at vedkommende med forældre myndigheden giver tilladelse og min far har alt forældremyndighed over mig da min mor døde for 10 år siden

med venlig hilsen en 16 årig der græd mens han skrev dette her

Dreng, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16-årige

Tak for dit brev, hvor du på en rigtig fin måde beskriver de udfordringer, du oplever derhjemme og hvordan de påvirker den måde, du har det på. Det er rigtig vigtigt, at man som barn og ung oplever tryghed i hjemmet – og at man oplever, at man bliver respekteret for at være den person, som man er.

Hvis man får indtrykket af, at de andre synes, man er forkert og det er noget, der foregår over længere tid, kan man nemlig godt til sidst komme til at tro, at der er noget i vejen med en selv. Det går ud over ens selvværd. Når jeg læser dit brev, kan jeg læse, at det er også er gået ud over dit selvværd. Men du skal vide, at der intet er i vejen med dig og den måde, du har valgt at leve dit liv på. Du er lige præcis den person, som du skal være.

Jeg vil rigtig gerne fortælle dig om, hvad dine muligheder er for at flytte hjemmefra, når du er under 18. Men først vil jeg lige tale lidt om rettigheder. Alle børn og unge har nemlig en række rettigheder, der blandt andet skal sikre, at de trives og udvikles i tryghed. Når jeg læser dit brev, er der nemlig et par rettigheder, jeg gerne vil gøre dig opmærksom på, at du har.

Din far har som indehaver af forældremyndigheden pligt til at behandle dig ordentligt og give dig den omsorg og tryghed, der skal til for at du kan udvikle dig. Du har ret til at blive respekteret for din seksualitet.

Du har også ret til et privatliv – også online. Derfor er det ikke i orden, at din telefon dagligt bliver rodet igennem. Det kan du læse mere om på https://staging.bornetelefonen.dk/har-du-et-problem/privatliv/.

Det er super, at du selv har prøvet at undersøge muligheden for at flytte hjemmefra, når du er under 18. Og som udgangspunkt har du helt ret i, at du kun vil kunne flytte hjemmefra, hvis din far tillader det.

Har du prøvet at snakke med din far om det? Og ville det være muligt at finde en løsning, I begge kunne gå med til? Nogle kommuner råder også over fx særlige ungdomsboliger. Det tænker jeg din sagsbehandler måske kunne fortælle dig mere om.

Kommunen har mange forskellige måder, de kan hjælpe og støtte på. Så selv hvis der ikke kan findes en løsning, hvor du flytter hjemmefra, har de andre muligheder. De kan fx arbejde med familien, så I kan få det bedre med hinanden.

De har måske mulighed for, at du i en periode kan være et andet sted, så du får en lille pause fra din far og papmor. Måske kan du i det næste stykke tid prøve at bo hos nogle andre voksne fra familien. Er der nogle af de muligheder, der måske kunne være værd at prøve, hvis du ikke har mulighed for at flytte hjemmefra?

Der er flere muligheder for, hvordan du sørger for, at kommunen får kendskab til de udfordringer, du oplever derhjemme. Du har lov og ret til selv at kontakte kommunen. Men ofte kan det være en god idé at få hjælp til dette af en voksen.

Den voksne kunne fx være en af dine lærere fra skolen? Læreren har nemlig underretningspligt og skal fortælle det videre til kommunen, hvis du fortæller ham eller hende, at du ikke trives derhjemme.

Måske er der nogle voksne i din familie, som du føler dig tryg ved at tale med? Nogen, der måske kunne hjælpe og støtte dig i at snakke med din far – og måske med kommunen?

BørneTelefonen tilbyder også bisiddere gratis til børn og unge fra hele Danmark. En bisidder er en voksen, som både kender til lovgivningen og dine rettigheder. Og han eller hun kan sikre, at kommunen lytter dig til. Du kan læse mere om, hvordan du kan få en bisidder på https://staging.bornetelefonen.dk/bisidder-boernetelefonen/.

Du kan også ringe direkte til bisidderne på 35 55 55 59 og få en snak om det hele.

Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine idéer. Og jeg håber, at du, din far og evt. kommunen kan finde en god løsning, som I alle kan trives med.

Nogle gange sker der det, at forholdet til forældre kan blive bedre, ved at man får lidt pause fra hinanden. Og jeg håber på, at en lille pause mellem din far og dig kan gøre jeres forhold lidt bedre fremover.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen