forelsket i min lærer
Hej pige
Jeg er en pige på 19 år og jeg er lige blevet student. Mit problem er at jeg desværre er blevet meget forelsket i min (nu tidligere) engelsk lærer.
Hun er virkelig et fantastisk menneske, og en meget dygtig lærer som jeg også ser meget op til. Til at begynde med troede jeg bare at min interesse i hende stammede fra at jeg beundrede hende, men med tiden har det udviklet sig til at jeg er blevet meget forelsket i hende.
Jeg har et meget tæt forhold til hende, og jeg taler også med hende uden for skole regi, da vi har mange fælles interesser som musik og kunst, derudover ønsker jeg selv at blive underviser, i den forbindelse har hun rådgivet mig i forhold til universitets valg osv. Hun er meget ung (start 30 erne) hvilket gør at jeg føler vi er meget på bølgelængde.
Jeg er virkelig glad for at have hende i mit liv, og det er ikke noget jeg vil være foruden, men jeg føler at min forelskelse kommer meget i vejen.
Jeg troede i starten bare at det ville gå i sig selv, men det har nu stået på i 1,5 år og det er ikke aftagende. Jeg synes det er virkelig svært at komme videre, og det er noget jeg skammer mig virkelig meget over. Både fordi jeg synes at det er meget flovt at være forelsket i en lærer, men også fordi jeg synes det er virkelig svært at være vild med en kvinde. Det er noget jeg føler meget selvhad over.
Jeg vil gerne understrege at min søde lærer aldrig har lagt op til noget sensuelt eller romantisk overhovedet, og jeg er selv 100% afklaret med at det er upassende, og at der selvfølgelig ikke skal være noget forhold på den måde. Derfor har jeg brug for et råd til at komme videre, både fordi det går udover min hverdag og mit overskud, men også fordi jeg er bange for at miste hende i mit liv hvis jeg bliver nødt til at trække mig fra hende.
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.
