Trans?

Kære du,

Tusind tak fordi du skriver ind til BørneTelefonen. Jeg er glad for, at du har taget kontakt, for jeg kan høre på dit brev, at det er noget, der fylder rigtig meget. Det kan jeg faktisk godt forstå.

Jeg forestiller mig, at det føles stort og måske lidt skræmmende, at være i tvivl om sit køn. Du spørger til, om du er transkønnet. Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvordan du skal føle dit køn. Sådan noget er helt individuelt og kan udforme sig på mange forskellige måder – og det kan jeg godt forstå, måske virker lidt forvirrende. Jeg vil dog rigtig gerne prøve at  hjælpe dig videre, så godt jeg kan.

På den ene side, hører jeg dig være i tvivl, og på den anden side, skriver du faktisk ret tydeligt, at du egentlig gerne vil være en pige. Begge dele er helt okay. Mange unge tænker over deres køn i puberteten, og det betyder ikke, at der er noget galt med dig. Det betyder bare, at du er i gang med at lære dig selv bedre at kende. Du behøver ikke have alle svarene lige nu. Der er ingen deadline, ingen rigtige eller forkerte følelser. Du må gerne tage dig lige så god tid, som du har brug for.

Derfor får jeg også lyst til at spørge, om det kunne være en idé, at øve sig på, at hvile i at lige nu er du ved at udforske, hvem du er, og det er okay ikke at være afklaret? Jeg tror, at det er svært, men jeg tror også, at det kunne gøre processen lidt nemmere. Jeg synes i hvert fald, at det er virkelig flot, at du mærker efter og tør at skrive herind. Jeg ved også, at der er mange andre unge mennesker, der har stået samme sted som dig.

Jeg har også lyst til at lade dig vide, at det ikke er farligt at prøve ting af i dit eget tempo. Du binder dig ikke til noget, bare fordi du tænker en tanke eller prøver noget af.

Jeg hører dig også fortælle, at du har prøvet at tale med din mor omkring det, men hun ikke helt tror, at du er transkønnet. Det kan være lidt svært for forældre, at sætte sig ind i dit sted, og som mor kender hun dig som en dreng – men det er vigtigt, at du bliver lyttet til og respekteret, også selvom det er svært for hende. Det har du ret til. Hvis du har lyst kan du lære med om dine rettigheder her: Rettigheder

Jeg får også lyst til at spørge, om du har andre tæt på, du kan tale med det her om? Tror du, at din mor også kunne være mere åben, hvis du talte med hende om det igen – og gjorde det tydeligt for hende, at det er vigtigt for dig og du har brug for hjælp?

Jeg vil rigtig gerne fortælle dig om LGBTQ+. Måske har du hørt om det allerede i skolen eller på sociale medier – det er en ret stor og international forening, som blandt andet kan hjælpe mennesker, der er transkønnet eller er i tvivl om hvilket køn de er. Forkortelsen står for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Queer og +‘et inkluderer en række andre identiteter, som fx nonbinære personer. Du kan skrive, chatte og ringe anonymt eller booke et personligt møde med dem. De er i hvert fald et trygt, unge-venligt miljø, og det kan virke beroligende, at vide, at andre har det på samme måde. Du finder mere viden, hvis du trykker på linket her: LGBT+ Danmark.

Måske du efter din samtale med LGBTQ+, kan foreslå din mor, at I sammen kan tale med LGBTQ+? Det er bare et forslag, men jeg ved, at de er rigtig dygtige til at tale med en som dig, og har gjort det mange gange før. Det kan også være rart for din mor, at høre mere om det fra nogle, der ved en masse om de spørgsmål, du har. Måske hun også selv har nogle spørgsmål, hun kan få svar på. Det er i hvert fald noget, der er rart at få hjælp til.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar – du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe ind til BørneTelefonen på nummer 116111.
Husk på, at lige meget hvilket køn du er eller bliver, er du noget særligt – du er vigtig og du er betydningsfuld.

De allervarmeste hilsner,
BørneTelefonen