Brev

Jeg føler mig ikke som mig selv

Jeg har nu i lang tid haft en masse humørsvingninger. Nogle dage føler jeg næsten ingenting.

Andre gange hader jeg mig selv og ville bare ønske jeg var en dreng ”det ville være så meget nemmere at være en dreng” tænker jeg til mig selv hver dag.

Jeg er desværre begyndt at komme i puberteten. Det gør mig virkelig usikker at begynde at få bryster. Det er svært at skjule men jeg har fået min mor til at købe nogle sports toppe.

Jeg begynder at græde bare jeg hører ordet menstruation fordi jeg er bange om tanken at være fastslået som kvinde og alt hvad det indbærer.

Jeg ved ikke rigtigt jeg er så forvirret og alt er bare et rod. Jeg plejer bare at være glad og nyde livet men nu er det hele bare ødelagt.

Mine spørgsmål er:

Hvordan kan man skjule sine bryster?

Kan jeg gøre noget før at hjælpe mig selv?

Kan jeg blive en dreng selvom jeg er født som pige? Det er min største drøm. Alt ville bare blive løst

Tak hvis der bliver svaret på det her jeg er bare lost lige nu

Pige, 11 år

Svar fra

Børnetelefonen

Hej med dig

Tak for dit brev. Jeg kan se, at du går og arbejder med nogle tanker omkring køn og identitet. Det er store spørgsmål, som er svære at forholde sig til. Det virker i dit brev som om, at du har brugt mange kræfter på at tænke over det. Jeg vil forsøge at svare så godt jeg kan.

Du skriver, at du er kommet i puberteten og er ved at få bryster, hvilket gør dig usikker. Jeg vil først lige sige, at det er meget almindeligt at blive usikker når man kommer i puberteten. Det kan føles som om, at det er meget tydeligt, når man er ved at få bryster. Og det kan nærmest føles lidt grænseoverskridende, at “alle” kan følge med i den udvikling, man er i gang med. Og som man kun er ved at vænne sig til selv. Du kan læse mere om, hvad der sker med kroppen, når man kommer i puberteten her: Hvad sker der i puberteten?

Du fortæller, at du gerne vil være en dreng selvom du er født pige. Du skriver også, at ordet menstruation kan få dig til at græde, fordi du er bange for, at blive fastlåst som kvinde og alt hvad det indebærer. Det lyder rigtig ubehageligt at have det sådan med sin egen krop. Jeg godt forstå, det gør dig ked af det.

Det er muligt at skifte køn. Det kræver dog, at man får tilladelse af sine forældre, og så kræver det en del undersøgelser før man overhovedet kan komme i gang. Det siger jeg ikke for at tage modet fra dig, men blot for at fortælle dig, at det ikke er noget der sker natten over, og som man helt selv kan styre.

Jeg tænker, at det er en god idé, at du får snakket med nogen som ved en helt masse om køn og identitet. Derfor tænker jeg på, om du mon kender LGBT+ Ungdom? Hos dem kan man gratis og anonymt ringe, skrive eller chatte om alt omkring køn, identitet og seksualitet. Du finder dem her.

Du har været så god til at beskrive din situation til os. Jeg tænker, at det er den energi, du skal bruge til at komme videre og få undersøgt noget mere om køn og identitet. Jeg ved, at mange som sidder i samme situation ender med at få det godt igen. Også selvom det sommetider tager lidt tid. Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen eller ringe til os på 116111.

De bedste ønsker

BørneTelefonen