Kroppen

Kære pige 15 år

Tak for dit brev. Du spørger, hvad der sker, hvis man tager sin mors wegovy, fordi man er usikker på sin krop.

Jeg er glad for, at du skriver herind for at få råd. For nogle gange kan man måske glemme at tænke over konsekvenserne ved en ting. Det lyder som om, at du faktisk allerede godt ved, at det måske ikke er så godt at tage sin mors wegovy. Det har du ret i.

Jeg vil gerne sige meget tydeligt, at det er vigtigt at man aldrig tager en anden persons medicin. Det kan være farligt, hvis medicinen ikke er udskrevet til en selv, og man vælger at tage det.

Skulle man nu alligevel være kommet til at tage sin mors medicin, så skal man hurtigst muligt snakke med lægen. Lægen kan kontrollere, at medicinen ikke har haft skadevirkninger.

Når det så er sagt, så kommer jeg sådan til at tænke på, at usikkerhed let kan få en til at tro, at det skyldes kroppen: at man er for stor, for tyk, for lille, for grim eller noget helt tredje.  På den måde bliver usikkerhed noget, der kan fikses – lige så snart kroppen kommer til at se anderledes ud ved slankekure, ved wegovy, ved skønhedsindgreb og mange andre ting.

Mange oplever, at den slags virker sjældent mere end meget kort tid . Når man har fået fikset en ting ved kroppen – så opdager man hurtigt en ny ting ved kroppen, som får skylden for usikkerheden, der stadig er der. Og så skal denne ting også fikses. Og sådan kan det blive ved.

Men det kan være godt at tale med andre om, hvad der ligger til grund for følelsen af usikkerhed. Er den særligt stor i nogle situationer? Er der nogle bestemte personer, som trigger og forstørrer følelsen derhjemme eller i skolen?

Det hjælper næsten altid rigtigt godt at tale med nogen om den usikkerhed og den utryghed, man kan mærke hos sig selv. Næsten alle mennesker kender til usikkerhed, for den kommer og går hos de fleste. I nogle livsperioder kan man være meget usikker – i andre er man mindre ramt. Når man taler åbent om det, er der stor sandsynlighed for at andre indrømmer, at de også kender til at være usikre. Når man taler sammen, så kan usikkerheden komme til at fylde mindre.

Jeg tænker, at det er godt at snakke med en voksen om sine følelser af usikkerhed og måske utryghed. For det allervigtigste er at snakke højt om det, der er svært. Kan du mon følge den tanke? Man kan måske også få hjælp til at ændre på nogle ting derhjemme eller i skolen, hvis usikkerheden på den måde kan komme til at fylde lidt mindre.

Man kan fx vælge at tale med sine forældre om det, men det kan også være fx sundhedsplejersken på ens skole, lægen eller måske en lærer? Den voksne kan hjælpe en med at snakke om det og evt søge mere støtte og hjælp, hvis man sammen finder ud af, at der er behov for det.

Du må også gerne ringe til os på 116 111. Vi vil også meget gerne snakke med dig og råde dig til, hvad du kan gøre for at få det bedre med dig selv.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen