Brev

Mobning pga størrelsen på min penis

Hej BK,

jeg er en dreng på 15 der næsten hver dag udsættes for mobning…

Min pik er ikke så lang, og det bliver jeg også rigtigt tit drillet med, og jeg oplever rigtigt tit at folk afviser mig fordi at den er så lille og tyk. Når drengene fra min klasse og jeg klæder om til idræt bliver jeg altid drillet med det, de siger at deres hunds pik er stører end min, og jeg ikke aldrig kommer til at have sex med andet end min hånd fordi den er så lille.

Jeg ved jo godt at det er det inde i der tæller, men nogle gange stiger det mig bare til hovedet og jeg bliver virkeligt frustreret og jeg tænker at jeg bare ikke er god nok, og at jeg ender alene pga af det. Jeg overvejer derfor når jeg bliver 18 at få lavet en kosmetiskoperation der vil gøre den længere, for jeg føler bare det er virkeligt umandigt at have en så lille pik og det går mig virkeligt meget på.

Så mit spørgsmål til jer er om i har nogle råd der kunne hjælpe mig, og om det overhovedet kan lade sig gøre med en operation som denne? Håber VIRKELIGT at i vil hjælpe mig da det er noget jeg tænker på nærmest heletiden og jeg føler bare at jeg er mega mærkelig pga af det og jeg bliver mobbet virkeligt meget med det af de andre drenge, og det går mig så også endnu mere på at deres er så store i forholdstil min.

Så please hjælp mig, på forhånd tak!!!

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 15 år,

Det lyder virkelig barskt at de mobber dig på den måde. Helt ærligt! Mobning er bare ikke ok -  og størrelsen kan man ibare kke selv bestemme. Det er godt, at du har skrevet til os.

Jeg vil starte med at fortælle dig, at drenge udvikles helt ind til de er 20 -21 år. Det vil sige, at det sagtens kan være at din penis når at blive større. Som du selv skriver, er det ikke størrelsen, det kommer an på, men jeg kan godt forstå, at det går dig på alligevel. Der kan være ret stor forskel på en slap og en stiv tissemand. Ofte vil en lille tissemand vokse mere ved stiv tilstand. Og så kan de altså det samme uanset størrelse. Så det er jeg ikke bekymret over. Du skal sagtens få sex med andre. Det er jo ikke noget de andre i din klasse kan bestemme - på ingen måde! Hvordan skulle de kunne bestemme over, hvad der kommer til at ske i dit liv??? Det er bare ikke ok, at de alligevel mobber med det - jeg håber, at du kan tænke, at de ingen indflydelse eller magt får på det i dit liv.

Du spørger, om du skal få lavet en operation, når du bliver 18 og til det vil jeg sige, at det er meget tidligt at lave sådan et indgreb. Som skrevet tidligere kan du udvikle dig helt ind til du er 20-21 år. Og muligvis vil du blive glad og tilfreds med størrelsen, når du bliver seksuelt aktiv og får prøvet lidt forskelligt.

Jeg synes at drengene i din klasse lyder strenge, når de mobber dig i idræt. Og selvom jeg godt kan forstå, at det vil være en svær snak, synes jeg, at du skal overveje at tale med din idrætslærer så han kan hjælpe med at få det stoppet. Eller en anden god voksen, der kan tale med jer om det med størrelse og udvikling -og generelt om et at respektere hinanden - uanset hvad. 

Jeg vil foreslå dig at kigge på http://www.sexlinien.dk/emneside-drenge/maends-kroppe/pikstoerrelse.aspx - de har også rådgivning og udover det står der en masse om kroppen, udvikling, sex og seksualitet.

Jeg vil også anbefale dig, at bruge BørneTelefonen igen, hvis du får brug for det. Vi har også både telefon-, sms- og chatrådgivning. Og vi er vant til at snakke med børn og unge om alle mulige emner, som er vigtige at snakke om.

Kærlig Hilsen
BørneTelefonen 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat