Mobbet
BREV
Hej
Jeg er en pige på 12 år jeg har skiftet skole i midten af tredje og nu skal jeg snart i sjette jeg har det okay på min nye skole men grunden til mit skoleskifte har været at jeg blev mobbet og det er jeg stadig meget ked af idag det er derfor at jeg skriver
jeg græder nogle gange fordi det har været så svært der var en bestemt pige der altid var ond ved mig men hun var faktisk bare jaloux hun sagde fx at mit tøj var grimt men kom i det samme tøj dagen efter så hun havde altid en dårlig kommentar og hun var så den populære pige i klassen så hun gjorde så de andre ikke kunne lide mig
jeg var alene hver dag fra 0-3 jeg græd hver dag når jeg kom hjem på det tidspunkt havde jeg faktisk ikke lyst til at leve mere min mor hun vidste det god og gjorde selvfølgelig noget ved det men lærerne på min gamle skole var ligeglad i klassen gik folk meget op i hvad man havde og om man var pæn og hvad man vejede og det var også rigtigt svært men nu på min nye skole skal der snart starte en af de onde piger og det er jeg bange for
min mor har talt med lærerne og de har hjulpet men der er mange på min nye skole der er venner med folk fra min gamle skole og dem fra min gamle skole har sagt til dem på min nye skole at jeg er mærkelig og alt muligt og det påvirker mig og jeg ville aldrig glemme den tid da de mobbede mig
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære Pige på 12 år
Allerførst tusind tak for dit brev. Sejt og modigt af dig at skrive. Tak for det.
Du fortæller, at du er bange for, at du igen skal blive mobbet, når nu nogle af dine gamle klassekammerater kommer ind i din “nye klasse”. Det forstår jeg godt, at du tænker meget på. For du har jo oplevet noget, som var ganske ubehageligt. Samtidig fortæller du også, at du, allerede har fortalt din mor det, og at din mor har talt med dine lærere omkring dine tanker. Det er da vildt godt. For nu er du sikker på, at der er nogle lærere som er opmærksomme på din bekymring – og at lærerne husker på, at du kommer fra en klasse med mobning.
Det lyder som om, at det har været rigtigt hårdt at gå i din gamle klasse. Du beskriver, hvordan du hele tiden blev ramt af ‘en dårlig kommentar’ og blev vurderet på dit tøj og udseende. Jeg fornemmer, at børnene i din gamle klasse har ‘vogtet’ på hinanden og mange har nok været bange for at blive skubbet ud, ligesom du oplevede. Heldigvis er du kommet til en ny klasse nu.
Hvor var det godt, at du fik fortalt om mobningen, så du kunne få hjælp fra de voksne – for det er de voksne, der skal gøre noget og har ansvaret for stemningen i klassen.
Det kan tage lang tid at få det godt igen, når man har været udsat for mobning. Derfor kan jeg godt forstå, at du bliver nervøs, når en pige fra din gamle skole skal starte på skolen, hvor du går nu.
Det er SÅ godt at du har sagt det, så lærerne er klar over din bekymring og ved, hvad de skal holde øje med – så de kan gribe ind og gøre noget, hvis det bliver nødvendigt.
Det lyder som om, at børnene har det en del bedre samen på din ny skole. Jeg har på fornemmelsen, at der er en bedre stemning i klassen og du har fået det bedre.
Der er gået nogle år siden, at du havde det svært, og jeg kan forestille mig, at du er blevet meget gladere og stærkere på de år.
Jeg tror på dig, og jeg kan fornemme, at du har “fat i den lange ende”, og ved, at der er nogle voksne der hjælper dig, hvis du skulle få brug for det.
Jeg tror på dig. Du har vokset dig stærk og sej de sidste par år. Ønsker dig det allerbedste.
PS: Til sidst vil jeg lige give dig en lille film om, hvordan mobning opstår; måske kunne du have lyst til at se den: Hvorfor opstår mobning?
VH Børnetelefonen
