Brev

Jeg vil ikke mere

Kære børnetelefon

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hver eneste dag får jeg hele tiden af vide at jeg ikke er god til noget eller gør nogen nytte selvom at folk ikke siger det dirigtig til mig selv mine forældre. Jeg ved at de bedre kan lide min søskende end fordi at de altid giver dem ros og mig skældud og siger alt det jeg har gjort galt.

I skolen har jeg det heller ikke godt. Jeg har slet ingen at snakke med og har ingen rigtige. Jeg er altid meget langsom til at forstå til og kommer slælnlent med at resultat som jeg synes er godt fordi at der ikke er noget der er godt. Og jeg klarede mig virkelig heller ikke godt i skolen.

Hver eneste dag smider jeg min madpakke ud fordi at jeg syntes at jeg er for tyk selv om jeg er undervægtig jeg kan bare godt lide at pine mig selv det giver en smerte som dækker omkring 10 procent af alt det andet.

Jeg ved også at alle synes at jeg er irreterene og dem at hører på fordi at det har jeg hørt rigtigt rigtigt mange sige.

Hver eneste dag så tænker jeg bare at jeg er tyk, klam, grim, dum, mindreværd, irriterede og mange andre ting jeg kan heller ikke finde ud at tage beslutninger jeg skal snart i praktik men har fundet noget fordi at jeg alligevel ikke kan blive til noget.

Jeg har også tit haft selvmords tanker jeg tænker bare at det ville være nemmere hvis jeg forsvandt. Men det er jeg for doven til men det ville være let hvis en eller anden bare skød mig i hoved så jeg kunne få afsluttet mit lorte liv

Og så tror jeg også at jeg er homoseksuel fordi at jeg altid kan se når en dreng er lækker eller ej med der er ikke nogen piger jeg kan se der ved. Og mine forældre er totalt homofober og kan ikke klare det.

Jeg håber at i kan hjælpe med de 1 procent af mine problemer som jeg har

Hilsen en 15-årig dreng som er træt af at leve og er helt uduelig. Og som håber at i kan forstå med jeg mener fordi at jeg er ordblind. Og jeg kunne blev ved i en uendelighed og undre sig over hvorfor at man kun kan vælge èn kategori og selvmord ikke er en af dem.

Dreng, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år,

Når jeg læser dit brev kan jeg sagtens høre, at du har det svært og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at få det bedre – for du har ret til at blive hørt og få hjælp, så du kan få det bedre. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig.

Først vil jeg fortælle dig, at det er mega sejt, at du har fundet vej til BørneTelefonen for at søge om hjælp. Du er god til at beskrive, hvordan du har det og hvordan det er at være dig. Du fortæller mig, at du ikke er så god til at tage beslutninger. Men dét at du har skrevet ind til BørneTelefonen er helt sikkert en rigtig stor og god beslutning du har taget. Det kan du klappe dig selv på skulderen for!

Det lyder ikke til at være særlig rart, at være dig for tiden. Det kræver mod at søge om hjælp og gerne vil gøre noget ved sin situation.

Det er rigtig hårdt ikke at føle sig god nok. Det kan føles som om hele verden er imod en og der bare er ingenting der fungerer. Men du er mere end god nok og du fortjener et liv med glæde. Tit handler det om, at finde lidt hjælp så man kan komme ind på det rigtige spor igen. Og at andre ved, at de skal være hjælpsomme og lytte til dig.

Det er også rigtig hårdt, ikke at føle at man kan snakke med nogen. Så kan det næsten føle som om, at alting vokser og vokser indeni en uden at man kan komme ud med det. Lidt lige som en ballon, der har fået for meget luft og er ved at sprænges. Er det mon rigtig forstået?

Jeg tænker det er meget meget vigtigt, at du finder en du kan snakke med. De problemer du fortæller om i brevet er noget, du ikke skal og ikke kan løse alene.

Der findes rigtig mange forskellige steder, hvor du kan hente hjælp. Dem vil jeg fortælle mere om om lidt. Først tænker jeg, at vi skal finde en i dit netværk, du føler dig tryg ved.

Kunne du tænke på en lærer fra skolen, eller en af dine venners forældre, der kunne være rar at gå til? Det kan også være en moster eller en onkel? Måske du går til noget i din fritid, hvor der er en, der kunne være god at snakke med?

Hvis du har en god lærer, så kunne du skrive på intra/Aula til den lærer, som du vælger. Læreren skal nemlig hjælpe dig, når du fortæller om, hvordan du har det. En lærer kan også snakke med dine forældre om, at du ikke har det godt og der er brug for hjælp. Det kan være at der er brug for noget familierådgivning, så I sammen kan få hjælp til at få det godt sammen. Man kan få gratis familie rådgivning i kommunen.

Nu vil jeg spørge om du kan lukke dine øjne et kort øjeblik, og virkelig mærke efter i maven, hvem der ville være rar at gå til? Og den som dukker op, kan du snakke eller skrive med, så du kan få hjælp.

Du kan også tage brevet med og vise til en voksen, hvis du tænker det kan være svært at sige ansigt-ansigt. Her kan du også vise svaret jeg har skrevet og så kan I snakke om det til at starte med.

Hvis du har lyst er du også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen eller skrive på 116111 – her sidder der en masse søde og rare rådgivere, der rigtig gerne vil snakke med dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen