Stikker snart af, Kan ikke klare mere.

Kære Anonym

Jeg har læst dit brev igennem flere gange nu og det der skinner igennem, er din styrke og vilje. Jeg er ret imponeret over alle dine forsøg på at finde løsninger for dig selv og for at gøre opmærksom på at du har brug for hjælp. SÅ SEJT.

Det er så ikke alle løsningerne som lykkes for dig. Det forstår jeg godt. Du har alt for meget som du selv skal forsøge at løse. Det må indimellem føles meget overvældende og alligevel knokler du på.

Og så gør du igen noget for at hjælpe dig selv, nemlig at du skriver her ind til Brevkassen. Jeg og vi vil gøre vores bedste for at give dig nogle ideer til muligheder som vi kan hjælpe dig med.

Du er snart 14 år nu og først vil jeg sige at uanset hvilken baggrund man har, så har man som barn/ung nogle rettigheder for eksempel for hvad ens forældre skal sørge for. Dine forældre og andre voksne omkring dig skal sørge for at du har det trygt og godt. Det kan du læse om her. Her kan du også læse mere om andre rettigheder du har.

Den måde du oplever dit hjem på, tænker jeg helt sikkert har indflydelse på alt det andet i dit liv. Hvordan skal du kunne have energi til at kunne være socialt sammen med andre og passe godt på dig selv når du ikke har et trygt sted hvor du kan få ro og omsorg?

Det virker på mig som om, at du måske tænker at det kan være lige meget hvad du gør. Er det mon rigtigt forstået?

Det vigtigste er at du ikke har givet op! Du rækker ud efter hjælp igen og der bliver du din egen bedste ven. Du vil ikke finde dig i at skulle have det sådan, hverken nu eller i din fremtid.

Du har henvendt dig på et godt sted. Tak fordi vi må prøve at hjælpe dig.

Jeg tænker vi sammen er nødt til at starte med at der bliver gjort noget ved, at du ikke har et trygt og omsorgsfuldt hjem.

Når du blandt andet skriver, at din far truer dig, kaster dig ned på din seng og sparker dig, så er det jo vold mod dig og det skal der gøres noget ved og det skal du selvfølgelig ikke klare alene.

Det er aldrig barnets skyld – altså det er ikke din skyld, at dine voksne ikke kan finde ud af at behandle dig respektfuldt og omsorgsfuldt så du kan være tryg. Det er alene den voksnes opgave at gøre noget ved.

Da du oplever vold, kan vi hjælpe dig med at få det stoppet. Du har nemlig ret til beskyttelse mod vold, trusler og overgreb. Den rettighed kan du læse mere om her.

Det betyder fx:

– At du ikke må blive slået

– At ingen må true eller presse dig

Der er mange ting, som jeg gerne ville tale med dig om. Både dit forhold til din religion, men også du og din kærestes forhold. Der er så meget jeg ikke ved og på mange måder ville det måske være bedre, at jeg havde muligheden for at kunne spørge ind, så du kunne fortælle meget mere om dig og din situation.

Der er dog noget jeg ved – noget jeg ikke er i tvivl om. Og det er, at du skal have hjælp nu og her.

Jeg bliver meget bekymret når du fortæller mig om dine tanker om at stikke af. Hvordan du træner for at kunne forsvarer dig selv og hvordan dine forældre behandler dig. Du lyder som en utrolig stærk og klog person, men jeg kan også godt forstå, at du gør meget for at passe på dig selv. Jeg tror, at det er på tide, at andre passer godt på dig.

Ring til os på 116111 eller skriv til os på chatten. Du er anonym, når du taler med os – dvs. vi ved ikke, hvem du er.Du kommer til at tale med en rådgiver, der først og fremmest lytter til dig og hjælper dig med at få talt om det, der er svært. Du kan også dele dit brev og mit svar med rådgiveren. Så kan i tale ud fra det?

Jeg forstår godt at det kan være svært at søge hjælp når det handler om ens forældre, men at du søger hjælp kan i den sidste ende måske hjælpe dem til at blive bedre forældre, og under alle omstændigheder betyde, at du får den hjælp fra voksne som du har ret til.

Det lyder som om, at dine forældre har rigtig svært ved at takle forældreskabet – At de behandler dig på en måde, der gør dig ondt. Jeg vil fortælle dig, at det kan blive anderledes. Selvom det ikke føles sådan, så er der lavet forskellige gode initiativer, der kan hjælper forældre som dine, så de bliver bedre til at tøjle deres vrede og behandle deres børn med respekt. Men det kræver først og fremmest, at det bliver sagt højt.

Vi kan sørge for, at de voksne der har ansvar for at stoppe volden, får det at vide. Vi kan fx fortælle det til de folk, der er ansat i din kommune til at hjælpe børn og unge. Og vi kan gå med dig og sørge for, at dine rettigheder bliver overholdt. Læs mere her.

Kommunen skal hjælpe børn og familier, der ikke har det godt. Kommunen hjælper hele familien. Og det er deres opgave at finde ud af, hvad den bedste hjælp er til lige præcis dig og din familie. Det gør de ved at tale med dig og med din familie – og måske også med andre, der kender til dig og din situation, så de kan få et godt billede af problemerne.

Når de har undersøgt det, beslutter de, hvordan de kan hjælpe bedst. Jeg kan derfor ikke fortælle dig præcis, hvordan de vil hjælpe dig. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og beskyttet, så du kan få det godt. Og at du har ret til at blive hørt og sige din mening.

Måske det hele føles overvældende. Det forstår jeg også godt. Du kan måske også starte med at vise dit brev til en du kender og som du stoler på? Måske din kæreste eller måske en af dine nye lærere? Din lærer vil også skulle hjælpe dig, hvis han/hun ved det.

Jeg håber at du vil kunne bruge mine råd og husk at du er anonym når du ringer eller chatter.

Jeg ved du har styrken og viljen til at ville have et bedre liv – Jeg tror på, at du kan. Du er allerede så langt og du kan allerede så meget. Næste skridt er at få den hjælp som du har ret til, så ansvaret flytter fra dine skuldre.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen.