Efterlad alene med mine følelser.

Kære pige på 19 år,

Hvor er det godt, at du har skrevet herind og delt det, du har oplevet. Jeg kan forestille mig, at det har krævet meget mod – især fordi det du står i, lyder både forvirrende, sårbart og svært at være alene med.

Du skriver, at du er ked af det og føler dig knust efter den kropslige kontakt, du havde med din chef, mens I var fulde. Det forstår jeg virkelig godt.

Især fordi han efterfølgende ikke vil tale med dig om det, der er sket. Når man har oplevet noget, som sætter stærke følelser i gang, kan det føles meget ensomt og tomt, når den anden part ikke vil mødes i det.

Det lyder som om, du og din chef tidligere har haft en nær og tillidsfuld relation – så meget, at du endda har delt noget meget sårbart fra din fortid med ham. En tidligere krænkelse. Hvortil han sagde, at han ville passe på dig.

Når han så trækker sig nu og ikke tager ansvar for det, der er sket mellem jer, kan det føles som et stort svigt. Det kan jeg virkelig godt forstå. Og jeg tror, at mange andre også ville kunne genkende den følelse – det med at stå alene med noget, man egentlig havde brug for at dele og forstå sammen med den anden.

Du skriver, at du føler dig afvist af hans manglende forståelse for, hvad han har sat i gang – både i dig selv og i jeres relation. Det giver så god mening. Når nogen ikke vil lytte til ens oplevelse eller give plads til ens følelser, så kan det føles som om, oplevelsen ikke rigtig må have betydning. Men det har den jo – for dig. Og det er det, der tæller her.

Jeg ved ikke, hvad det er, der har været på spil for ham.

Måske handler det om, at han er din chef og er bekymret for, hvad det kunne betyde, hvis han taler åbent om det. Måske ved han godt, at han har handlet på en måde, der har påvirket dig mere, end han havde tænkt.

Men uanset hvad, så står du nu alene med en oplevelse, som han har været med til at forme, og det er ikke fair.

Du nævner, at du “bare lod ham gøre det uden at tænke over det”. Det kan lyde som om, du ikke rigtig havde mulighed for at mærke efter, hvad du egentlig ville i situationen. Det lyder ikke rart. Og måske har du heller ikke følt, at han spurgte dig, om det var okay?

I den slags situationer, især hvor der er alkohol involveret, og hvor den anden er ens chef, er det vigtigt, at ansvaret ikke bliver lagt på dine skuldre. Det var hans ansvar at stoppe op og sikre sig, at du var tryg og havde lyst.

For relationen til ens chef er en ulig relation. Dvs. at begge mennesker er lige meget værd, men at der er tale om et magtforhold, hvor din chef har en vis form for magt i relationen til dig, idet at han netop er din chef. Og derfor medfølger der ham et specielt ansvar. Det ved du og det ved han sikkert også.

Hvis du – nu bagefter – sidder med følelser af skyld eller skam, så vil jeg gerne sige: Det giver mening, at de følelser kan dukke op, men det er ikke dig, der har gjort noget forkert. Du har haft tillid til ham, der står i en magtposition over dig – og det ansvar ligger hos ham.

Alt det her er svært at stå alene med.

Derfor er det også rigtig godt, at du deler det med os. Jeg ved fra andre, at det kan føles tryggere at skrive et sted, hvor man er anonym. Det giver rigtig god mening, hvis det også er sådan for dig.

Måske er vi dem, du lige nu føler dig mest tryg ved. Måske er det derfor, du valgte at fortælle det til os først. Og det er en vigtig begyndelse. Men selvom det kan være en lettelse at dele det anonymt, så kan det også være vigtigt, at nogen omkring dig ved, hvad du står i lige nu.

Derfor kommer jeg til at tænke på, om der mon er nogen i dit liv, som du har tillid til, og som du måske kunne dele det med?

Det kunne være en ven, en forælder – eller måske en helt tredje. Måske har du tidligere talt med nogen om den oplevelse, du nævner – den tidligere krænkelse. Måske har du allerede fået støtte dengang? Hvis ikke, så håber jeg, du ved, at du ikke behøver bære det hele alene.

Du må gerne bede om hjælp. Du har ret til at få støtte til at sætte ord på det, du mærker.

Jeg tænker på, om du mon har hørt om Center for Seksuelle Overgreb?

Her kan du også snakke med nogle professionelle om det, der er sket. Og du behøver ikke have sat helt konkrete ord på, hvad det var, der skete, for få støtte – det er nok, at det har gjort noget ved dig, og at du har brug for hjælp til at finde ud af, hvad du står i.

De ved også rigtig meget om seksuelle overgreb og krænkelser, og hvordan det kan fylde meget, selv flere år efter. Måske kunne de være rare at snakke med ift. krænkelsen tidligere også. 

Vi vil også meget gerne tale mere med dig!

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Her kan vi sammen tænke videre over, hvad du kan gøre, og hvem du måske kan tage fat i. Du kan også chatte eller skrive en SMS – det er helt op til dig, hvad der føles rarest.

Før jeg slutter, vil jeg gerne sige: Ved at skrive har du vist, at du allerede er i gang med at passe på dig selv. Det, du har gjort ved at skrive herind, er både modigt og vigtigt.

Du har valgt at dele noget, som fylder meget – og det kræver styrke. Når man har oplevet noget, som sætter dybe spor, har man også brug for støtte.

Derfor håber jeg også, at nogle af mine forslag kan hjælpe dig videre – og måske pege dig i retning af den støtte, du har brug for. Selvom det hele kan føles tungt lige nu, så ved jeg, at mange oplever, at det bliver lettere, når de ikke skal bære det alene.

De kærligste hilsner BørneTelefonen