hvorfor tror piger det er kun mænd der kan tage overgreb på folk????

hej dreng på 14
jeg er sygt trædt af pigerne i min klasse
de bliver ved med at høre historier om mænd der tager overgræb
men der er ingen der snakker om at kvinder/piger kan også tage overgræb på folk
hjælp

Dreng, 14 år

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Kære dreng 14 år

Tak for dit brev.

Jeg forstår godt, at det kan føles uretfærdigt, når der mest bliver talt om overgreb mod kvinder og piger – og mindre om dem, der rammer drenge og mænd. Og du har helt ret i, at kvinder også kan gøre noget forkert.

Heldigvis er der begyndt at komme mere fokus på, at drenge og mænd også kan blive krænket. Det er blevet mere almindeligt at tale åbent om det – og ikke så skamfuldt som før.

Det er vigtigt, at mænd og drenge også bliver set og hørt

Der er også brug for at tale om de følelser og problemer, som mænd kan gå rundt med, når de har oplevet noget svært.

Vi skal ikke kun tale om de få mænd, der opfører sig dårligt. For de fleste drenge og mænd er søde og gode ved andre – ligesom de fleste piger og kvinder også er det. Men der findes desværre mennesker af begge køn, som overskrider andres grænser. Og det skal frem i lyset og stoppes – uanset om krænkeren er mand/kvinde eller pige/dreng.

Jeg tænker på, hvorfor du mon skriver

Har du selv eller måske en anden dreng, du kender, oplevet krænkelser eller overgreb, der har gjort dig utilpas og vred? Eller har du bare en stærk følelse af retfærdighed og synes, at drenge og mænd kun bliver set som krænkere? Måske oplever du, at drenge bliver lyttet til på en anden måde end piger? Eller har du en helt anden grund?

Måske er du enig i lidt af det hele – og har erfaringer med ikke at blive taget alvorligt eller lyttet til.

Uanset hvad du har oplevet, vil jeg gerne sige, at du har ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Snak med en voksen

Når man har mange tanker og følelser, kan det være rart at tale med en voksen, man stoler på. Du har allerede været god til at åbne op her – og det er virkelig stærkt gjort.

Måske kan du tale med dine forældre om det, du går og tænker på? Eller med din klasselærer? Du er også altid velkommen til at ringe til os, så vi kan tale sammen i ro og fred.

Jeg håber, at du kan mærke, at dit vigtige brev bliver taget 100% alvorligt her på BørneTelefonen.

Du kan ringe til os på 116 111, hvis  vi skal tale mere sammen.

Kram fra

BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat