Fore

Kære pige på 15 år

Mange tak for dit brev. Godt, at du har haft modet til at skrive herind, for det er det helt rigtige at gøre – også er det virkeligt modigt og sejt!

Jeg kan godt forstå, at du bliver forskrækket og bange. Det er helt almindeligt at reagere, når man er udsat for det, som du er. Jeg skal gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe dig.

Her på BørneTelefonen har vi mange børn og unge, der skriver til os, når de oplever ting, som du gør, og som derudover heller ikke har det så godt i familien, og fra de breve ved jeg, at du er bestemt ikke alene.

Når du fortæller mig, at din halvbror opfører sig sådan, så er det vigtigt at fortælle dig, at du bestemmer over din krop. Du er 100% hersker over den og ingen skal tvinge dig til at gøre noget, som du ikke selv ønsker.

Så jeg kan godt forstå, når du fortæller mig, at det føles virkelig ulækkert. Hvad tænker du, hvis jeg fortæller dig, at du faktisk har ret til, at det bliver stoppet?

Ingen mennesker må gøre sådan mod andre, så han skal stoppes nu. Ud fra det du fortæller mig, lyder det faktisk som om, at han udsætter dig for det som man kalder et overgreb eller en krænkelse. Derfor har du også ret til at få hjælp. Det er nemlig både forkert og ulovligt!

Derfor har jeg har nogle råd til, hvordan du kan gribe det an:

Først er det bedst, indtil det her er løst, hvis du så vidt muligt undgår at være alene med ham.

Skulle det ikke være muligt, kan du prøve, at konfrontere din halvbror, når/hvis det sker igen. Du har bl.a. konfronteret hans far, også selvom han ikke lyttede, fortæller det mig, at du er et super stærkt og modigt ungt menneske, som kan mærke efter i sin krop, hvad der er rigtigt og forkert, og sige fra overfor det, som ikke er i orden.  Det er super god egenskab – den kan du stolt holde fast i hele dit liv!

Måske du kan bruge styrken til at sige fra og sige stop, overfor din halvbror? Prøv at forestille dig at sige: “Jeg kan ikke lide det. Jeg vil gerne have, at du stopper.” Hvad tror du, der ville ske, hvis du sagde sådan?

Tal om det, der er sket

Dernæst vil jeg råde dig til, at tale om det, der er sket. Det kan være med din far, et andet familiemedlem, din bedste veninde, din yndlingslærer på skolen, en vens mor/far eller en helt sjette.

Hvem udover mig her i brevkassen kunne have en fornemmelse af, at du ikke er ok?

Du kan også ringe til os på: 116 111. Vi vil gerne støtte dig. Vigtigst er nemlig nu, at du får det sagt, ikke går rundt med det alene, og at nogen kan støtte dig så det her stopper – selvom jeg godt ved, at det kan være svært og grænseoverskridende.

Du kan fx skrive noter om hvad der sker, også bruge dem som støttepapir i din samtale. Eller finde inspiration fra denne video: Her

Kommunen kan hjælpe

En sidste mulighed kan være, at kontakte din kommune anonymt og spørge til muligheder for hjælp. Du behøver ikke stå alene i kontakten, da vi kan tilbyde dig, at få en voksen fra BørneTelefonen (en bisidder).

Bisidderen kan hjælpe dig med at sige dét, som du kan have svært ved at fortælle. Her er du nødt til ikke at være anonym men alle andre ting bliver mellem dig og bisidderen. Du bestemmer selv hvor meget og hvad, du vil fortælle bisidderen. Du kan finde kontakt og informationer her: Bisidder hjælp

Til slut vil jeg sige til dig engang til, at du er stærk og modig. For du handler på det som du oplever – Det er rigtigt gjort af dig.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget, og ønsker du får det sagt. De varmeste tanker.

BørneTelefonen