Er det gyldigt?

Hej

Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen, så vi kan få en snak om det, der skete.  Det må have krævet meget mod af dig. Det ved jeg fra andre unge, der har været udsat for noget af det samme. 

Det lyder som nogle ubehagelige oplevelser

Du fortæller, at du i 2. klasse var mørkeræd, og derfor ofte gerne ville sove ved dine forældre. Din mor rykkede sig ofte på sofaen, så det kun var dig og din far.

En nat, mens du sov, mærkede du din fars hånd glide ned i dine shorts. Du fortæller, hvordan din krop frøs til, og at du var bange. Du kan heller ikke huske, hvad der skete bagefter. Du husker, at det skete cirka tre nætter i streg.

Det giver god mening, at du oplevede, at din krop frøs, så du følte, du bare lå og ikke kunne noget. Det er en måde for kroppen at passe på en selv, når den er utryg.

Du beskriver også, hvordan du fik kuldegysninger og kvalme, da du var alene i bilen med ham dagen efter. Det forstår jeg virkelig godt. Jeg tænker faktisk, det er helt naturligt, at du har følt dig påvirket og ramt af oplevelsen, og at det har været svært at være i bilen.

Når man ikke vil skabe problemer derhjemme

Her på BørneTelefonen hører vi en gang imellem fra børn, der har været udsat for ubehagelige oplevelser. Mange af dem synes, det er svært at fortælle nogen om. Nogle fortæller ligesom dig, at de er bange for at skabe problemer derhjemme. 

Det kan være rigtig svært, når nogen fra ens familie gør noget forkert. Så er man måske også bange for at sige det, fordi man er bange for, hvad der sker med dem. Når det er en, som man holder af, tænker man måske, at man ikke vil have, der sker dem noget dårligt. 

Som du skriver, er han stadig din far. Det kan gøre det utroligt svært at sige det højt, fordi man kan være bange for konsekvenserne. Nogle er bange for at sige det, fordi de er bange for ikke at blive troet på. At den, de siger det til, svarer: ’det var jo ingenting, du husker forkert’ eller ’han mente det nok ikke på den måde’.

Når hjernen sover

Du har ret i, at man kan mærke forskel på en 8 årig pige og voksen kvinde – men ikke nødvendigvis i søvne.

Når man sover, kan man være ‘helt væk’ – næsten som på en anden planet. Det er ikke altid, man ved, hvad man gør i søvne.

Du skriver også, at din far virkede helt uforstående, da du ikke vinkede farvel: “Jeg gad ikke at kramme ham farvel og han så irriterede og forvirret ud, så jeg fik det dårligt som vittighed. Jeg er ikke sikker på om han vidste hvad han gjorde…”

Måden du skriver på, viser mig, at du har tænkt på denne mulighed.

Jeg tænker på, om du mon har hørt om Center for Seksuelle Overgreb?

Hvad der end skete dengang, kan jeg læse, at det har sat gang i mange tanker hos dig. Jeg tænker, at det der skete, må have negativ betydning for dit forhold til din far i dag.

Måske har du holdt afstand til din far siden dengang? En stor utryghed må have sneget sig ind i jeres forhold.

Det er vigtigt, at du får talt med nogen om de reaktioner og konsekvenser, du står alene med i dag. En rådgiver på centeret for seksuelle overgreb, kan hjælpe dig med at sætte ord på det det skete og stille spørgsmål på en rolig måde, så du ikke står alene med tvivlen. Det er ikke er vigtigt, om du kan huske alt. Sammen kan I finde ud af, hvad der vil være det bedste for dig lige nu.

Jeg forstår godt, hvis det kan lyde lidt voldsomt med organisationens navn. Men du skal vide, at du kan tale med dem – selv hvis du mest tror på, at din far sov.

Rådgiverne på centeret ved meget om situationer, hvor man føler sig krænket eller utryg, og de ved også, hvordan sådan noget kan fylde  – selv mange år efter. De ved også, at hjernen kan glemme ting. Det er helt okay, hvis der er noget, du ikke kan huske. For dem er det ikke vigtigt, at du husker alt, for at de kan hjælpe dig. Det kunne måske være rart for dig at snakke med dem.

Det kan også være, at du kender en anden tryg person, det ville være rart at tale med. Her tænker jeg på en lærer, en pædagog eller en anden voksen, du har tillid til. Hvem kan du komme i tanke om?

Man kan godt tro, at man får det bedre, hvis man ’glemmer’, hvad der er sket

Du skriver også, du forsøgte at hurtigt komme videre fra det, fordi han er din far, og fordi du ikke ville skabe problemer. Men i virkeligheden får man det bedst af at trodse ubehaget og fortælle en voksen om, hvad der er sket, så man kan bearbejde det.

Hvis det føles for overvældende at sige det ansigt til ansigt, kan du prøve at skrive dine tanker ned, ligesom du har gjort her.  

Du kan også øve dig på forhånd eller lave et par noter om, hvad du vil sige. Sådan kan du måske bedre finde ordene og føle dig mere sikker. På den måde kan du sikre, at du får sagt det, du har brug for og føler er vigtigt.

Vi har også lavet en guide, som du kan bruge, hvis du synes det er svært at sige højt. Den finder du her Sig noget svært.

Det er vigtigt, at du ikke står alene med det her mere – det har du allerede gjort længe

Jeg tænker, at du har brug for at tale mere om det – uanset hvad der skete. Måske er der sket flere forkerte ting, end du har kunnet forklare i dit korte brev? Så er det vigtigt for mig at sige: Din far ved godt, at han ikke må røre dig på den måde. For det ved alle voksne. Som sagt: Tal med en rådgiver fra Centre for voldtægtsofre/ seksuelle overgreb

Rådgiverne er der for at hjælpe. De har snakket med mange andre børn og unge, som på samme måde som dig har oplevet noget ubehageligt fra en person tæt på dem. De har derfor god erfaring med, hvad der kan hjælpe.

Du kan også ringe til Headspace. De taler også med mange, der har prøvet noget af det samme som dig – og som kan tale med dig om, hvad der er godt at gøre.

Du har allerede vist rigtig meget mod ved at skrive til os. Det er stærkt gjort.

Måske har du brug for at tage et mindre skridt her til en start. Så skal du vide, at BørneTelefonen altid har åbent og kan kontaktes anonymt. Du kan nå os på tlf. 116 111 og vi svarer døgnet rundt. Vi kan vise vej til andre former for hjælp, fx hos kommunen, hvis du og din familie har brug for hjælp. Men i første omgang, kan vi bare tale lidt sammen. Måske tales vi ved?

Knus fra BørneTelefonen