Tvunget til sex

Hej med dig

Mange tak for dit brev.

Jeg får allerførst lyst til at sige, at det virkelig er stærkt og modigt, at du har taget dig mod til at fortælle om dine oplevelser. Jeg sidder i hvert fald med det indtryk, at du er blevet udsat for noget ekstremt ubehageligt, som jeg bestemt ikke synes, at du skal gå rundt med alene. Det tror jeg faktisk kun, at det bliver værre af.

Når jeg læser din beskrivelse af, at du har haft sex med din daværende kæreste, på trods af at du ikke havde lyst, og havde sagt nej mange gange, så mener jeg, at du har været udsat for et seksuelt overgreb. Tænker du mon det samme? Jeg tænker også, at oplevelsen med sex uden kondom, når du fortæller om det, virker ekstremt grænseoverskridende.

Når det er sagt, så forstår jeg virkelig godt, at du gerne vil have de ubehagelige følelser ud af din krop, som er forbundet med de oplevelser, du har med ham. Du fortæller, at du føler dig klam og beskidt. Og det har jeg absolut ingen grund til at tro, at du er. Tværtimod.

Når jeg læser dit brev, så får jeg lidt det indtryk, at du skammer dig over det der er sket. Og hvis det faktisk er sådan du har det, så er det vigtigt at du får at vide, at det ikke er din skyld, og at du ikke har gjort noget forkert.

Det, at din ekskæreste kaldte dig egoistisk og selvisk, fordi du ikke havde lyst til sex, synes jeg minder meget om manipulation. Med det mener jeg, at din ekskæreste mere eller mindre har tvunget dig til noget, du ikke havde lyst til. Og det er dét, som er forkert! Jeg synes faktisk, at det, at du siger nej, viser at du er bevidst om, hvor dine grænser går. Og det er et tegn på selvsikkerhed og styrke, som jeg håber at du kan prøve at genfinde med dig selv.

Du fortæller også, at du endda til tider har skadet dig selv, for at få de svære følelser til at gå væk. Jeg kan godt forstå, at meget stærke følelser kan gøre en desperat, for at ændre dem. Men jeg bliver nysgerrig på, om du har overvejet andre ting du kan gøre, når de svære følelser opstår? Noget jeg ved der hjælper andre er ting som at skrive dagbog, trække vejret dybt i et par minutter, lytte til musik, eller tale med venner/veninder. Der er altså mange måder man kan håndtere svære følelser på – som kan være med til at erstatte selvskade. De følelser som du beskriver, tænker jeg er meget normale, for en som har oplevet noget meget svært, som du har.

Har du mon egentlig talt med nogen om det, du har oplevet? Familie, venner, eller andre, som du er tryg ved? Jeg synes at det er et rigtig godt første skridt på vejen til at få det bedre, som du har taget, ved at kontakte BørneTelefonen. Men jeg tænker specielt at fortælle det til en du er tryg med, ville være godt for dig, selvom det selvfølgelig kan virke skræmmende og grænseoverskridende. En anden mulighed er at kigge på Center for seksuelle overgreb , som også tilbyder rådgivning til folk som har oplevet det samme som dig.

Du skriver til slut i dit brev, at du bare vil have det til at gå væk, nu. Og det forstår jeg godt, at du gerne vil. Men jeg ved, at hvis man oplever noget virkelig ubehageligt, og derefter lader som ingenting, så bliver det værre, end hvis man prøver at give sig selv lov til at føle det man gør, og snakke med nogen om det.  Ud fra dit brev, så læser jeg, at du er en modig pige. Og det håber jeg, at du vil tage med dig videre, for at få det bedre.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen