Hej pige på 16 år.
Jeg synes helt sikkert, at du skal konfrontere ham med det. Det kan du eksempelvis gøre ved at skrive en besked til ham. Det kan være en rigtig god idé, hvis du får hjælp til at skrive beskeden af en voksen. Hvis fyren har en voldelige og aggressiv tendens, så synes jeg, det er vigtigt, at du får formuleret en klar og tydelig besked til ham. Samtidig skal du ikke starte en konflikt med ham. Det kan være rigtig svært at formulere sådan nogle beskeder. Det er derfor rigtig rart med hjælp.
I beskeden kunne du måske skrive noget lignede;
Hej X. Jeg ved, at du har et album fyldt med billeder af nøgne piger og billeder, der er seksuelt krænkende. Jeg ved ikke om jeg er en del af det album, men hvis jeg er, så vil jeg have, at du sletter dem! Da vi ikke ses mere, så synes jeg, at det er ubehageligt, hvis du har billeder liggende af mig i det album. Du må have det godt og på forhånd tak!
Ovenstående er kun en idé til, hvad du kan skrive. Den besked kan skrives på rigtig mange måder.
Hvis du synes det er svært, at få en voksen til at hjælpe dig, så er du altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen. Så kan du sammen med en rådgiver, få formuleret en god besked.
Selvom det er rigtig ubehageligt, så er det vigtigt, at du tager afstand fra det og melder tydeligt ud, at du ikke synes det er i orden. Hvis han har billeder af dig, så håber jeg ikke, at han bruger dem. Hvis han skulle være så tarvelig, så skal du vide, at det er ulovligt og han kan blive straffet for det. Jeg er helt med på, at det ikke er en særlig stor trøst, hvis ens billede bliver delt. Det kan også være nødvendingt at skrive til ham, at det er ulovligt. -Måske ved han det godt,hvis ikke, så er det godt at han ved, så han stoppe de ulovlige ting og få slette billederne. Hvis han bliver agressiv og sur, så er det godt at have støtte fra god voksne og/eller venner, som kan hjælpe dig Jeg håber, at du kommer igennem til ham og han respekterer, at billederne skal slettes. Ellers kan det blive nødvendigt at melde ham, også selvom han kan blive sur.
Du er velkommen til at ringe eller skrive ind, så kan vi snakke mere om det. Vi har også gode råd på hjemmesiden om det: https://www.staging.bornetelefonen.dk/tema/problemer-p%C3%A5-nettet
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen.