Hvor?
BREV
Kære brevkasse
Jeg er en pige på 13 år som har forældre der har været skilt siden jeg var 5-6 år gammel. Mit problem med det er at min mor har alt for mange regler og alt for overbeskyttende. Jeg har prøvet at snakke med hende flere gange hun begynder bare at råbe af mig og få hver gang. Jeg har flere gange imens jeg har været hos min far ligget om natten og grædt fordi jeg ikke kan lide at være hos hende. Der har også været flere gange hvor jeg har grædt til mine venner eller ovre i skolen til en lære pga. det.
Jeg vil gerne flytte hjem til min far og have adresse (jeg har en 5-9 ordning hvor jeg er mest hos min mor) jeg er bare bange for at flytte væk fra min mor. Både fordi jeg ville skulle flytte skole og håndboldklub da min far bor 20-30 minutter væk fra der hvor jeg gør de ting normalt.
Jeg er også bange for at flytte fordi min mor har sagt at hun så ikke ville få børnepenge mere og at hun så ikke ville have råd til at bo der hvor vi bor hvilket vil sige at hun også ville skulle sælge alle vores dyr. (vi bor på en gård) så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og håber på at i kan hjælpe.
De bedste hilsner en pige på 13.
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære dig
Tusind tak for dit ærlige og modige brev. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er ked af det og føler dig splittet. Det lyder som om, du står i noget, der er rigtig svært, hvor du på den ene side ikke har det godt hos din mor, men på den anden side er usikker på, hvad der sker, hvis du flytter hjem til din far.
Du skriver, at din mor har mange regler, og at hun råber af dig, når du prøver at tale med hende. Det lyder som om, du virkelig har prøvet at få det til at fungere, men at det gør dig rigtig ked af det. Når man ikke føler sig tryg derhjemme, og når man ligger og græder om natten, også når man er hos sin far, så er det et tegn på, at det her fylder meget. Det er helt forståeligt, og det giver mening, at du reagerer, som du gør.
Du fortæller også, at du er bange for at flytte, fordi det kan gå ud over din mor, og at hun måske skal sælge dyrene og flytte, hvis du ikke længere bor der. Jeg kan godt forstå, at det gør ondt at høre sådan noget, især fordi du sikkert gerne vil passe på hende. Men jeg vil gerne sige noget vigtigt til dig: Det er ikke dit ansvar at sørge for, at de voksne har det godt, eller at økonomien hænger sammen. Din mor vil kunne få rådgivning af andre voksne, når det kommer til økonomi.
Det er de voksnes ansvar, ikke dit
Du skal først og fremmest have det godt, der hvor du bor. Her på BørneTelefonen taler vi en gang imellem med unge, der – ligesom du – føler et kæmpe ansvar for at blive hos den ene forældre. Fordi mor (eller far) er kommet til at sige, at hele økonomien afhænger af, om de bliver boende hos dem.
Jeg vil her gentage: Det er hensynet til dig, der er vigtigst. Du har to forældre, og ønsker du at bo mere hos den ene – så kan du bruge din ret til at blive hørt og sige din mening. Du har nemlig det, der kaldes en initiativret, og du kan læse mere her, hvis du har lyst til det.
Nederst på denne side finder du nemlig afsnittet ‘rettigheder’ – og her kan du læse om initiativretten.
Du har ret til støtte og hjælp
Når du begynder at tænke over, om det ville være bedre at bo hos din far, så lyder det som om, du allerede har en fornemmelse af, hvad der er bedst for dig. Det er bare ikke altid let at følge den mavefornemmelse, især ikke når man samtidig skal sige farvel til sin skole, sine venner eller noget, man holder af, som håndbold.
Det er vigtigt, at du ikke går med det hele alene. Måske er der en voksen omkring dig, en lærer, en sundhedsplejerske eller en anden, som du kan tale med om, hvordan du har det. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der kan gøres. Og noget andet vigtigt: Du har faktisk ret til at få en bisidder, altså en voksen som kan hjælpe dig med at sige de svære ting og støtte dig, hvis du for eksempel skal tale med kommunen. En der er der for dig og som er på din side.
Hvis du har lyst til at høre mere om vores bisiddere, så kan du se mere om dem lige: her
Du kan også ringe anonymt på det her nummer og tale med vores bisidderafdeling: 35 55 55 59. De har åbent mandag til torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15. De kan fortælle mere om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig og svare på dine spørgsmål.
Hvis du har brug for det, så er du også altid velkommen til at ringe eller skrive til os på BørneTelefonen på 116111. Vi vil meget gerne tale med dig, og du bestemmer selv, hvad du vil sige og hvornår.
Jeg synes virkelig, det er sejt, at du har skrevet her. Du virker som en pige, der mærker efter og tør sige fra, også selvom det er svært. Det er ikke nemt, det her, men du behøver ikke stå alene i det.
De kærligste hilsner
BørneTelefonen
Du har en Initiativret
Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.
Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.
Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.